Wind Denmark til Folketinget: Støt Alternativets forslag og opprioriter fremtiden nu

DEBAT: Efter års tilløb er det oplagt, at Folketinget beslutter, at fremtiden skal tillægges større værdi, når Finansministeriet regner på værdien af investeringer i grøn omstilling, mener Wind Denmark, der opfordrer Folketinget til at støtte Alternativets forslag. 

Af Martin Risum Bøndergaard
Politisk chef i Wind Denmark

Befolkningen har i en række meningsmålinger tilkendegivet, at klima står øverst på deres dagsorden. Det er et tydeligt signal om, at en fremtid med et stabilt klima har højeste prioritet for befolkningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen konstaterede sidste sommer, at klimaforandringer ”på alle planer er vores generations vigtigste udfordring at håndtere”, og han har efter alt at dømme opbakning hertil fra et bredt flertal i Folketinget.

Hvis en fremtid uden løbske klimaforandringer har højeste prioritet for vælgerne og politikerne, hvorfor tillægges denne fremtid så meget lille værdi, når økonomerne skal regne på samfundsøkonomien i at gennemføre en grøn omstilling?

Det spørgsmål får Folketingets medlemmer lejlighed til at reflektere over, når de i dag førstebehandler et beslutningsforslag fra Alternativet, der foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at ”sænke den samfundsøkonomiske diskonteringsrente for at fremme langsigtede investeringer i den grønne omstilling.”

Skønt forslaget på overfladen er meget økonomi-teknisk, er det i sin kerne etisk og højpolitisk.

En sænkelse af diskonteringsrenten har også tidligere været et politisk ønske, da Danmark i en lang årrække har anvendt en meget høj diskonteringsrente på 6 procent.

Således foreslog S, SF og R forud for valget i 2011, at diskonteringsrenten blev nedsat til 3-3,5 procent i tråd med sammenlignelige lande, og det indgik også i det daværende regeringsgrundlag. Finansministeriet har siden sænket diskonteringsrenten til 4 procent.

Uforsigtighedsprincippet
Diskonteringsrenten benyttes, når man skal beregne, hvad en investering i for eksempel veje, skovrejsning eller vindmøller giver samfundet af omkostninger og gevinster.

For at kunne sammenligne omkostninger og gevinster over tid oversætter man via diskonteringsrenten omkostninger og gevinster i fremtiden til værdier i dag. Diskonteringsrentens størrelse er derfor afgørende for, om et projekt vurderes som en god investering.

Ved en høj rente vægtes kortsigtede gevinster langt højere end langsigtede og omvendt. Diskonteringsrentens størrelse afspejler dermed, hvilken værdi vi tillægger fremtidige generationer, og har især betydning for klimapolitikken, som jo har rod i ønsket om at tage meget langsigtede hensyn.

Ved vurdering af investeringer i dag i klimatiltag, der reducerer drivhusgasudledningen frem mod for eksempel 2040, betyder anvendelse af den nuværende diskonteringsrente på 4 procent, at værdien af klimagevinsten 17 år ude i fremtiden er halveret. Diskonteringsrenten har altså stor betydning for værdisætningen af et givent projekts fremtidige klimaforbedringer.

Hidtil har diskonteringsrentens størrelse været fastsat af Finansministeriet, til trods for at de fleste økonomer erkender, at det er meget usikkert, og der ikke findes en økonomisk objektiv korrekt fastsættelse.

Hvis vi anvender en høj diskonteringsrente, svarer det til at anvende et omvendt forsigtighedsprincip – det vil sige, at vi lader usikkerheden om værdien i fremtiden komme kortsigtede økonomiske interesser til gode på bekostning af vores efterkommeres livsvilkår.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at diskonteringsrenten bør betragtes som et grundlæggende etisk og dermed politisk spørgsmål. Det er ikke et teknisk spørgsmål, man kan overlade til teknokrater, men et etisk værdibaseret og dermed politisk spørgsmål, som bedst afgøres af de folkevalgte.

Mange klimatiltag, hvad enten de drejer sig om at rejse vindmøller eller skov, kræver indledningsvise investeringer og giver gevinster, der rækker mange år frem. Derfor hilser Wind Denmark Alternativets beslutningsforslag velkomment og opfordrer Folketingets partier til at opprioritere fremtiden.

Forrige artikel FDM: Der er brug for en transportpolitisk masterplan med blik for klimaet FDM: Der er brug for en transportpolitisk masterplan med blik for klimaet Næste artikel Morten Helveg: Venstre er ramt af grøn feber Morten Helveg: Venstre er ramt af grøn feber
Med trusler skal klimalov bygges

Med trusler skal klimalov bygges

NYHEDSANALYSE: Det fremstår ofte som et teknisk problem at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. De seneste dages trusler om at vælte klimaministeren og regeringen vidner om, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.