Sådan bekæmper vi arbejdsløshed for unge

Af Emilie Turunen
Medlem af Europa-Parlamentet (SF) i den Grønne gruppe

"Jeg vil virkelig gerne have et job. Jeg har sendt mere end 200 ansøgninger af sted! Er det at være doven? Hvis man påstår det, ved man ikke, hvad det vil sige at være arbejdsløs."

Sådan sagde en ung fyr ved navn Niklas, nyuddannet fra universitetet, under en debat, jeg deltog i for nylig. Frustrationen og sårbarheden i hans stemme ramte mig som en mavepuster. Bekræftede mig i det, jeg allerede ved fra statistikker og undersøgelser: At starte arbejdslivet som arbejdsløs har store menneskelige omkostninger.

Jeg fik bekræftet denne antagelse, da jeg på Facebook skrev, at jeg ville have EU's stats- og regeringschefer til at gøre mere ved ungdomsarbejdsløsheden. Her fik jeg en kort og kontant tilbagemelding fra en ung elektrikerlærling, Eusebio, som hverken kan finde lærerplads eller job: "Jeg er så træt af jeres løgne. Jeg vil se handlinger, for tomme ord er vi trætte af!"

Ung på det forkerte tidspunkt
Niklas og Eusebio er en del af en ung generation i Europa, hvis fremtidsudsigter er dystre. De betaler en meget høj pris for en krise, de har haft meget lidt at gøre med. De var ikke risikotagere. De tjente ikke styrtende med penge under opsvinget. Det eneste, de har gjort galt, er at være unge på det forkerte tidspunkt.

Arbejdsløsheden blandt Europas unge er historisk høj. Mere end 5.5 millioner under 25 år er ledige - svarende til en arbejdsløshed på 22,4 procent. Det er ikke længere et spørgsmål, om vi taber en generation, men at vi rent faktisk taber en generation. Med mindre vi handler meget resolut nu.  

Historien burde lære os aldrig at være passive overcfor ungdomsarbejdsløshed: 1980'ernes arbejdsløshed blandt de unge skabte langtidsledighed, som betød, at mange aldrig fandt deres plads på arbejdsmarkedet. Langtidsledighed har ikke kun store personlige konsekvenser, det er også dyrt for samfundet. Ifølge en beregning fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår, Eurofund, koster unge, der hverken er i job eller uddannelse, allerede samfundet svimlende 1.000 mia. kroner om året.

Skab en ungdomsgaranti
Hvad kan vi på europæisk plan gøre ved det? Jeg vil foreslå tre konkrete ting:

Vi skal for det første have en europæisk ungdomsgaranti, der sikrer uddannelse, opkvalificering eller job efter maksimalt 4 måneders ledighed. Det skal sikre, at ingen bliver kolde på bænken - men holder sig i gang og holder sine kvalifikationer ved lige. På EU-topmødet den 30. januar bakkede de europæiske ledere op om, at unge, der forlader skolen, skal tilbydes job eller videre uddannelse efter få måneder. 

Jeg har talt for en ungdomsgaranti i snart to år, så derfor var erklæringen glædelig. Men der er behov for, at den gælder alle unge, og ikke kun dem, som fremover forlader skolen: Der er nemlig 5,5 millioner unge arbejdsløse, som aktuelt står i kø til job og uddannelse. Derfor skal vi fortsat arbejde for en reel ungdomsgaranti.

Gang i væksten
Som et andet vigtigt tiltag skal vi have opsat et mål for at nedbringe ungdoms-arbejdsløsheden i EU's 2020-plan for vækst- og beskæftigelse. Målet skal være en del af det såkaldte europæiske semester, som betyder, at landene hvert år forpligtes til at lave konkrete mål og politiske tiltag i deres nationale reformprogrammer.

Vi har ikke råd til at miste en generation, hvis vi vil bevare og udvikle vores velfærdssamfund i fremtiden. Og vi kan ikke moralsk og menneskeligt lade stå til. Vi skylder Europas unge en chance!

Emilie Turunen
MEP, SF

Men mål og garantier kan ikke alene kan slå til. Skal vi for alvor hjælpe Niklas og Eusebio i job og praktik, skal Europa sætte gang i væksten. Vi har brug for en ambitiøs europæisk investeringsplan, der kan sætte gang i hjulene og øge efterspørgslen på arbejdskraft. Planen skal blandt andet indeholde nationale kickstarter i de lande, der har økonomisk råderum - og fælles europæiske investeringer i infrastruktur, energi og forskning, fx gennem en forbobling af Den Europæiske Investeringsfond. Og vi skal mobilisere private investeringer gennem ambitiøs og klar rammelovgivning, fx inden for energieffektivitet.

Væksten kan også skubbes på vej gennem politisk prioritering af en række nuværende EU-lovgivningsforslag med store vækstpotentialer, bl.a. venture kapital, offentlige indkøb og et digitalt indre marked.

Tid til handling
Finansieringen kunne blandt andet komme fra en skat på finansielle transaktioner, såkaldte projektobligationer, hvor landene tilsammen optager billige lån til fælles investeringer på udvalgte områder, samt en fælles indsats mod skatteunddragelse og skattely.

Vi har ikke råd til at miste en generation, hvis vi vil bevare og udvikle vores velfærdssamfund i fremtiden. Og vi kan ikke moralsk og menneskeligt lade stå til. Vi skylder Europas unge en chance!