6 A'er: Bog om udbytteskandalen giver på forbilledlig vis et unikt indblik i statens virke
Cavling-vinder Jesper Tynells 'Af Hensyn til Erhvervslivet' viser ned til mindste detalje, at årsagen til udbytteskandalen ikke var inkompetence, men erhvervslivets store indflydelse, der flyver under offentlighedens radar, skriver Rasmus Corlin Christensen og Christoph Houman Ellersgaard.
Rasmus Corlin Christensen og Christoph Houman Ellersgaard
Hhv. post.doc og lektor ved Institut for Organisation, CBS
Året er 1990 og den konservative industriminister, Anne Birgitte Lundholt, lufter i en kronik i Børsen tanker om en reform af danske aktieregler, der vil pålægge danske virksomheder nye krav.
To dage senere modtager Lundholt et brev fra selveste skibsrederen, hr. Mærsk Mc-Kinney Møller, som understreger, at en reform vil være en "ulykke for Danmark og dansk beskæftigelse". "Havde vi været bekendt med dette tankesæt, var den store containerfabrik, som vi anlægger i Tinglev, i øvrigt næppe blevet placeret her i landet", skriver hr. Møller.
Hr. Møller afslutter med at påpege, at et kopi af brevet er sendt til statsministeren. Kort efter svarer minister Lundholdt tilbage til hr. Møller, at der alligevel "ikke er nogen aktuelle planer" om en reform.
Godt 30 år senere, i 2018, modtager danske myndigheder igen et brev fra erhvervslivet, denne gang fra 12 af verdens største banker, med helt samme trussel. En påtænkt reform af de danske aktieregler, specifikt reglerne for refusion af udbytteskat, vil være en "alvorlig hindring for lysten til at investere i Danmark", lyder det.
Og ligesom tre årtier tidligere er de politiske beslutningstagere lydhør. Skatteministeriet ændrer den foreslåede reform, og den ansvarshavende minster, socialdemokratiske Morten Bødskov, henviser til Folketinget til, at man risikerer at afskrække udenlandske investorer, hvilket i sidste ende vil koste danske arbejdspladser.
Sisyfosarbejde
'Af Hensyn til Erhvervslivet', den nyeste bog fra Cavling-vinderen Jesper Tynell, belyser med enorm grundighed hvordan erhvervslivets indflydelse systematisk – fra 1970’erne og frem til i dag – har båndlagt ministre og embedsmænd, der har forsøgt at styrke de danske regler for aktieejere.
Tynell viser på forbilledlig vis, hvordan afgørende beslutninger aldrig når ministeriet bord eller Folketingssalen
Rasmus Corlin Christensen og Christoph Houman Ellersgaard
Hhv. post.doc og lektor ved Institut for Organisation, CBS
Aktiejerne har dermed haft held til siden 80'erne at holde sig hemmelige for skattemyndighederne, hvilket var stærkt medvirkende til udbytteskandalen i 2015. Den viste sig at have kostet statskassen mere end 12 milliarder kroner.
Omhyggeligt og nøgternt kortlægger Tynell hvordan politiske beslutningstagere kapitulerer for finanssektoren og toneangivende dele af det danske erhvervsliv igen og igen og igen, og aktivt fravælger at styrke regler og kontrol med hemmelige aktionærer, som fagfolk i skattemyndighederne siden starten af 00'erne har advaret om en dag vil føre til katastrofe.
Med andre ord viser Tynell, at årsagen til udbytteskandalen ikke var inkompetence. Faktisk bliver man som læser enormt imponeret af de embedsmænd, der synes at have et Sisyfosarbejde med gang på gang at påpege systemets mangler.
I stedet findes årsagen særligt ved erhvervslivets indflydelse, som i praksis stod i vejen for indretningen af et holdbart system til at håndtere refusionerne af udbytteskat.
Unikt indblik i statens virke
På baggrund af tusindvis af offentlige samt hidtil usete dokumenter, viser bogen ikke bare, hvordan fundamentet til udbytteskandalen – de hemmelige aktionærer – således blev lagt op igennem 80'erne og 90'erne.
Den viser også, at den grundlæggende problematik stadig ikke er løst – nu syv år efter skandalen blev offentligt kendt. Ligesom Tynells sidste bog, Mørkelygten, giver den grundige research i 'Af Hensyn til Erhvervslivet' et unikt indblik i statens virke, og hiver nogle helt centrale politiske problemstillinger frem i lyset – mod myndighedernes og erhvervslivets vilje. Den slags publikationer er centralt både for vores samfundsdebat, og for os i samfundsvidenskaben.
I større perspektiv er erhvervslivets magt over politiske beslutningstagere som sådan intet nyt. Bogen kaster lys over en lang række velkendte dynamikker, som giver erhvervslivet indflydelse på beslutninger truffet af politikere og embedsmænd verden over.
Det gælder for eksempel det, vi samfundsforskere kalder 'instrumentel magt', såsom klassisk lobbyarbejde, deltagelse i arbejdsgrupper og kommissioner, hvilket allerede i 1980'erne førte til, at embedsmænd navngav hemmeligholdelsen af aktieejere 'Lex A.P. Møller' efter den indflydelsesrige skibsreder.
Vigtigere – i bogens fortælling – er dog erhvervslivets 'strukturelle magt'. Det systemiske pres, der hviler på myndighederne og politiske beslutningstagere som følge af den globale økonomi, hvor virksomheder og international kapital kan flytte rundt på investeringer, og dermed spille nationalstater ud mod hinanden.
Dermed gøres de regler, erhvervslivet skal følge, så gunstige for dem som muligt. Læser man Tynells beretning fra A til Z, er det umuligt at undgå en fornemmelse af deja vu og rundtossethed, så ofte går den strukturelle magt igen. Enten via erhvervslivets konstante mantra om, at Danmark risikerer at gå glip af investeringer og arbejdspladser, hvis man kræver gennemsigtighed omkring aktieejere. Eller via embedsmænds internaliserede opfattelse af samme dynamik.
Hvad banken ønsker, skal den få
Mens den strukturelle magt udøves af aktører på tværs af erhvervslivet – Mærsk, industrien, finanssektoren, brancheforeninger, med videre – har bankerne yderligere en helt særligt indflydelse på det danske skattevæsen, som bogen påviser.
Bogen viser, at når beslutninger tages i lukkede rum uden for offentlighedens bevågning, får erhvervslivet alt for frit spil
Rasmus Corlin Christensen og Christoph Houman Ellersgaard
Hhv. post.doc og lektor ved Institut for Organisation, CBS
Noget, som vi i fagsprog kalder 'infrastrukturel magt': den magt, som tilkommer bankerne, fordi staten er afhængig af dem, når den skal udføre sin politik, eller som her udføre skattekontrol.
De oplysninger skattesystemet benytter, kommer i høj grad fra bankverdenen. Det gør SKAT enormt afhængige af bankerne.
Dermed får bankerne med Lisbeth Rømers, tidligere chef for udbytteskatteadministrationen, ord 'en fantastisk magt'.
Gennem de såkaldte 'tredjepartsoplysninger' får skattemyndighederne en lang række informationer om danske skatteyderes privatøkonomi, uden at vi borgere selv behøver løfte en finger. Det gør det danske skattesystem et af de mest effektive i verden.
Over 95 procent af personskatterne i Danmark opkræves på baggrund af disse tredjepartsoplysninger. Men som forløbet før, under og efter udbytteskandalen viser, har denne afhængighed af bankernes infrastrukturer en fatal slagside, nemlig at staten føler sig nødsaget til at følge bankernes ønsker igen og igen, hvilket var stærkt medvirkende til, at det gik så galt på udbytteskat-området.
Erhvervslivets magt
Endelig viser bogen, at når beslutninger tages i lukkede rum uden for offentlighedens bevågning, får erhvervslivet gennem disse magtformer alt for frit spil. Vi får aldrig en offentlig politisk diskussion af, hvordan hensyn til investorer skal afvejes over for hensynet til effektiv skattekontrol.
Tynell viser på forbilledlig vis, hvordan afgørende beslutninger aldrig når ministeriet bord eller Folketingssalen. Dermed kalder bogen også på et opgør med den stille politik, hvor embedsmænd, eksperter og interesseorganisationer løser spørgsmål, der hævdes at være for tekniske til at blive debatteret i en bredere offentlighed.
Når vi som forskere diskuterer den magt, erhvervslivet har i kraft af deres centrale placering i økonomien eller i vigtige netværk, mangler vi ofte viden om, hvordan den indflydelse udspiller sig i praksis.
'Af Hensyn til Erhvervslivet' viser ned til mindste detalje, hvordan og hvorfor erhvervslivets store indflydelse fungerer, særligt på politiske emner, der flyver under offentlighedens radar.
Detaljegraden kan virke overvældende, men uden den grundige research ville Tynells arbejde kunne afvises af de, som ønsker at sløre udbytteskandalens baggrund og historie.
Efter endt læsning står det klart, at erhvervslivets magt, når det kommer til regulering og beskatning af aktionærer, er så stor, at man er i stand til at forhindre staten i at gøre en af de mest grundlæggende ting en stat gør, nemlig at opkræve skat. Det bør mane til eftertanke overalt i det politiske Danmark.