Lejres borgmester: Bæredygtige byer og lokalsamfund skal bygges decentralt

I Lejre Kommune kalder vi os selv for “Vores Sted”. Det gør vi for at vise, at vi har et fælles ansvar for at passe på kommunen – og for at sikre en bæredygtig udvikling, der er i tråd med borgernes ønske om at bevare og styrke natur og klima.

Det er ikke fordi, vi som politikere og i den kommunale administration er bange for at tage ansvar og gå foran i forhold til den grønne omstilling. Det gør vi gerne.

Men når vi insisterer på, at ansvaret for en bæredygtig udvikling er delt, så sker det ud fra en erkendelse af, at der er brug for, at kommune, borgere, foreninger, virksomheder, landsbyer i samarbejde med omverdenen på mange niveauer – regioner, nationen, EU og hele verden – tager hinanden i hånden og skaber omstillingen sammen. Ellers sker det simpelthen ikke.

Kommuner kan ikke rykke alene

Lad mig give et eksempel. I Lejre Kommune har vi for nylig besluttet at skifte en stor del af vores gamle kommunale bilpark til elbiler. Det betyder, at vi skifter 63 gamle fossile biler til nye elbiler. Det, synes vi, er en stor ting, og vi har regnet os frem til, at vi sparer omkring 250 tons CO2 om året på den konto.

Der er behov for en synergi mellem fremsynede offentlige myndigheder, der kan skabe nogle brugbare rammer, og borgere og virksomheder, som kender forholdene på jorden.

Carsten Rasmussen (S)
Borgmester, Lejre Kommune

Men ser vi på den samlede udledning af CO2 i hele vores kommune, så udgør besparelsen på de 250 tons kun cirka 0,25 procent af vores samlede årlige transportrelaterede udledninger i kommunen.

Alle forskelle er gode, men det er ikke meget i det store regnskab i en pendlerkommune, hvor de fleste pendler ud af kommunen på arbejde i dagligdagen.

Sagt på en anden måde kan vi som kommune vise veje. Vi kan arbejde for, at borgerne får bedre mulighed for at transportere sig klimavenligt i hverdagen på en masse måder, og vi kan arbejde for, at rammevilkår for klimavenlig mobilitet og en klimavenlig hverdag bliver bedre og billigere.

Men vi rykker kun for alvor, hvis en hel masse andre end “os i kommunen” rykker. Og det gør de.

Bæredygtighed er en fælles kamp

Da vi i september havde vores første Klimauge, var det med et program på 54 arrangementer, som var arrangeret af en bred vifte af privatpersoner, virksomheder, landsbylaug, institutioner og selvfølgelig også administrationen.

Klimaugen blev født i forbindelse med den politiske vedtagelse af kommunens Klimaplan i marts. Formålet med ugen er netop, at vi skal inspirere hinanden på kryds og tværs til den forandring, der skal til for at nå målene i Klimaplanen: en 70 procents reduktion af kommunens CO2-udledning i 2030 og komplet CO2-neutralitet i 2050.

Et eksempel på sådan et inspirerende arrangement var en lokal virksomhedsejer, Henrik Hammer, der delte ud af egne erfaringer om etablering af et større solcelleanlæg til andre virksomheder.

Henrik driver et destilleri, der nu er selvforsynende med solcellestrøm. Når han kan få det til at lykkes, så kan andre virksomheder jo i princippet også. Men som han selv har givet udtryk for, så er det en tur op ad bakke, fyldt med benspænd fra myndighedernes side, når man som virksomhed vil tænke lidt ud af boksen.