Det seneste halvandet år med en global epidemi har fået rengøringsbranchen i omdrejninger. Både hvad angår antal ansatte og omsætning.

Det er gode nyheder for en ellers usynlig, hjælpende hånd i hverdagen og for folkesundheden. Tilbage står branchen dog med et problem: Den faglige stolthed og anerkendelse halter fortsat, og det har vi et fælles ansvar for at luge ud i.

Rengøringsbranchen står over for et mærkværdigt paradoks. Efterspørgslen på rengøringsydelser er enorm, og danskerne betaler i stigende grad for, at professionelle holder matriklen ren og fri fra snavs og bakterier.

Rengøringsbranchen er et reelt fagområde, som afkræver respekt og anerkendelse på lige fod med anden arbejde

Malene Jæpelt
Sekretariatsleder, Danske Service

Samtidig er mulighederne for at videreuddanne sig i branchen brede, og over 80 procent af dem, der starter på en erhvervsuddannelse som serviceassistent, færdiggør uddannelsen og fortsætter i branchen.

Gennemsnitslønnen svarer i øvrigt til det, som en politibetjent modtager, og som elev på serviceassistentuddannelsen er du både berettiget til SU og modtager praktikløn.

Alligevel er det svært at få øje på kvalificerede medarbejdere, når først virksomhederne søger nye kollegaer til at sørge for god hygiejne på hospitaler, daginstitutioner og i private hjem. Hos Danske Service, som er brancheforening for rengøringsvirksomheder, vinduespolerer, ejendomsservice og beslægtede fag, undrer vi os over paradokset.

Falske fortællinger bremser mulighederne

På den ene side skriger markedet på dygtige og kompetence medarbejdere, du modtager en udmærket løn, og virksomhederne er villige til at gå langt for at beholde dig, blandt andet gennem opkvalificering og videreuddannelse. Det til trods er der ikke ligefrem stormløb mod rengøringsbranchen.

Det er ærgerligt for branchen og den enkelte virksomhed, som har vokseværk. Men det vi ærgrer os lige så meget over hos Danske Service, er det, vi oplever som en del af forklaringen på udfordringen. Nemlig fortællingen, som vi hører flere steder: "Man altid kan blive rengøringsmedarbejder," eller "at man bare gør rent".

Hos Danske Service vil vi kæmpe for, at man med stolthed i stemmen kan sige, at man er rengøringsmedarbejder

Malene Jæpelt
Sekretariatsleder, Danske Service

Der er behov for et opgør med denne fortælling både i og udenfor branchen. For selvom det er sandt, at man kan arbejde som ufaglært rengøringsmedarbejder, er det stadig et vigtigt og meningsfuldt arbejde, der bunder i faglighed og professionalisme. Det er et job, som man bør og skal være stolt af.

Coronakrisen har understreget, at kvalificeret rengøring er vitalt for folkesundheden og den enkeltes helbred, men har også sat en tyk streg under det faktum, at rengøringsbranchen er et reelt fagområde, som afkræver respekt og anerkendelse på lige fod med anden arbejde. Ovenikøbet med rig mulighed for at forme sine egne fremtidsudsigter og karriereveje.

Faglig stolthed skal bane vejen

En økonomisk analyse foretaget af Dansk Erhverv viser, at rengøringsbranchens serviceydelser er i høj kurs, og økonomiske nøgletal for branchen afslører da også, at den årlige omsætning over en bred kam er steget markant, siden covid-19 spredte sig.

Isoleret set tegner det naturligvis et relativt simpelt billede af branchen, som ikke overraskende er efterspurgt, når der er sygdom og smitte iblandt os. Udviklingen skitserer desværre også konturerne til det, som vi i Danske Service har vidst i lang tid: Der mangler medarbejdere, og de ledige, som der er at plukke af, ikke er interesserede i at søge arbejdet.

For den enkelte rengøringsvirksomhed er det ærgerligt, fordi manglende søgning mod branchen kan risikere at medføre økonomiske tab. I et større billede er udviklingen dog også et symptom på, at branchen og dens medarbejdere mangler en faglig stolthed. Det skal ændres.

Hos Danske Service vil vi kæmpe for, at man med stolthed i stemmen kan sige, at man er rengøringsmedarbejder.