DI: At finde milliarder på erhvervsstøtten er et politisk fatamorgana

Støtte til lokal færgefart. Afgiftsfritagelse for elbiler. Fradrag for grøn omstilling. Forskning. Klima. Innovation. Kultur. Hvad ville du fjerne?

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget an til, at der skal findes to milliarder kroner i erhvervsstøtten til at finansiere et permanent FoU-fradrag og forbedringer af generationsskifteskatten.

Formålet har vi i Dansk Industri kæmpet som rasende for længe, men finansieringen er svær. Logikken er, at erhvervslivet selv skal betale for de to tiltag. En lidt underlig logik – øget forskning og udvikling af arbejdspladser er i den grad til gavn for samfundet - men lad nu det ligge.

Ydermere har vi for nyligt i to omgange set, hvordan oppositionen også rækker ud efter erhvervsstøtten, når de mangler penge. Først kunne man bare lige hive 750 millioner kroner til forsvaret. Og senest et mindre beløb til bedre forhold for tvillingefamilier.

Jeg anfægter ikke formålene, men det er uholdbart, at det bliver en politisk trend, at erhvervsstøtten er en automat, hvor man trækker penge efter behov, for det er slet ikke så enkelt.

Stor del af erhvervsstøtten er reelt ikke erhvervsstøtte
Erhvervsministeriets opgørelser over erhvervsstøtten viser, at den samlede erhvervsstøtte er på godt 42 milliarder kroner om året. Det er ofte dette tal, der fremhæves i medierne. Når der tages højde for såkaldt adfærd, tilbageløb og EU-bindinger, så er den samlede erhvervsstøtte dog langt mindre end halvdelen af de 42 milliarder kroner om året. Nemlig under 20 milliarder kroner.

Det må være rimeligt at forvente, at politikere og andre, der går efter erhvervsstøtten som minimum kan pege på helt konkrete besparelsesforslag fremfor udefinerede rammebesparelser.

Emil Fannikke Kiær
Politisk direktør, DI

Derudover er en betydelig del af de penge ikke egentlig støtte, som staten udbetaler til virksomheder eller organisationer, men midler som staten ikke får indbetalt, fordi eksempelvis grupper af virksomheder undtages for skatter og afgifter af markedshensyn. I de tilfælde er der i højere grad tale om en ”regnskabsteknisk” øvelse for staten mere end egentlig støtte.

Man skal derudover være meget opmærksom på, at en stor del af erhvervsstøtten reelt ikke er erhvervsstøtte, men har andre formål – eksempelvis sociale, regionale eller kulturelle.

Når man eksempelvis støtter færgedrift til mindre øer, så er formålet ikke at støtte erhverv, men har i langt højere grad sociale og regionale formål.

Ordninger er etableret for konkrete behov
DI har tidligere dissekeret samtlige erhvervsstøtteordninger. Den overordnede konklusion dengang var, at blot 30 procent af erhvervsstøtten havde som primære formål at støtte erhvervslivet.

Eksempelvis er den midlertidige afgiftsfritagelse for elbiler at finde på listen over erhvervsstøtteordninger. Her er det politiske formål jo ikke at støtte erhvervslivet, men at udskifte den samlede danske bilpark til grønne biler. Som politiker har man nok ikke lyst til at genåbne en aftale, der næsten lige er indgået. Og som er lavet af mange gode grunde. Og sådan kan man blive ved.

For på listen finder vi også tilskud til skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Ordninger som meget effektivt skubber den grønne omstilling i den rigtige retning. Heller ikke de ordninger er der nødvendigvis den store appetit på at skære i.