7. februar 2023 kl. 20.25

Ekspert med appel til Christiansborg: Find pengene til at skabe bæredygtige uddannelser

Det var en samlet uddannelsessektor, som i september 2022 råbte op: Bæredygtighed skal være en grundsten i uddannelsessystemet. Nu er pengene til arbejdet bag partnerskaberne for uddannelse for bæredygtig udvikling løbet ud, og Folketinget skal blive enige om at finde flere.

”Mange unge døjer med klimaangst, fordi de ikke ved, hvad de kan gøre for at leve mere miljømæssigt bæredygtigt, og det er vigtigt, at uddannelserne giver dem kompetencerne til at håndtere de her bekymringer,” siger Jeppe Læssøe.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Line Høvik Søby

Journalist

Hvis Danmark skal blive bæredygtigt, skal uddannelsessystemet reformeres, så de kommende generationer kan lære at leve i en verden med klimaforandringer.

Det er hele uddannelsessektoren enig i, men der er ikke flere penge til at fortsætte arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU), der er en undervisningsform, som indebærer at lære eleverne at leve bæredygtigt og navigere i en verden med klimaforandringer.

Hvis vi ikke får tænkt bæredygtighed helt fundamentalt ind i uddannelserne, er vi lidt ligesom strudsen i busken, hvor vi gør os selv blinde overfor den virkelighed, vi står i.
Jeppe Læssøe
Professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Derfor bør de kommende forhandlinger om finansloven munde ud i, at der findes flere penge til at fortsætte arbejdet med de såkaldte UBU-partnerskaber, så de kan træde ind i den næste fase af deres arbejde og implementere UBU i på de danske uddannelser og skoler.

Det mener professor emeritus Jeppe Læssøe fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Han påpeger, at der aldrig tidligere har været så bred opbakning blandt uddannelserne til en reform, og det derfor er noget, som politikerne bør støtte op om.

”Lige nu har vi et helt unikt samarbejde i den danske uddannelsessektor, hvor alle er enige om en bæredygtig retning. Så politikerne skal give uddannelserne mere frihed til at omstille sig til det, og de skal hjælpe med at opbygge de nødvendige støttestrukturer,” siger han.

UBU-partnerskaberne består af 80 organisationer fra uddannelsessektoren – herunder Kommunernes Landsforening og Uddannelsesforbundet.

Fakta

Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU)

UBU fokuserer ikke kun på den miljømæssige del af bæredygtighed, men indeholder også mål om at eleverne skal lære at håndtere sociale og økonomiske risici og udfordringer i en verden med klimaforandringer.
Det kan bidrage til at eleverne ”udvikler kompetencer til at kunne reflektere, identificere og handle på deres viden om bæredygtige problemstillinger, dilemmaer og udviklingsmuligheder.”
Kort sagt: UBU skal lære elever at leve bæredygtigt og navigere i en verden med stigende klimaforandringer.

UBU-partnerskabets arbejde er delt op i fire faser:

1: Identificering af udfordringer og muligheder for UBU.

2: Udarbejde anbefalinger til regeringen og Folketinget.

3: Begynde at implementere UBU på uddannelserne.

4: Evaluere tiltagenes effekt.

Kilde: Uddannelsespartnerskaberne for UBU; Handleplan for UBU

Ikke nok politisk fokus
Og det er et problem, hvis bæredygtighed ikke bliver en del af uddannelsessystemet med det samme, for ellers lærer ungdommen ikke at håndtere fremtidens klimaudfordringer, der ifølge Jeppe Læssøe kun bliver værre:

”Hvis vi ikke får tænkt bæredygtighed helt fundamentalt ind i uddannelserne, er vi lidt ligesom strudsen i busken, hvor vi gør os selv blinde overfor den virkelighed, vi står i. Fremtidens udfordringer kan ikke løses, hvis vi ikke får grundlæggende bæredygtige uddannelser nu.”

Har politikerne nok fokus på bæredygtig uddannelse nu?

”Nej, det har de ikke,” siger Jeppe Læssøe.

Alternativets ungdomsuddannelsesordfører, Christina Olumeko (ALT), udtalte i sidste uge under en debat, at uddannelse for bæredygtig udvikling kun kan lykkedes, hvis politikerne vil give støtte – både politisk og økonomisk

"Børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S), og uddannelses -og forskningsministeren, Christina Egelund (M), skal sætte sig ned, og så skal de kigge på de her anbefalinger fra UBU-partnerskaberne. Derfor er noget af det vigtigste, at UBU-sekretariatet får nogle permanente midler, så vi kan sørge for, at vi kan arbejde videre med de mange forslag, der allerede er lavet," sagde hun.

Børne -og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil dog ikke kommentere, hvorvidt regeringen ønsker at finansiere næste fase af projektet.

Middel mod klimangst
En del af UBU er, at der ikke kun informeres om for eksempel klimaforandringer, men også undervises i hvordan eleverne kan håndtere dem.

Selv hvis finansieringen af uddannelse for bæredygtig udvikling kommer med i finansloven i år, frygter Jeppe Læssøe, at fokus vil være på at informere fremfor at give eleverne evnerne til at leve bæredygtigt:

”Mange unge døjer med klimaangst, fordi de ikke ved, hvad de kan gøre for at leve mere miljømæssigt bæredygtigt, og det er vigtigt, at uddannelserne giver dem kompetencerne til at håndtere de her bekymringer,” siger Jeppe Læssøe.

Bæredygtig undervisning skal følge barnet lige fra det starter i børnehave til det som voksent skal efteruddanne sig. Ligesom for eksempel computere og det digitale liv er er del af hele uddannelsen, skal bæredygtighed også ligge som en grundsten i undervisningen, mener Jeppe Læssøe:

”Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke kun bliver en lektion i, hvordan man sorterer skrald eller en emneuge én gang om året. De unge skal lære at leve bæredygtigt uden at lægge mærke til det – den bedste lektion er jo den, man ikke kan huske, man har fået, og sådan skal det være med bæredygtighed.”

”Verden ender ikke i 2030”
Ifølge Jeppe Læssøe bliver det svært at gøre både driften af skolerne og undervisningen bæredygtig inden 2030, men det er muligt at tilbyde efteruddannelse til for eksempel skolelærere og pædagoger.

”Lige nu kan der godt implementeres noget efteruddannelse og kompetenceudvikling af personer på arbejdsmarkedet,” siger Jeppe Læssøe.

Han fremhæver, at det er bedre at politikerne vedtager holdbare fremfor hurtige løsninger, fordi klimaforandringerne vil fortsætte, og man også på lang sigt skal leve bæredygtigt:

”Vi skal undgå panik-pædagogik, og i stedet se længere frem mod de problemer, der også er senere hen. Verden ender jo ikke i 2030.”

Politik har aldrig været vigtigere