Forhandlinger om milliarder til velfærd og sundhed spidser til: Her er, hvad Altingets redaktører holder øje med

Maj er traditionen tro crunch time for årets økonomiforhandlinger. 

Men hvad holder redaktørerne for Altingets nichemedier særligt øje med i årets forhandlinger mellem regeringen og kommuner og regioner?

Her får du deres korte analyser:

Kommunal 

Redaktør på Altinget Kommunal Kim Rosenkilde:

Kommunernes økonomiforhandlinger med regeringen er først og fremmest en armlægning om to store tal. Det ene er et trecifret milliardbeløb, det andet et tocifret.

Helt centralt står spørgsmålet om, hvor mange penge kommunerne samlet set kan få lov at bruge på at drive de lokale velfærdstilbud. Altså ikke mindst skoler, daginstitutioner, plejehjem og kulturtilbud.

Og det handler om økonomien i kommunalvalgsåret 2025.

Aktuelt bruger kommunerne lidt over 300 milliarder kroner på lokal service, inden for det der kaldes servicerammen.

Finansminister Nicolai Wammen har på forhånd lovet at give kommunerne en god milliard mere næste år for at dække ekstra udgifter til, at der bliver flere ældre og flere børn med behov for pasning og pleje.

Men KL og kommunerne vil have lagte mere oven i for at kunne udvikle og forbedre deres velfærdstilbud, som ifølge dem har været underfinansieret i en årrække.

I år lægger kommunerne særlig vægt på, at der er brug for at sende flere penge til de ’brede’ velfærdstilbud, som langt hovedparten af danskerne har glæde af.

Det er ifølge KL afgørende for at sikre en fortsat bred opbakning i befolkningen til den skattefinansierede offentlige velfærd, som er bærende i den danske velfærdsmodel.

Samtidig skal der dæmmes op for stigende udgifter på de mere specialiserede tilbud på for eksempel handicapområdet, som kun en mindre andel af borgerne har gavn af.

Fredag løftede finansministeren sløret for, at regeringens økonomiske råderum er mere end 11 milliarder kroner højere, end tidligere antaget. I den forbindelse antydede statsminister Mette Frederiksen (S), at de ekstra penge også kan afspejle sig i de kommende økonomiaftaler.

Det andet centrale tal i forhandlingerne er spørgsmålet om, hvor mange penge kommunerne må bruge til at bygge og renovere for i 2025.

De seneste år har regeringen bedt kommunerne om at holde igen på grund af den høje inflation og mangel på arbejdskraft på tværs af både den private og offentlige sektor.

Nu er inflationen igen lav, presset på arbejdsmarkedet synes at være aftagende og ledigheden forventes at stige.

Derfor mener KL, at det også er tid til at give kommunerne mulighed for at bygge og istandsætte for mere, end de knap 20 milliarder kroner, de har måttet bruge på formålet de seneste par år.

Sundhed 

Sundhedspolitisk analytiker Ole Toft:

Der er på den ene side lagt op til en klassisk omgang økonomiforhandlinger mellem regionerne og regeringen om næste års økonomi i sundhedsvæsenet. Det helt store spørgsmål er som altid, hvor mange penge regionerne får ekstra til driften af sundhedsvæsenet til næste år.

Groft sagt skal sundhedsvæsenet have cirka en milliard ekstra hvert år for at kunne hænge nogenlunde sammen. Jo større beløbet er end én milliard, jo bedre en aftale har regionerne fået oveni de 130 milliarder, de årligt modtager.

Muligvis vil regeringen kun gå med til en økonomisk set mager aftale i år. Det er politisk set sjovere at gemme dem til, når Folketingsvalget nærmer sig.

Regionerne har allerede meldt ud, at de ønsker statslig hjælp til at håndtere fremtidige voldsomme stigninger i medicinudgifterne, som man har set med diabetesmedicin Ozempic og medicin til ADHD-patienter. Regeringen vil være skeptisk overfor kravet, fordi Novo Nordisk forleden sænkede priserne på netop Ozempic.

Og så er der elefanten i rummet. Armlægningen foregår, mens sundhedsstrukturkommissionen brygger på anbefalinger til at ommøblere sundhedsvæsenet i regioner og kommuner. Det udelukker en del emner fra at blive aftalt i forhandlingerne.

Som altid vil regionerne også bede om at få flere penge til at renovere sygehuse, købe nyt medicinsk udstyr og it-systemer, hvilket modsat driftsområdet kaldes anlægsområdet. Regionerne advarer om, at mange ældre hospitaler og deres udstyr er slidt ned, fordi man i mange år har brugt penge på at bygge supersygehuse.

Social

Redaktør på Altinget Social Simon Lessel:

Det specialiserede socialområde er ikke et afsluttet kapitel i økonomiforhandlingerne.

Det kunne man umiddelbart godt foranlediges til at tro, efter at der i de forrige uger er indgået to aftaler, som giver kommunerne en række muligheder for at reducere de stigende socialudgifter. Den ene aftale er endda en decideret delaftale til økonomiforhandlingerne.

Men for kommunerne er de økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde fortsat en akut udfordring.

Derfor er forhåbningen til forhandlingerne, at indtil Tranæs-anbefalingerne og flere af afbureaukratiseringstiltagene på handicapområdet slår igennem fra 2025 og frem, så bør regeringen hoste op med friske penge til at håndtere udgifterne, som også forventes at stige i de kommende år.

På KL’s socialpolitiske forum torsdag beskrev formand for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), sine forventninger til vejen frem mod, at aftalerne får fuld effekt: "En god måde at lave en aftale på kunne være, at indtil initiativerne bliver implementeret, der får vi nogle cool cash i et par år. Og efterhånden som det bliver implementeret, så kan man sænke det tilskud."

Det store spørgsmål bliver derfor, om regeringen vil imødekomme det ønske, eller om de to store handicapaftaler bliver håndsrækningen til kommunerne fra regeringen. Finansministeren har erkendt, at aftalerne ikke får fuld effekt med det samme. Men om den erkendelse kan konverteres til cool cash nu og her bliver interessant at følge.

Uddannelse

Redaktør på Altinget Uddannelse Signe Løntoft:

Folkeskolens fremtid er på spil, skrev borgmestre, rådmænd og lærerformænd for nylig i et åbent brev til regeringen om besparelser på den almene folkeskole. Samtidig breder historier om skolebestyrelser, der nægter at godkende budgetterne, sig i de lokale medier.

Den brede folkeskoleaftale fra marts forholder sig kun sporadisk til de eskalerende udgifter til specialtilbud til børn og unge, og forligspartierne skyder inklusionsspørgsmålet til hjørne med nedsættelsen af en ekspertgruppe. Det betyder, at de fleste af aftalens nye penge er afsat til faglokaler og indkøb af undervisningsmaterialer, bortset fra 500 millioner kroner årligt til særlige indsatser for fagligt udfordrede elever.

Hos KL’s forhandlingsduo er håbet, at regeringen kan se behovet for at give den nye folkeskoleaftale en hånd i ryggen, helst i form af et generelt løft af servicerammen ud over demografien. Ingen er interesserede i historier om en underfinansieret folkeskolereform, vrede lærere og forældre, der taler folkeskolen ned.

Folkeskolen passer ind i KL’s fokus, som i år handler om at styrke det almene, så de brede velfærdsordninger ikke undermineres i en selvforstærkende spiral. I folkeskolen handler det helt konkret om, at skolerne skal have flere penge til inklusion, som kan omsættes til for eksempel bedre normeringer og særlige undervisningsformer.

Der er dog ingen garanti for, at det vil vende udviklingen. Andelen af elever, der modtager specialundervisning, er i dag større end i årene før den inklusionslov fra 2013, som ellers skulle løse problemet. Udfordringen kompliceres af en generel strømning med en stigende grad af psykiatrisk diagnosticering af børn. Og presset for at balancere hensynet til den enkelte elev med særlige behov og hensynet til en velfungerende almenskole for de resterende elever skubbes i sidste ende ud på skolerne.

Børn og Ældre

Redaktør på Altinget Børn og Altinget Ældre Rasmus Løppenthin:

Efter et besværligt forhandlingsforløb landede regeringen i april en bred aftale om en ældrereform. Den har fået en blandet modtagelse, men stort set alle aktører er enige om, at skal visionerne i ældreaftalen føres ud i livet, så er det kommunerne, der skal levere varen.  

Helhedspleje er en af de centrale søjler i aftalen, som potentielt kan betyde store forandringer er ældreplejen. Håbet er, at enten offentlige eller private aktører kan skabe mindre, tværfaglige teams, der leverer en fleksibel pleje, der tager højde for den ældres behov fra uge til uge. Udover manglen på hænder kræver det store ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet i ældreplejen. Ligesom fleksibilitet i en kommunal virkelighed ofte vil rime på øget ressourceforbrug. 

Derfor vil kommunerne også argumentere for, at realiseringen af ældrereformen kræver flere penge. Også væsentligt mere end den gode milliard, som regeringen afsatte til aftalen.  

Et helt andet sted i velfærdsmaskinen kan almindelige daginstitutioner risikere at blive klemt i forhandlinger, hvor andre områder står stærkere på dagsordenen. Mens normeringer og vilkår i vuggestuer og børnehaver var et brandvarmt politisk emne ved Folketingsvalget i 2019, er det i øjeblikket en smule trængt. Men det kan ændre sig. I disse uger er Københavns Kommune i gang med at gennemføre et omfattende sparekatalog, som vil medføre en række lukninger af institutioner i en kommune med masser af ressourcestærke forældre, der vil forsøge at råbe højt. Udrulningen af minimumsnormeringerne er også i fuld gang, hvilket også kan blive en anledning til atter at få sagen på dagsordenen. 

Men det er alligevel tvivlsomt, om effekten vil nå at blive så stor, at det får afgørende indflydelse på økonomiforhandlingerne i denne omgang. 

Beskæftigelse

Redaktør på Altinget Arbejdsmarked Rikke Brøndum:

Udgifterne på beskæftigelsesområdet udgør i alt 90 milliarder kroner samlet set og svarer til 22 procent af kommunernes udgifter.

Derfor er det normalt også et område, som fylder en del i økonomiforhandlingerne med regeringen, ikke mindst fordi parterne hvert år skal blive enige om, hvor mange penge, kommunerne ventes at bruge på overførselsindkomster i det kommende år, og hvor meget det vil koste at hjælpe de ledige i job med eksempelvis tilbud om uddannelse.

Netop nu venter KL dog med spænding på regeringens ekspertudvalg med økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner i spidsen. I slutningen af juni vil han fremlægge anbefalinger til, hvordan regeringen kan spare tre milliarder kroner på aktiveringen af ledige.

Da kommunerne bruger omkring 13 milliarder kroner på aktivering i dag, ser KL det som en meget markant besparelse og derfor er der ikke lagt op til forhandlinger om nye, økonomiske tiltag på beskæftigelsesområdet denne gang. 

*Dette er en opdateret udgave af en analyse, der oprindeligt blev bragt onsdag 22. maj.