Debat

Forsker og erhvervsleder: Husk, at iværksætterne er meget mere end teknologitung business i København

Regeringens har lavet et ambitiøst forarbejde til sin nye iværksætterstrategi, men den tager ikke højde for alle. Den har nemlig glemt den branchemæssige og geografiske ”bredde” blandt iværksætterne, og at der allerede eksisterer gode værktøjer til nye iværksættere, skriver Morten Bjørn Hansen & Kim Klyver. 

Mange vigtige aspekter af den danske iværksætterindsats er blevet behandlet i dette forarbejde.&nbsp;To vigtige perspektiver har dog været fraværende i debatten, skriver Morten Bjørn Hansen &amp; Kim Flyver.<h4>&nbsp;</h4>
Mange vigtige aspekter af den danske iværksætterindsats er blevet behandlet i dette forarbejde. To vigtige perspektiver har dog været fraværende i debatten, skriver Morten Bjørn Hansen & Kim Flyver.

 

Foto: Thomas Lekfeldt
Morten Bjørn Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forarbejdet til strategien har Erhvervsministeriet udarbejdet rapporten ”Iværksætteri i Danmark – aktuelle udfordringer” og Folketingets Erhvervsudvalg har afholdt høringer om emnet.

Mange vigtige aspekter af den danske iværksætterindsats er blevet behandlet i dette forarbejde: Vilkår for teknologitunge iværksættere, adgangen til kapital, beskatningsregler, adgang til kvalificeret arbejdskraft med videre.

To vigtige perspektiver har dog været fraværende i debatten indtil videre: den branchemæssige og geografiske ”bredde” af iværksætterne, samt vigtigheden af vejledningsinfrastrukturen.

Husk bredden af iværksættere

Meget af debatten har været dedikeret til vilkårene for nye skalerbare højvækstvirksomheder, for eksempel såkaldte deep tech virksomheder, der leverer teknologiske løsninger baseret på væsentlige videnskabelige eller tekniske udfordringer.

Iværksættere er mangfoldige, både i deres baggrunde, geografier og branchemæssige tilhørsforhold. Det må vi ikke glemme, specielt ikke hvis vi fortsat har ambitioner om et Danmark i vækstmæssig balance

Morten Bjørn Hansen & Kim Klyver
Bestyrelsesformand, Dansk Erhvervsfremme & professor, Syddansk Universitet

Drøftelsen er meget relevant, men ifølge professor Kim Klyver tegner højvækstvirksomheder sig for en jobskabelse på blot 4.719 nye årsværk i perioden 2018-2021 – sammenlignet med 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017 alene.

Beskæftiger disse iværksættervirksomheder i gennemsnit blot sig selv, er der således tale om en markant beskæftigelsesmæssig tyngde hos den bredde masse af iværksættere sammenlignet med højvækstvirksomhederne.

Iværksættere er mangfoldige, både i deres baggrunde, geografier og branchemæssige tilhørsforhold. Det må vi ikke glemme, specielt ikke hvis vi fortsat har ambitioner om et Danmark i vækstmæssig balance.

Der er gode grunde til at fokusere på vækstvilkårene for bredden af iværksættere – også kaldet ”hverdagsiværksættere”.

Ud over at tegne sig for store dele af den lokale jobskabelse fungerer iværksætteri også som en social trappe. Mange indvandrere eller socialøkonomisk udfordrede påbegynder deres sociale opstigning via iværksætteri.

Iværksætterne skaber desuden en sund konkurrence ved at udfordre eksisterende virksomheder og skaber derigennem en større variation i udbuddet af varer og tjenester. De danner også en underleverandør- infrastruktur rundt om større (scale-up) virksomheder, så disse ikke behøver at inhouse alle funktioner (effektivitetstab).

Scale-ups er således afhængige af disse små nye virksomheder i de sammenhængende systemer af virksomheder, vi ser konkurrere med hinanden i den globale økonomi. Vindmølleindustrien er her et godt eksempel på et virksomhedssystem, som ikke har skabt én eneste unicorn-virksomhed, men som er dybt afhængig af sit system af kompetente underleverandører, hvoraf mange er lokale.

Læs også

Guide til nye iværksættere

På et meget fundamentalt niveau under de aktuelle iværksætteridebatter om beskatninger og teknologisk formidling skal vi huske, at iværksætteri grundlæggende handler om møder mellem mennesker.

Nye iværksættere skal etablere relationer til leverandører, møde deres første kunder - og ofte behøver de også et sparringsmøde om deres forretningsplan eller om de udfordringer, de ved kan opstå.

Mange iværksættere er ”første gangs-iværksættere” og har derfor et behov for at blive guidet uden om de faldgruber, der kan være i forbindelse med virksomhedsetablering. De har behov for at høre om de udfordringer, de endnu ikke har mødt.

Heldigvis har vi en kompetent, velafprøvet lokal vejledningsinfrastruktur, så adgangen til sparring er aldrig langt væk.

Hvad enten de er bosiddende i Pandrup, Roskilde eller Hobro, og uanset branchen, har iværksættere i dag adgang til kompetent iværksættervejledning hos de lokale erhvervsfremmeaktører. Disse er finansierede af både lokale virksomheder og kommuner, har stor viden om lokale virksomheder, samarbejder tæt med private rådgivere, og er bemandet af konsulenter med tung erhvervs-iværksættererfaring.

Det er et stærkt redskab i værktøjskassen i den kommende iværksætterstrategi. Men vejledningsinfrastrukturen skal tænkes ind, og må ikke stå løst koblet eller uadresseret i strategien.

De øvrige diskussioner forud for iværksætterstrategiens endelige udformning er nødvendige og vigtige, men hvis vi glemmer det lavpraktiske element: mødet mellem mennesker og nødvendigheden af at få iværksætteres tvivlsspørgsmål adresseret på en kompetent måde, risikerer vi at tabe potentielle iværksættere til etableringsmæssige begynderfejl eller demotiverende tvivl om iværksætterkarrieren.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bjørn Hansen

Adm. direktør, Business Kolding, bestyrelsesformand, Dansk Erhvervsfremme
cand.polit. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00