Debat

Konservative: Særskat gør det dyrere at være dansker - sænk selskabsskatten i stedet

Resultatet af Arne-pensionen er en svækkelse af dansk økonomi, hvor man vil brandbeskatte tilfældige dele af erhvervslivet, skriver Mona Juul (K).

Arne-pensionen rammer ikke de borgere, den er tiltænkt, men kommer derimod til at svække dansk erhvervsliv, skriver Mona Juul (K).
Arne-pensionen rammer ikke de borgere, den er tiltænkt, men kommer derimod til at svække dansk erhvervsliv, skriver Mona Juul (K). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mona Juul
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra 2023 foreslår regeringen at forhøje selskabsskatten fra 22 til 26 procent for danske virksomheder i den finansielle sektor, og det skal finansiere størstedelen af Arne-pensionen. Et forslag regeringen sælger som et såkaldt ”samfundsbidrag”.

Point for kreativiteten - ikke for forslaget. For ikke nok med, at Arne-pensionen svækker dansk økonomi ved at trække tusindvis af raske danskere ud af arbejdsmarkedet, ja, så finansierer man den selvsamme svækkelse med en mærkelig særskat på den finansielle sektor. Det er ren lose-lose. 

Temadebat

Skal finanssektoren betale for Arne-pensionen?

1. februar sendte Skatteministeriet et lovforslag i høring, hvor det fremgår, at regeringen vil forhøje selskabsskatten fra 22 procent til 26 procent for selskaber i den finansielle sektor fra 2023 for at finansiere store dele af "Arne-pensionen".

Forslaget, som regeringen kalder et "samfundsbidrag" fra den finansielle sektor, er blevet kritiseret fra flere sider, blandt andet af økonomiske vismænd på Altinget Erhverv.  

I en ny temadebat på Altinget Erhverv vil en række politikere og erhvervsaktører debattere lovforslaget. Se panelet her.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, kan du skrive til debatredaktør Marie Schønning Jensen på mariesj@altinget.dk eller Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk. 

Arne-pensionen er, og har altid været, en samfundsøkonomisk uansvarlig idé. Holdningen bag - at man skal kunne trække sig tilbage, når man er for nedslidt til at være på arbejdsmarkedet - fejler ellers ikke noget. Det var præcis derfor, at VLAK-regeringen indførte seniorpensionen. Så danskere, der ikke længere kan arbejde, kan få en værdig alderdom og gå på tidlig pension.

Men der er bare lige dét, at Arne-pensionen slet ikke er målrettet nedslidte. Faktisk er nedslidning ikke engang et kriterium for at få den. Dermed fører regeringen tankeløs socialpolitik, der sender tusindvis af raske danskere på tidlig pension, i en tid, hvor virksomheder aldrig har råbt højere efter flere hænder.

Dårlig cocktail til dansk økonomi

Ifølge SMV Danmark står det så slemt til, at der i dag er knap 63.000 ledige stillinger i Danmark. Et tal, der aldrig tidligere har oversteget 36.000. Små og mellemstore virksomheder står altså bogstaveligt talt og vifter med hænderne over hovedet i forsøget på at tiltrække arbejdskraft.

Det er alarmerende, når ledigheden samtidig er så faretruende lav, som den er nu. For dansk økonomi kan samlet set blive ramt af en dårlig cocktail bestående af lønpres og ordrer, som danske virksomheder så må takke nej til. Det er på ingen måde i nationens interesse. 

Regeringen fører tankeløs socialpolitik, der sender tusindvis af raske danskere på tidlig pension

Mona Juul (K), erhvervsordfører

Og så topper det heller ikke ligefrem listen over bedste idéer at hæve selskabsskatten. Det understreger de økonomiske vismænd også. De påpeger, at særskatten er en dårlig idé, fordi den vil svække produktiviteten og medføre et lavere aktivitetsniveau. Selskabsskatten er høj nok i forvejen og er en af de faktorer, der i dag forringer danske virksomheders konkurrenceevne og vanskeliggør deres vækstmuligheder.

Sænk selskabsskatten

Hvis man i stedet forestiller sig, at man sænkede selskabsskatten, så ville virksomhederne kunne øge deres investeringer. Det ville medføre en øget produktivitet, højere lønninger og flere arbejdspladser. Ifølge Skatteministeriet vil en lettelse af selskabsskatten for alle virksomheder fra 22 til 19 procent, som vi har foreslået, øge beskæftigelsen og føre til en velstandsstigning på milliarder af kroner. 

Det topper ikke ligefrem listen over bedste idéer at hæve selskabsskatten

Mona Juul (K), erhvervsordfører

Og så vil den gennemsnitlige dansker få en lønstigning på 1.300 kroner årligt - helt uden at uligheden stiger. Halleluja!

Særskatten, derimod, vil kun resultere i én ting, og det er, at det bliver dyrere at være dansker. I virkeligheden er ”samfundsbidraget” blot endnu en regning til danskerne, fordi samfundet generelt bliver fattigere af at brandbeskatte udvalgte (læs: tilfældige) dele af erhvervslivet, og hvilket sætter sine spor i form af lavere lønninger.

Det er det sidste, vi har brug for. I en tid, hvor folk har svært ved at betale deres egne regninger, skal vi gøre alt, hvad vi kan politisk, for at gøre samfundet rigere og give danskerne flere penge mellem hænderne.   

Og så bør vi give vores virksomheder bedre betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser. For det handler ikke om at tømme statskassen. Tværtimod. Det handler om at sikre, at de, der fylder statskassen, også bliver ved med det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mona Juul

MF (K)
civiløkonom (Syddansk Uni. 1993)