Public affairs-rådgiver: Glem alt om Novo Nordisk. Nokia-fælden truer Danmarks vindindustri

Den danske vindindustri er bomstærk og bidrager til både Danmarks velstand og den grønne omstilling. Men succesen må ikke blive en sovepude for myndigheder og politikere, skriver public affairs-rådgiver Morten Bro.

Mere end 100 vindmøller af ældre dato erstattes af 16 moderne Vestas-vindmøller i Palm Springs i Californien.<br> — Mere end 100 vindmøller af ældre dato erstattes af 16 moderne Vestas-vindmøller i Palm Springs i Californien.
Foto: David Swanson/Reuters/Ritzau Scanpix

Morten Bro

Public Affairs rådgiver, Geelmuyden Kiese

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Over den seneste måned er debatten om Novo Nordisk og virksomhedens betydning for dansk økonomi taget til.

Meningsdannere og økonomer advarer mod, at Danmark risikerer at falde i Nokia-fælden, hvis Novo Nordisk bliver for stor. I værste fald vil et fremtidigt tilbageslag for Novo kunne trække hele Danmarks økonomi med ned i faldet, lyder det.

Debatten rammer hovedet på sømmet i forhold til at Danmark – som en lille åben økonomi på linje med Finland – har en særlig sårbarhed overfor virksomheder eller sektorer, som vokser sig uforholdsmæssigt store.

Men debatten overser, at Nokia-fælden lige nu truer Danmark i en helt anden sektor.

Dansk styrkeposition på vindenergi er truet

Der er flere lighedspunkter mellem Nokia og den danske vindindustri.

Da Nokia var på sit højeste, sad Finland på godt 40 procent af markedet for mobiltelefoner i EU. Danmarks markedsandel på havvind i EU er i dag på 40 procent.

Vindindustriens enorme succes må ikke blive en sovepude, som det skete med Nokia i Finland.
Morten Bro
Public affairs rådgiver, Geelmuyden Kiese

Nokia havde i de bedste år omkring 24.000 ansatte i Finland, og kunne tilskrives 4 procent af landets BNP. Den danske vindindustri beskæftiger i dag mere end 30.000 i Danmark, og kan tilskrives mellem 3 til 4 procent af Danmarks BNP.

Ligesom Nokia oplevede det i 2007, da Apple og Samsung kom ind på markedet for mobiltelefoner, ser vi nu en skærpet konkurrencesituation på markedet for vindenergi, hvor særligt kinesiske producenter vinder terræn.

Udviklingen udfordrer det danske økosystem af vindvirksomheder, som i årtier har levet godt af at udvikle den nyeste teknologi på markedet for vindenergi. Vindindustriens enorme succes må derfor ikke blive en sovepude, som det skete med Nokia i Finland.

Udviklingen tegner et bekymrende billede

Siden Danmark som det første land i verden lancerede visionen om en energi-ø i Nordsøen, er vi blevet overhalet er Belgierne.

Mens danske myndigheder fortsat er i gang med de indledende analyser og første faser af myndighedsbehandlingen, forventer belgierne at starte byggeriet af verdens første kunstige energi-ø næste år. Allerede i 2026 forventer de at energi-øen vil stå klar.

Udviklingen tegner et bekymrende billede af, at vi sakker bagud på det danske hjemmemarked, som er et vigtigt udstillingsvindue for den danske vindindustri.

Læs også

Rud Pedersen efter "den sorte Ørsted-dag": Havvindkrisen skal løses politisk, hvis vi skal undgå katastrofen

Debat

Danske vindvirksomheder er verdensførende på vindteknologi, og globalt ser virksomheder mod Danmark for at finde best practice-eksempler på den nyeste teknologi.

Lige nu er en del af omdrejningspunktet for den udvikling de nationale testcentre, hvor nye mølletyper og komponenter testes. Derfor burde det også være en smal sag at finde plads til et tredje testcenter, hvor fremtidens møller kan testes og udvikles.

Men indtil videre har myndighedsbehandlingen fundet, ”at det er meget svært at finde et område i Danmark, der uden problemer kan anvendes til et tredje testcenter”. Lige præcis den tilgang er en farlig vej at gå, hvis vi vil fastholde innovationskraften i den danske vindindustri.

Mangel på plads til fabrikker og udskibning fra havne

Forsinkelser i forsynskæderne er allerede i dag et problem i vindsektoren. Senest er Ørsted blevet ramt af forsyningsvanskeligheder på det nordamerikanske marked.

Allerede fra 2025 forventer Vestas at se problemet med massiv pladsmangel på de europæiske havne, hvor de store komponenter til havvindmøller skal produceres, fordi de bliver for store til transport på land.

Uden et førende hjemmemarked, muligheden for at drive innovation og plads til at vokse og sikre robuste forsyningskæder, risikerer vi, at Danmark taber.
Morten Bro
Public affairs rådgiver, Geelmuyden Kiese

Men lige nu kan udvidelser af danske vindhavne tage op til 12 år, hvoraf myndighedsgodkendelser tager 7 år. Tempoet er alt for langsomt i forhold til den massive udbygning af havvind, der forventes at ske i EU og globalt.

Det tager ikke 12 år at udvide havnearealer og møllefabrikker i Kina, som blot venter på at tage en større del af markedet.

Lige nu er Danmarks vindindustri bomstærk, og bidrager både til Danmarks velstand og den grønne omstilling. Men succesen må ikke blive en sovepude for myndigheder og politikere.

Uden et førende hjemmemarked, muligheden for at drive innovation og plads til at vokse og sikre robuste forsyningskæder, risikerer vi, at Danmark taber.

Odense Havn er kunde hos Geelmuyden Kiese, og Morten Bro er rådgiver for Odense Havn.

Politik har aldrig været vigtigere