Tænketank: Erhvervskredses skepsis om demokratisk valgte ledelser mangler fagligt grundlag

Der er i erhvervskredse skepsis overfor kompetencerne i de valgte ledelser i demokratiske virksomheder.

Skepsissen har gået på, at demokratiske ejere har svagere økonomiske interesser, og at ledelserne bliver valgt ud fra politiske hensyn snarere end kompetencemæssige (forbrugerejede selskaber).

Og derudover har den gået på, at deres erhvervserfaring er for snævert knyttet til virksomheden (producent- og medarbejderejede virksomheder).

Dette er for eksempel påpeget i Produktivitetskommissionens overvejelse om produktivitet i forbrugerejede forsyningsselskaber. Overvejelser, der desværre mangler empirisk belæg.

Desuden tyder vores studie på, at den almindelige praksis, hvor ejerlederen selv indsætter en bestyrelse, giver bestyrelser med ringere bestyrelseserfaring og netværk.

Magnus Skovrind Pedersen, Troels Mandøe og Jeppe Tofteskov
Hhv. direktør og konsulent, Tænketanken Demokratisk Erhverv og konsulent, Lejre Kommune

Holdningsbaseret - uden faglig underbyggelse

Hidtil har denne kritik været holdningsbaseret og ikke fagligt underbygget. Tænketanken Demokratisk Erhverv har derfor ladet sig inspirere af den voksende forskningsmæssige litteratur, der tager udgangspunkt i professionelle erhvervsnetværk for at udtale sig om virksomhedernes professionelle netværk og ledelsernes aktive bestyrelseserfaring (målt på antal poster).

Undersøgelsen, lavet af Tænketanken Demokratisk Erhverv, viser, at der, modsat forventningen blandt de skeptiske, er stor ledelseserfaring i demokratiske virksomheder.

Desuden tyder vores studie på, at den almindelige praksis, hvor ejerlederen selv indsætter en bestyrelse, giver bestyrelser med ringere bestyrelseserfaring og netværk, end hvis der er tale om en valgt bestyrelse.

Studiet opgør antallet af bestyrelsesposter for bestyrelsesmedlemmer og direktører i henholdsvis demokratiske virksomheder og virksomheder med andre ejere på baggrund af udtræk fra CVR.

På den basis kan vi dels udtale os om ledelsernes aktive bestyrelseserfaring og forbindelserne mellem virksomheder med forskellige størrelser, brancher og ejerformer.

Dette første præliminære studie giver os en byggeklods til en fagligt underbygget debat om kompetencer i virksomheder med forskellige ejerformer og fortjener at blive videreudviklet med andre metoder og tilgange.

Flere bestyrelsesposter blandt ledelser i de demokratiske virksomheder

Undersøgelsen tyder på, at noget af den kritik, der har været af demokratiske virksomheder, har bygget på forkert eller mangelfuldt grundlag.

Det tyder for eksempel på, at demokratiske virksomheder faktisk netop udmærker sig positivt fra øvrige virksomheder ved at være bedre forbundet til andre virksomheder gennem ledelsesnetværk.

Det viser, at demokratiske virksomheder har evne til at brobygge mellem virksomheder med forskellige ejerformer og skabe gode netværksforbindelser.

Undersøgelsen er den første af sin slags, og yderligere undersøgelser baseret på samme metode kan bruges som indikator for at vise netværk og ledelseserfaring i danske virksomheder.

Dette er nødvendigt for at kunne basere diskussionen om ejerformer og ledelseskompetencer på et fagligt grundlag. Helt konkret viser undersøgelsen, at demokratiske virksomheder i gennemsnit har 3,9 forbindelser til andre virksomheder, mens de ikke-demokratiske har 1,9.

Altså har demokratiske virksomheder dobbelt så meget aktiv ledelseserfaring som virksomheder, der ikke er demokratisk ejet.

De demokratiske virksomheders ledelser er altså hverken uerfarne eller inkompetente, men indgår i et økosystem med selskaber udenfor den demokratiske sektor og fra andre brancher.

Magnus Skovrind Pedersen, Troels Mandøe og Jeppe Tofteskov
Hhv. direktør og konsulent, Tænketanken Demokratisk Erhverv og konsulent, Lejre Kommune

Mere aktiv ledelseserfaring

Ledelsesmedlemmer i de demokratiske virksomheder har også mere aktiv ledelseserfaring på det individuelle niveau. Et ledelsesmedlem i en ikke-demokratisk virksomhed bestrider i gennemsnit 0,63 ledelsespladser i andre virksomheder, mens det tilsvarende tal i demokratiske virksomheder er på 0,87.

De demokratiske virksomheders ledelser er altså hverken uerfarne eller inkompetente, men indgår i et økosystem med selskaber udenfor den demokratiske sektor og fra andre brancher.

De overordnede forskelle gør sig også gældende, når man kontrollerer for virksomhedernes størrelse og branche. 

Årsagen til, at demokratiske selskabers ledelser har større aktiv bestyrelseserfaring og større netværk, kan være mangesidig.

Den direkte og indirekte konkurrence i selskaberne om bestyrelsesposter kan være en faktor, der sikrer, at folk med netværk og erfaring kommer til.

Både fordi kandidater med bestyrelseserfaring og -netværk af medlemmerne anses som mere egnede kandidater, men muligvis også fordi deres netværk i sig selv kan give dem politiske fordele i eventuelle bestyrelsesvalg.

Debatten skal tages med faglighed

Men bestyrelseserfaringen blandt de demokratiske selskaber behøver ikke nødvendigvis at skyldes de demokratiske selskabers meritter. Det kan også skyldes de andre ejerformers mangel på samme.

Vi har målt demokratiske valgte bestyrelser op imod bestyrelser, der enten er selvsupplerende, eller hvor eksterne investorer eller en ejerleder vælger en bestyrelse.

Sidstnævnte er tilfældet for de fleste danske virksomheder. På baggrund af vores studie er det altså oplagt at antage, at når en ejerleder selv indsætter en bestyrelse, giver det bestyrelser med ringere bestyrelseserfaring og netværk.

Umiddelbart peger vores studie ikke på, at demokratiske ejerform er den dårligste styreform, når det kommer til erhvervslivet.

Ikke desto mindre er det vigtigt, at man løbende arbejder med selskabsledelse i de demokratiske virksomheder for at sikre aktive og oplyste ejere, klare strategier i selskaberne og kompetente ledelser.

Men det kræver, at debatten tages på et fagligt underbygget grundlag.