IDA efter reformudspil: Er Danmark på vej til at blive et rigtigt testland?

Der er en løfterig udvikling undervejs i Danmark. Begreber som testfaciliteter, udviklingsfaciliteter og demonstrationsfaciliteter dukker med jævne mellemrum op i politikeres mund eller den offentlige debat.

Og selv om en kåring til "årets ord" nok ikke er undervejs, glæder vi os. Solide rammer for test, udvikling og demonstration af de teknologier, der skal understøtte en grøn omstilling og en klog digitalisering af Danmark, er nemlig helt afgørende, om end det tidligere nok har smagt lidt usexet og uanset hvad ikke har fået den bevågenhed, som det fortjener.

Den seneste tid er vinden vendt. Senest ved regeringens lancering af en ny superfond ved reformudspillet "Danmark kan mere 1" og før det ved afrapporteringen fra klimapartnerskaberne sidste år, eller ved anbefalingerne fra de syv regionale væksteams i foråret.

Her var der klare ønsker om etablering at test- og udviklingsfaciliteter til at understøtte de erhvervsmæssige styrkepositioner i den givne region i landet med en samlet ramme på en milliard kroner.

Et konkret eksempel er muligheden for at opbygge storskalafaciliteter til at teste og demonstrere vandteknologiske løsninger til gavn og glæde for midtjyske aktører inden for det uhyre spændende område, hvor der kan gemme sig muligheder for et nyt vindmølleeventyr.

I Danmark har mange virksomheder nemlig skarpt øje på en global trussel i form af sværere og sværere adgang til rent drikkevand.

I Sydjylland kan det være etablering af et nationalt center for grøn energi og sektorkobling. Centeret skal stå i spidsen for ambitiøse innovationsprojekter, forankres i et eller flere universiteter og herfra bidrage til modningen og kommercialiseringen af nye teknologier i et grønt og integreret energisystem.

Ønskerne til nye faciliteter er helt givet relevante, men der mangler ganske enkelt en national strategi på området

Per Diget
Formand for erhvervs- og vækstudvalget, Ingeniørforeningen IDA

Mangel på overblik og national strategi

Ønskesedlen for adgang til gode, danske testfaciliteter har således været voksende i en rum tid rundt om i landet. En række udfordringer trænger sig dog på, når det gælder om rent faktisk at kunne indfri den.

Den første kan forekomme banal, nemlig at der i det danske kongerige ikke findes et samlet overblik over, hvad der allerede eksisterer af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter inden for alt fra klima og sundhed til automatisering og anden digitalisering. Altså på tværs af universiteter, GTS-institutter, forsyningsselskaber og kommuner.

Det er derfor glædeligt, at Forskningsalliancen, som rummer Dansk Industri, Dansk Metal, ATV og os i IDA, for nyligt fik en tildelt en million kroner fra Industriens Fond til at sikre denne grundsten for den faktiske udvikling af området. Vi håber at kunne komme med overblikket over testfaciliteter i i Danmark ved starten af nye år.

For det andet er det et problem, at mange af de enkelte ønsker groft sagt er løsrevne, forstået på den måde, at der ikke eksisterer en plan, som man kan prioritere ud fra.

Ønskerne til nye faciliteter er helt givet relevante, men der mangler ganske enkelt en national strategi på området, hvor vi dels får fokus på, hvilke testområder der er vigtigst at investere i de kommende ti år – og hvem gør hvad?

Akilleshælen

Det leder frem til den sidste udfordring, nemlig den klassiske akilleshæl; finansieringen af ønskesedlen.

Den førnævnte milliard kroner til de regionale vækstteams var eksempelvis tænkt til meget andet end testfaciliteter. Derudover er der årligt afsat penge igennem blandt andet demonstrationsprogrammer, forskningsinfrastruktur på universiteterne og GTS-institutterne, men sat lidt på spidsen er det småpenge i denne sammenhæng.

Og samtidig lægger regeringen i udspillet til finanslov 2022 op til at skære universitetsdelen fra 82 millioner kroner til 69 millioner kroner næste år.

Vi har her fra Ingeniørforeningen IDA eksempelvis født forslag ind til regeringens digitaliseringspartnerskab om behovet for at styrke it-forskningsinfrastrukturen i Danmark med en årlig investering på i omegnen af 199 til 234 millioner kroner.

Oveni det kæmper vi for, at danske virksomheder skal have adgang til en helt igennem professionel it-infrastruktur herhjemme, hvilket koster væsentligt mere.

Hullerne i osten, der skal fyldes ud, bliver vi klogere på, når den nationale kortlægning af de danske test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter forhåbentlig er færdig i starten af 2022

Per Diget
Formand for erhvervs- og vækstudvalget, Ingeniørforeningen IDA

Superfonden skal rumme alle områder 

Det er klart, at der ikke er penge til alt i første omgang. Men en finansieringsmodel, som man oplagt kan lade sig inspirere af, er det nye pionærcenter for forskning inden for kunstig intelligens.

Her har staten/universiteter og private fonde samfinansieret. Derudover kan man helt givet også arbejde med noget brugerbetaling fra de kunder – eksempelvis virksomheder – som i dagligdagen vil bruge de nye testfaciliteter.

Nu har erhvervsminister Simon Kollerup (S) på vegne af regeringen så spillet en ny offentlig superfond på banen i forbindelse med sit stort anlagte reformudspil.

Her blev heldigvis fremhævet muligheden for en statslig medfinansiering af kommercielle demonstrationsanlæg, hvor virksomheder blandt andet kan arbejde med ny grøn teknologi i stor skala, eksempelvis power-to-x og CO2-fangst.

Det er fremragende, men husk nu også at give superfonden rammer til at medfinansiere danske testfaciliteter inden for andre områder med relevans for danske arbejdspladser og eksport.

Vi håber helt overordnet, at fonden vinder opbakning, og derudover kan politikerne passende lade de mange nødvendige midler til området dryppe løbende.

Hullerne i osten, der skal fyldes ud, bliver vi klogere på, når den nationale kortlægning af de danske test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter forhåbentlig er færdig i starten af 2022.