Wammens pengepose med 200 millioner er et engangsbeløb: "Det er en stor knast i forhandlingerne"

Flere partier retter kritik af regeringens forhandlingsreserve, der er mindre end ventet. Det er ikke sådan, vi plejer at forhandle finansloven, lyder det fra Radikales finansordfører.

En række oppositionspartier kritiserer regeringen for at sætte meget få penge af til forhandlinger om finansloven for 2023. Ikke nok med forhandlingsreserven er den mindste siden 2015, er midlerne også kun afsat en gang og ikke de efterfølgende år som normalt. 
En række oppositionspartier kritiserer regeringen for at sætte meget få penge af til forhandlinger om finansloven for 2023. Ikke nok med forhandlingsreserven er den mindste siden 2015, er midlerne også kun afsat en gang og ikke de efterfølgende år som normalt. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupNinna Gøbel RønbergKim Rosenkilde

Regeringen har ikke bare inviteret partierne til finanslovsforhandlinger med en historisk lille pengepose.   

Den lægger også op til, at de 200 millioner kroner i den såkaldte forhandlingsreserve kun er et engangsbeløb i 2023 – fremfor en varig pengeindsprøjtning til de andre partiers mærkesager, som det ellers typisk er.

Det oplyser Finansministeriet i en mail til Altinget.  

"Det er rigtigt, at forhandlingsreserven er afsat i 2023 og ikke i de efterfølgende år," lyder det.   

”Vi accepterer ikke den fortælling regeringen prøver at skabe."

Lisbeth Bech-Nielsen
Finansordfører, SF

Det møder kritik fra flere af oppositionspartierne.

"Det er helt klart en af de store knaster i vores forhandlinger med regeringen," lyder det fra SF's finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen.  

Hun var til første møde med finansminister Nicolai Wammen (S) og resten af forhandlingsteamet fredag.  

"Det betyder i sagens natur, at man kun kan lave engangsinvesteringer. Og hvis man som SF gerne vil investere i vores velfærd, giver det ikke mening at gøre det for et år."

Derfor er kravet også klart for SF, hvis partiet skal overveje at lave finanslov med regeringen.   

"Vi mener, at beløbsstørrelse både skal lidt op og være mere end et år," siger Lisbeth Bech-Nielsen. 

Jarlov: Ikke så attraktivt at være med

Også Radikales Samira Nawa er kritisk over, at regeringen kun har valgt at afsætte 200 millioner kroner i 2023.  

"Vi har problematiseret det over for finansministeren. Det her er ikke sådan, vi normalt plejer at forhandle finanslov," siger finansordføreren.  

Finansloven for 2023 bliver forhandlet på plads noget senere, end den plejer på grund af regeringsdannelsen oven på folketingsvalget 1. november.

Noget usædvanligt har finansloven fra 2022 fortsat som midlertidig bevillingslov siden årsskiftet.

Derfor er det i det hele taget også "et meget usædvanligt forløb", mener Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.   

Han vil imidlertid ikke kritisere regeringen for, at der kun er 200 millioner kroner i engangsmidler. Det er den nemlig i "sin gode ret til":  

"Det gør selvfølgelig mulighederne for en bred aftale ret ringe, for det er selvfølgelig ikke så attraktivt at gå ind og være med."  

SF accepterer ikke regeringens fortælling 

Siden 2015 har der aldrig været afsat under én milliard kroner til at forhandle om.  

En af regeringens forklaringer er den rasende inflation, der gør det nødvendigt med en stram finanslov. Det understregede finansminister Nicolai Wammen (S), da han præsenterede finanslovsudspillet torsdag.  

Radikale er enig med regeringen i, at der er behov for en "relativt stram" og "aktivitetsdæmpende" finanslov taget inflationen og den økonomiske situation i det hele taget i betragtning:  

"Men havde regeringen fastholdt en reserve på 200 millioner kroner ind i 2024, 2025 og 2026, havde det ikke ændret på den økonomiske situation," mener Samira Nawa.  

Den forståelse deler SF, der heller ikke vil føre en politik, som øger inflationen. Men SF’s finansordfører mener imidlertid, der er andre måder at gøre det på:

"Vi accepterer ikke den fortælling, regeringen prøver at skabe, om, at man kun kan føre inflationsdæmpende politik ved ikke at investere i velfærden. Der er andre måder at trække aktivitet ud af samfundet. For eksempel ved at kræve, at de, der har tjent meget på krisen, bidrager noget mere," kritiserer Lisbeth Bech-Nielsen.   

Regeringen forstår ikke kritikken 

Finansminister Nicolai Wammen har takket nej til at stille op til interview med Altinget. Han henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht. Og han kan på ingen måde forstå kritikken fra SF og Radikale.

"Det her er ikke en normal finanslov. Vi er i 2023, og den finanslov, vi forhandler, er for 2023,” siger han og fortsætter:

"Det er ikke så overraskende, at der er en relativt beskeden forhandlingsreserve, når man fremlægger en driftsfinanslov, der skal være uden væsentlige nye initiativer."

Læs også

Samtidig henviser han til de aftaler, regeringen allerede har indgået med flere partier, nemlig aftalerne om en Ukrainefond, en inflationspakke, en akutpakke på sundhed og til dels tiårs aftalen for psykiatrien. Flere af pengene er altså brugt – og netop derfor er forhandlingsreserven også mindre:

"Vi har snydt og lavet det meste på forhånd – ligesom i et tv-køkken," forklarer Engelbrecht. 

Engelbrecht: Vi behandler alle forslag seriøst

Selvom SVM-regeringen har flertal bag finanslovsudspillet med dets 87 mandater, har den ytret ønske om at få flere partier med. Flere partier har også været forbi forhandlingsbordet til indledende møder.  

I efterlader ikke det indtryk, at der er meget plads til, at de andre partier kan præge jeres udspil til en finanslov. Hvor åbne er regeringen egentlig for at foretage ændringer?  

”Hvis det kan sikres, at der ikke hældes benzin på bålet, er vi åbne overfor yderligere forslag til finansiering. Alle forslag behandler vi seriøst," siger Socialdemokratiets finansordfører.  

Regeringen forventer, at finansloven vil være endeligt behandlet i Folketinget og trådt i kraft i april. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00