Theresa Scavenius
 svarer 
Lars Aagaard Møller

Theresa Scavenius (ALT) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, hvordan lovforslaget konkret sikrer en prisbegrænsende mekanisme, som lægger et loft over de omkostninger, som forbrugerne skal betale

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 24, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget konkret sikrer en prisbegrænsende mekanisme, som lægger et loft over de omkostninger, som forbrugerne skal betale, dvs. et kontraktuelt prisloft, sådan som det er aftalt i »Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv (Prisregulering af fjernvarme fra geotermiske anlæg)« fra december 2021? Og mener ministeren, at der på den baggrund er tilstrækkelig beskyttelse mod for høje forbrugerpriser? Spørgsmålet stilles, da der i lovforslaget er nævnt, at der skal være et loft over de omkostninger, som det kollektive varmeforsyningsanlæg skal afholde.

Svar fra mandag den 20. februar 2023
Det følger af L 24, at det er en forudsætning for, at geotermisk varme kan undtages fra prisreguleringen, at der foreligger en aftale mellem parterne, der indeholder et loft over de omkostninger, der vil kunne overvæltes på fjernvarmeselskabet, og som varmeforbrugerne derfor skal betale.

Der er med L 24 tale om en direkte implementering af Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv. af 16. december 2021, hvori et politisk flertal bl.a. besluttede, at der i den privatretlige aftale mellem parterne skulle indgå ”En prisbegrænsende mekanisme (et kontraktuelt prisloft), som lægger et loft over de omkostninger, som forbrugerne skal betale.” Et loft skal således ikke nødvendigvis forstås som et fast beløb, men kan også være en prisbegrænsende mekanisme.

Det er en forudsætning for at kunne blive omfattet af undtagelsen, at der indgås aftale mellem uafhængige parter. Det er dermed forventningen, at fjernvarmeselskabet vil varetage sine forbrugeres interesser. Det er således forventningen, at fjernvarmeselskabet forhandler sig frem til en aftale, der er økonomisk fornuftig for selskabet og varmekunderne bl.a. ved at forhandle et kontraktuelt prisloft.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E:

www.kefm.dk Forsyningstilsynet skal endvidere - ifølge L24 - i forbindelse med fjernvarmeselskabets ansøgning om at blive undtaget fra gældende prisregulering konstatere, at betingelserne opfyldes, bl.a. ved en tro og love-erklæring.

Jeg mener på den baggrund, at lovforslaget skaber rammerne for en tilstrækkelig beskyttelse mod for høje forbrugerpriser.
0:000:00