Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Lars Aagaard Møller

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, hvorfor de CO₂-kvoter, som selskaberne køber samt de danske CO₂-afgifter ikke er medtaget i lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 24, Spørgsmål 6
Der er bred enighed blandt Folketingets partier om, at CO₂-fangst skal bidrage med store CO₂-reduktioner til Danmarks klimamål. Der findes et stort potentiale på de danske affaldsenergianlæg, som stort set alle er kommunalt ejede, og som derfor er pålagt at etablere CO₂-fangst i en særskilt virksomhed. For at CO₂-fangst kan lade sig gøre på disse anlæg, så skal hele værdien af sparede kvoter og afgifter kunne bidrage til finansiering af CO₂-fangst. Hvorfor har ministeren ikke medtaget de CO₂-kvoter, som selskaberne køber, samt de danske CO₂-afgifter i lovforslaget?

Svar fra mandag den 20. februar 2023
Formålet med dette lovforslag er at undgå, at der udbetales ulovlig statsstøtte i forbindelse med statslig støtte til C 2 -fangst på kommunale affalds- og kraftvarmeanlæg, og at sikre, at værdien af overskydende gratis C 2 -kvoter kan være med til at finansiere C 2 -fangst m Risikoen for ulovlig statsstøtte kan opstå, når et anlæg pga. statsstøttet C 2 -fangst bruger færre gratis C 2 -kvoter, og dette efter gældende regulering medfører, at varmeprisen sænkes. På den måde kan støtte til C 2 -fangst indirekte komme til at betyde lavere varmepriser for virksomheder, som befinder sig i relevante fjernvarmeområder, og dermed skævvride konkurrencen. Med lovforslaget overføres værdien af de overskydende C 2 -kvoter til fangstenheden, og risikoen for ulovlig statsstøtte fjernes samtidig med, at værdien kan være med til at finansiere C 2 -fangst.

Det er et centralt element i CCS-strategien, at udbredelsen af CCS i Danmark skal ske på markedsvilkår, hvilket skal ses i sammenhæng med økonomiske incitamenter via afgifter og kvoter, uanset om disse er købt eller tildelt gratis. Hvordan sparede udgifter til f.eks. yderligere C 2 -kvoter evt. kan bidrage til at finansiere både statsligt og ikke statsligt støttede CCS-projekter, vil indgå i det videre arbejde med de langsigtede rammevilkår for kommunal deltagelse i CCS. Vi vender derfor tilbage til udfordringen i forligskredsen i år.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk
0:000:00