svarer 
Lars Aagaard Møller

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, at Forsyningstilsynet har tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at foretage en behandling af ansøgninger om undtagelse af prisregulering og det efterfølgende tilsyn

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 24, Spørgsmål 10
Mener ministeren, at Forsyningstilsynet har tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at foretage en behandling af ansøgninger om undtagelse af prisregulering og det efterfølgende tilsyn? Spørgsmålet stilles i lyset af Rigsrevisionens beretning nr. 11/2022 om »Tilsynet med aftaler i forsyningssektoren« med Statsrevisorernes bemærkninger.

Svar fra torsdag den 23. februar 2023
Efter lovforslaget kan et fjernvarmeselskab ansøge Forsyningstilsynet om, at leverancer af geotermisk varme undtages fra gældende prisregulering efter varmeforsyningsloven.

Forsyningstilsynet vil i forbindelse med behandlingen af ansøgningen skulle vurdere om betingelserne for en undtagelse er opfyldt. Forsyningstilsynet vil her kunne lægge aftaleparternes erklæring på tro og love til grund.

Det er min vurdering, at Forsyningstilsynet har de fornødne kompetencer til at behandle ansøgninger efter L24. Det kan desuden oplyses, at Forsyningstilsynet har været inddraget i forberedelserne af L24.

Det skal desuden bemærkes, at Forsyningstilsynet ikke skal føre tilsyn med de leverancer af geotermisk varme, der undtages fra prisreguleringen. Forsyningstilsynets almindelige indgrebsbeføjelser i priser og betingelser vil netop ikke finde anvendelse på varmeleverancer, der undtages i medfør af L24.
0:000:00