Dårligt arbejdsmiljø i kirken er et stort valgtema. Men hvad kan en ny biskop reelt gøre ved det?

Det nære arbejdsmiljø og folkekirkens synlighed. Det er store, men nære emner, der er i spil, når menighedsråd og præster får adgang til at stemme på den kandidat, som de mener vil blive den bedste biskop for Roskilde i de kommende år.

Valghandlingen begynder onsdag 20. april kl. 12 og varer tre uger frem til 11. maj, hvor den elektroniske afstemning lukker igen.

Fire kandidater er opstillet, og resultatet er dermed helt åbent. Det drejer sig om tre provster og en sognepræst, der kæmper om at overtage pladsen fra Peter Fischer-Møller, der går på pension.

Mere om de fire kandidater her

På spørgsmålet om, hvad de hver især vil sætte fokus på, hvis de bliver valgt som ny biskop over Roskilde Stift, henviser de alle fire til arbejdsmiljøet. Som kandidat og nuværende provst i Næstved, Anne Helleberg Kluge, formulerer det:

”Arbejdsglæden skal tilbage hos præster og menighedsråd – vi er i mål, når det er de gode historier, der bliver fortalt til naboer og venner, så de også får lyst til at deltage."

Og netop de gode historier er gledet i baggrunden, efter især TV2 Lorry sidste år afslørede, hvor skidt det står til med arbejdsmiljøet i hele stationens sendeområde og dermed også i Roskilde Stift.

Grænser for biskoppens magt

Men selvom alle fire bispekandidater lover at arbejde for god ledelse og herigennem et bedre psykisk arbejdsmiljø, er der grænser for, hvor meget de kan gøre for det daglige miljø ude i sognene.

I forhold til præsterne er der mulighed for, at biskopperne kan gribe ind, men der skal meget til, da præsterne er ansat som tjenestemænd. Og da menighedsrådene består af frivillige kræfter og disse formelt er arbejdsgivere for kirkens øvrige ansatte, kan biskopperne kun opmuntre og vejlede - og ikke som ledere andre steder skære direkte igennem mellem stridende parter på en arbejdsplads.

I folkekirken findes i ekstrem grad både formel og uformel magt

Camilla Sløk
Teolog, ph.d.

Traditionelt set er bispeembedet i den evangeliske-lutherske kirke ikke en egentlig magtbastion, som man kender det fra andre kirker i verden. Embedet er ikke særligt adskilt fra præstembedet, men det er et præstembede, der er tillagt nogle særlige funktioner. De 10 biskopper i Danmark er med andre ord præster, som har andre opgaver. De er ikke decideret overhoveder, men repræsentanter, lyttende, vejledende og tilsynsførende ledere.

Hvad der ligger i det lille ord 'tilsyn', kan diskuteres. For det er ikke et tilsyn som f.eks. Finanstilsynet, der overfor banker kan give påbud og bøder. I Danmark arbejder folkekirken med det såkaldte 'dobbelte normsystem' med cirkulærer og love på den ene side og adfærdsmotiverende normer på den anden side.

Politikerne og folkekirken er nødt til at samarbejde, fordi kirken har sin egen paragraf i grundloven, paragraf 4, hvor kirkens status er skrevet ind: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten”. Dertil kommer en række love, der fastsætter præcist, hvordan kirken skal indrettes i forhold til den formelle magt.

Hen over de seneste årtier har kirkeministeren uddelegeret mere ansvar til den enkelte biskop, som man kan læse om i et notat fra Kirkeministeriet.

”Biskoppen kan gribe ind, hvis vedkommende finder, at en præst udfører sit arbejde dårligt, herunder hvis en præst ikke lever op til de accessoriske pligter som f.eks. loyalitetspligten. Et eksempel herpå kan være, at præsten ikke udviser samarbejdsvilje og måske ligefrem afstår fra at ændre en adfærd, der kan belaste arbejdsklimaet. En biskop både kan og bør gribe ind, hvis en præst geråder i samarbejdsvanskeligheder.”

Men det er ikke sådan, at biskoppen skal holde opsyn og kontrol i det daglige. I notatet hedder det ”medlevende opmærksomhed og om nødvendigt vejledning og yderst sjældent foranstaltninger, som kan få følger for præstens ansættelsesforhold".

Biskopper skal lytte og opmuntre

I praksis udøves det biskoppelige tilsyn i et nært samarbejde med stiftets provster.

Bispeembedet i folkekirken er personligt udøvet, og når vedkommende er valgt af menighedsrådsmedlemmer og præster, kan denne sidde frem til sin pension og er altså ikke på genvalg.

Derfor handler bispevalgene i dag ikke kun om teologisk kunnen, men også en del om kandidaternes lederevner og generelle syn på ledelse. Alligevel er det ikke en helt almindelig ledelsesopgave, fordi folkekirkens præster bruger hele deres person i embedet og derfor ikke bare kan slippe opgaven, når præstekjolen hænges ind i skabet efter endt gudstjeneste. Det samme kan man sige om biskopper. Meget afhænger derfor af relationer. Både opadtil og nedad. 

Ledelse skal udføres opmuntrende og lyttende, som det understreges i Kirkeministeriets notat, og dette gælder også i forhold til menighedsrådene, som er valgt frit blandt medlemmer i sognet og som består af frivillige kræfter.

Og det er måske lige her, i selve konstruktionen af folkekirken, at nogle af arbejdsmiljøproblemerne skal findes. Det mener i hvert fald Camilla Sløk, der er teolog, ph.d. og lektor ved Institut for Organisation på CBS. Ledelsesstrukturen i kirken gør magtforholdet for ”utydeligt”, mener hun.

"I folkekirken findes i ekstrem grad både formel og uformel magt. Nogle gange fordi de, der har den formelle magt, ikke tager den. Andre gange fordi de, der ikke har formel magt, alligevel tager den," skriver Camilla Sløk i en artikel under overskriften 'Opgør med den folkekirkelige ledelsesstruktur'.

Det er menighedsrådene, som har ansvaret for den daglige ledelse af kirkefunktionærerne ude i sognet, men de er som frivillige ikke altid klædt på til opgaven, påpeger Camilla Sløk.

Hvis man anskuer kirken som en hvilken som helst arbejdsplads, hvor medarbejderne har krav på et sikkert arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, så skal ledelsesopgaven gribes anderledes an, argumenterer hun og foreslår under den forudsætning en model, hvor kirkens ansatte bliver ansat i stiftet. Her ville man så kunne lade provsterne og professionelle HR-folk varetage ledelsesopgaverne.

Rent praktisk ville det stadig være menighedsrådet, som skulle foreslå aktiviteter i deres sogn, og medlemmerne skulle stadig være dem, der kom med forslag til ansættelse af personale, ligesom menighedsrådet nu indstiller præster til ansættelse.

"Men det ville være en ansættelse i stiftet, og altså i samme ledelsessøjle som præsten, og det ville være provstiet, der stod for den daglige ledelse af medarbejderne. F.eks. hvis der skulle ændres i allokering af medarbejderne," skriver hun.

Strukturændring kræver flere lovændringer

Fire fagforeninger bag medarbejderne i folkekirken er enige i, at det er ledelsesstrukturen, der trykker, og de har kritiseret menighedsrådene for at være for "uprofessionelle".

Men det afviser Landsforeningen for Menighedsråd. At der findes problemer med arbejdsmiljøet i folkekirken, er der ingen tvivl om. Sådan er det, når mange mennesker er samlet et sted, som næstformanden for landsforeningen svarede til fagforeningernes kritik. Ikke overraskende er landsforeningen imod en ændring i folkekirkens ledelsesstruktur.

"Det ville også kræve ikke bare én, men mange lovændringer," siger professor i kirkejura ved RUC Lisbet Christoffersen.

"Det er en ændring af den grundstruktur i folkekirken, der blev fastlagt i 1903."

Og hvad ville der så ske med de langt overvejende sogne og kirker, hvor samarbejdet fungerer til alles tilfredshed i Danmarks største forening? Vil man kunne få frivillige nok til at stille op og bruge deres fritid til at drive kirken?

Den balanceakt skal en ny biskop ligesom de øvrige biskopper kunne mestre. Folkekirken bløder medlemmer i disse år, så alle kandidater er også enige om, at der skal gøres noget aktivt for at tiltrække flere engagerede frivillige til kirken. Og herefter opmuntre til at passe ordentligt på hinanden i det daglige.

Som en anden af de aktuelle bispekandidater, Per Vibskov, udtrykker det over for TV 2 Lorry:

"Der er jo rigtig mange steder i folkekirken, hvor det fungerer godt, og der er også nogen steder, hvor det ikke gør, og det skal vi sætte fuldt fokus på, men jeg vil jeg være ked af det, hvis man med en uigennemtænkt strukturændring får smadret de steder, hvor det fungerer."

Hvis ingen af de fire kandidater opnår mere end 50 procent af stemmerne, skal man ud i en anden runde med de to kandidater, som flest har stemt på. Afstemningen vil i sådan et tilfælde først være helt slut den 15. juni og samme dag meddeler Kirkeministeret, hvem der bliver ordineret som ny biskop i Roskilde den 4. september.

Nichemediet Altinget Etik og Tro bliver lanceret i starten af maj.