Forfatter: Kære Svend Brinkmann, vil du være min work-husband?

Som jeg argumenterer for i bogen, er de vigtigste forhold, vi skal beskæftige os med i dén indre undersøgelse, os selv og hinanden, forholdet mellem det indre og det ydre samt forholdet mellem det kvindelige og det mandlige.

Jeg har nogle gange været lidt indigneret på mit fags vegne. For er vi ikke blevet beskyldt for at opildne til individualismen? Til psykologiseringen. Måske, måske ikke, med rette.

Vi skal altid holde os for øje, hvad der er vigtigst. Og hvornår knivsæggen tipper, og det går over i egoisme på bekostning af fællesskabet. Men det må i sidste ende være det almenmenneskelige, følelserne og kærligheden, som skal sejre.

Helt overordnet mener jeg, at sårbarhed kan nedbryde samfundets polariseringer – heraf titlen om, at man skal kunne lade sig kastrere/være sårbar for at kunne være åben for følelsesmæssig udvikling.

Opløser polariseringen

Mit budskab kommer på et tidspunkt, hvor polariseringerne i vores samfund er på sit højeste, hvorfor der nu mere end nogensinde er brug for, at der bliver gjort noget. Længe har samfundet dyrket det modstandsdygtige, det fejlfri og det stærke, men paradoksalt nok har det resulteret i et samfund, hvor flere i dag mistrives.

Følelser er alment menneskeligt, og det er her, vi kan mødes, og kærligheden kan opstå. Jeg tænker, at det sågar kan være samfundsgavnligt. 

Kathrine Juul-Hansen
Forfatter og psykoterapeut

Derfor slår jeg et slag for, at mennesket gennem indre arbejde kan skabe et samfund med større ligeværd, færre krige og et større fællesskab. Når vi lader os kastrere, kan vi finde ind til det sted, hvor vi er allermest sårbare. Kastrationen gør det muligt for os at erkende og anerkende det uperfekte, det magtesløse og det følsomme i os.

Erkendelsen af, at vi gennem indre arbejde kan forstå det ydre samfund, væbner os mod samfundets store og små krige. Magtesløsheden er et vilkår for os alle, og hvis vi tør gå ned i den, kan den skabe psykisk balance i os selv, vores relationer og vores samfund.

Jeg slår et slag for, at når mænd og kvinder kommer i kontakt med deres sårbarhed, udvikler det os på en mere ligeværdig måde.

Så opråbet til alle er: Mærk din sårbarhed, mærk dine indre køn, tør være i det, der ikke er så rart, det vil skabe et sted for os til at mødes, det er nemlig lige dér i sårbarheden, vi kan mødes og opløse polariseringerne.

Så undskyld, at jeg er så personlig, Svend, men måske kan det være samfundsgavnligt. Jeg tænker, du måske føler dig en smule manipuleret med følelsesmæssigt (for det er jo dét, man også kan med følelser), når jeg sådan konkluderer, at du er et bløddyr, men som du jo selv skriver: Du vil hellere "være et bløddyr end en robot uden følelser, hvis det var et enten eller."

Vi arbejder med et både og, Svend – du og jeg. Jeg tror, vi kunne nå himlen sammen. Sådan er det, når det kvindelige og det mandlige arbejder sammen. Vil du være min work-husband? Nu bliver jeg helt taget med af mine følelser. Du skal blot være opmærksom på, at jeg er et sårbart væsen, så hvis det bliver til en afvisning, så gør det nænsomt, ok?

Følelser er alment menneskeligt, og det er her, vi kan mødes, og kærligheden kan opstå. Jeg tænker, at det sågar kan være samfundsgavnligt. Det være sig på et personligt plan, i det indre, og på det ydre, i vores fælles verden. Kærlighed, Svend, vi har brug for det, mere end nogensinde.