Debat

Forfatter: Kære Svend Brinkmann, vil du være min work-husband?

Når mænd og kvinder kommer i kontakt med deres sårbarhed, udvikler det os på en mere ligeværdig måde, skriver Kathrine Juul-Hansen i en replik til Svend Brinkmann, der mener, at tidens følelsessnak hurtigt ender som ren subjektivisme og individualisering.

Vi arbejder med et både og, Svend – du og jeg. Jeg tror, vi kunne nå himlen sammen. Sådan er det, når det kvindelige og det mandlige arbejder sammen, skriver Kathrine Juul-Hansen til Svend Brinkmann.
Vi arbejder med et både og, Svend – du og jeg. Jeg tror, vi kunne nå himlen sammen. Sådan er det, når det kvindelige og det mandlige arbejder sammen, skriver Kathrine Juul-Hansen til Svend Brinkmann.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Kathrine Juul-Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg vidste det! Jeg har gået og revet mig i håret og tænkt mig gul og grøn i alle de år, hvor jeg har fulgt Svend Brinkmann.

"Hvad er han for en starut, ham Svend?" Klog, jo jo, men hvad med hans følelser, hvad er de for en størrelse? Først argumenterede han for, at man ikke skulle mærke efter, og her i hans sidste bog må man ikke have oplevelser.

Og så, 2. april 2024, i Altinget: Artiklen, der får mit hjerte til at banke hurtigere – kan jeg mærke, når jeg mærker efter. 

Følelser bliver italesat, ja, sågar taget for gode varer, så længe vi er opmærksomme på, "at det ikke bare bør handle om at være i kontakt med sine følelser. Det bør i stedet handle om at komme i kontakt med det i verden, som følelserne handler om." Svend Brinkmann er også et bløddyr! Gudskelov. 

Jeg klapper i mine hænder og husker, at også fænomenologien var en del af svaret i Brinkmanns seneste bog. Åh gud, hvor dejligt – det handler lige så meget om en-væren-i-verden, og vi må gerne føle. 

Narcissistisk samfund

Både det indre og det ydre skal vi være opmærksomme på, og som jeg tit siger til mine klienter: "Følelser er ikke altid virkelighed."

Du skal blot være opmærksom på, at jeg er et sårbart væsen, så hvis det bliver til en afvisning, så gør det nænsomt, ok?

Kathrine Juul-Hansen
Forfatter og psykoterapeut

Det der med at være i god kontakt med sine følelser, det kræver et stykke arbejde. Det er ikke bare lige til, og hvis fokus kun er rettet mod den ydre verden, så kan det gå galt.

I min optik bliver vi nødt til at vende blikket indad for at udvikle fællesskabet. Hvis vi har ubearbejdede følelser, der optager al vores energi, så har vi ikke "overskud" til at kigge ud over vores egen næsetip.

Jeg beskriver i min nye bog "Skal vi alle kastreres – sårbarhed som våben mod samfundets polariseringer," hvordan det resulterer i narcissisme. En narcissist er én, der er alt for optaget af sin egen subjektive oplevelse, hvis vi skal bruge Brinkmann-termer.

Du er lidt mere ude i samfundet end jeg, Brinkmann – mere strukturel. Men vi har også brug for det personlige, ellers bliver vi mennesker uden historie og uden forankring i virkeligheden. Vi bliver nødt til også at kigge indad.

Vi kan hver og én bidrage til et bedre samfund ved at arbejde med vores indre. Vi kan forsøge at undgå, at det narcissistiske hul inde i os tager over og får os til at gøre ubalancerede ting.

Det store og vanskelige spørgsmål er, hvordan blikket kan vendes indad. For en usund optagethed af sig selv kan netop få os til at blive fremmedgjorte over for hinanden og fremstå som isolerede øer uden interesse i, hvad fællesskab er.

Vi bliver medspillere i at skabe et individualiseret samfund, og jo mere optaget vi bliver af os selv på den usunde måde, jo mere narcissistisk vil et samfund blive. Et narcissistisk samfund er et samfund, hvor egoismen florerer.

Et indadvendt blik

Derfor vil jeg hævde, at det gør samfundet til et bedre sted for os alle, ikke kun for os selv, når vi vender blikket indad. Tit tror vi, at lykken ligger uden for os. Som solsikken, der drejer sig efter solen, søger vi lykken og anerkendelsen i det ydre ved flere likes og clicks.

Vi higer efter, at noget kan udfylde hullet inde i os, og det eneste, der kan udfylde det hul, er at vende blikket indad og kigge på hullet, måske endda være i det.

Læs også

Som jeg argumenterer for i bogen, er de vigtigste forhold, vi skal beskæftige os med i dén indre undersøgelse, os selv og hinanden, forholdet mellem det indre og det ydre samt forholdet mellem det kvindelige og det mandlige.

Jeg har nogle gange været lidt indigneret på mit fags vegne. For er vi ikke blevet beskyldt for at opildne til individualismen? Til psykologiseringen. Måske, måske ikke, med rette.

Vi skal altid holde os for øje, hvad der er vigtigst. Og hvornår knivsæggen tipper, og det går over i egoisme på bekostning af fællesskabet. Men det må i sidste ende være det almenmenneskelige, følelserne og kærligheden, som skal sejre.

Helt overordnet mener jeg, at sårbarhed kan nedbryde samfundets polariseringer – heraf titlen om, at man skal kunne lade sig kastrere/være sårbar for at kunne være åben for følelsesmæssig udvikling.

Opløser polariseringen

Mit budskab kommer på et tidspunkt, hvor polariseringerne i vores samfund er på sit højeste, hvorfor der nu mere end nogensinde er brug for, at der bliver gjort noget. Længe har samfundet dyrket det modstandsdygtige, det fejlfri og det stærke, men paradoksalt nok har det resulteret i et samfund, hvor flere i dag mistrives.

Følelser er alment menneskeligt, og det er her, vi kan mødes, og kærligheden kan opstå. Jeg tænker, at det sågar kan være samfundsgavnligt. 

Kathrine Juul-Hansen
Forfatter og psykoterapeut

Derfor slår jeg et slag for, at mennesket gennem indre arbejde kan skabe et samfund med større ligeværd, færre krige og et større fællesskab. Når vi lader os kastrere, kan vi finde ind til det sted, hvor vi er allermest sårbare. Kastrationen gør det muligt for os at erkende og anerkende det uperfekte, det magtesløse og det følsomme i os.

Erkendelsen af, at vi gennem indre arbejde kan forstå det ydre samfund, væbner os mod samfundets store og små krige. Magtesløsheden er et vilkår for os alle, og hvis vi tør gå ned i den, kan den skabe psykisk balance i os selv, vores relationer og vores samfund.

Jeg slår et slag for, at når mænd og kvinder kommer i kontakt med deres sårbarhed, udvikler det os på en mere ligeværdig måde.

Så opråbet til alle er: Mærk din sårbarhed, mærk dine indre køn, tør være i det, der ikke er så rart, det vil skabe et sted for os til at mødes, det er nemlig lige dér i sårbarheden, vi kan mødes og opløse polariseringerne.

Læs også

Så undskyld, at jeg er så personlig, Svend, men måske kan det være samfundsgavnligt. Jeg tænker, du måske føler dig en smule manipuleret med følelsesmæssigt (for det er jo dét, man også kan med følelser), når jeg sådan konkluderer, at du er et bløddyr, men som du jo selv skriver: Du vil hellere "være et bløddyr end en robot uden følelser, hvis det var et enten eller."

Vi arbejder med et både og, Svend – du og jeg. Jeg tror, vi kunne nå himlen sammen. Sådan er det, når det kvindelige og det mandlige arbejder sammen. Vil du være min work-husband? Nu bliver jeg helt taget med af mine følelser. Du skal blot være opmærksom på, at jeg er et sårbart væsen, så hvis det bliver til en afvisning, så gør det nænsomt, ok?

Følelser er alment menneskeligt, og det er her, vi kan mødes, og kærligheden kan opstå. Jeg tænker, at det sågar kan være samfundsgavnligt. Det være sig på et personligt plan, i det indre, og på det ydre, i vores fælles verden. Kærlighed, Svend, vi har brug for det, mere end nogensinde.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kathrine Juul-Hansen

Forfatter og psykoterapeut
cand.scient.soc. (RUC 1998)

Svend Brinkmann

Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, forfatter
ph.d. (Aarhus Uni. 2006), cand.psych. (Aarhus Uni. 2002)

0:000:00