Svend Brinkmann: Modstandere af Etisk Råd afslører, at de ikke ved, hvad etik er

Rådets medlemmer tænker højt og tænker efter, lytter, forsøger at revidere egne holdninger i lyset af bedre argumenter, og målet er ikke at opnå enighed, men at udfolde forskellige positioner på etiske spørgsmål og deres bagvedliggende værdisæt.

Rådet behandler kun vanskelige spørgsmål og dilemmaer, hvor forskellige hensyn skal afvejes, og derfor er der stor forståelse for, at man kan vægte værdier forskelligt.

I min tid har der aldrig været skænderier eller bedrevidenhed blandt rådsmedlemmerne, og jeg har sommetider tænkt på, at hvis den politiske debat blandt folkevalgte kunne foregå med lige så stor respekt for andres synspunkter, så ville det repræsentative demokrati virkelig være velfungerende.

Diskussionen om Det Etiske Råd afslører et ganske udbredt tab af forståelse for den etiske argumentation.

Svend Brinkmann

Men Det Etiske Råd skal selvfølgelig ikke være et parlament med beslutningskompetence. Det er netop et rådgivende organ, hvor medlemmer ulønnet arbejder mange timer med at kvalificere den etiske debat, og i et demokrati skal det naturligvis altid være de folkevalgte, der lovgiver om de etiske spørgsmål, der vedrører vores fælles liv.

Derfor er det i mine øjne ikke et problem, når et flertal i Folketinget træffer en beslutning, der går imod flertallet i Det Etiske Råd. Ligesom de kan beslutte noget andet end det, som økonomerne i Det Økonomiske Råd anbefaler.

Ingen over og ingen ved siden af Folketinget, som det rigtigt hedder, men selvfølgelig kan man ønske sig, at de folkevalgte i det mindste orienterer sig i det materiale, som deres eget nedsatte råd udgiver.

Mere kontroversielt er det måske, når jeg påstår, at diskussionen om Det Etiske Råd afslører et ganske udbredt tab af forståelse for den etiske argumentation.

Modstandere af rådets eksistens lader til at mene, at der grundlæggende kun findes to former for viden: dels viden om menneskers subjektive holdninger og synspunkter, og dels viden om videnskabelige kendsgerninger.

Den første form har siden den græske filosofi heddet doxa og den sidste episteme. Når Det Etiske Råd kritiseres for at være ude af trit med befolkningen, for eksempel i spørgsmålet om aktiv dødshjælp, handler det således om, at der ikke findes etiske sandheder, men kun subjektive holdninger, hvorfor man blot kunne lave en meningsmåling i befolkningen, når der gælder abortgrænsen, surrogatmoderskab eller netop aktiv dødshjælp, og dermed helt droppe Det Etiske Råd.

Omvendt mener de fleste selvfølgelig, at der findes videnskabelige sandheder, som ikke er subjektive, men at de blot intet har med etik at gøre, da videnskaben bør være værdifri.

Er vi uenige om følelser, kan vi i sidste ende kun påvirke og måske overtale hinanden.

Svend Brinkmann

Dette er blevet et dominerende syn på etik og værdier i moderniteten: Etiske spørgsmål afgøres ultimativt af, hvad man subjektivt kan lide og føler for (og det har vi ikke brug for eksperter til at fortælle os), hvorimod videnskabelige spørgsmål afgøres af, hvordan verden rent objektivt fungerer, hvilket eksperter selvfølgelig kan belyse.

Etik udspringer af følelser og ikke af fakta. Er vi uenige om følelser, kan vi i sidste ende kun påvirke og måske overtale hinanden, og ellers må vi slås, for etikken er hinsides det rationelle domæne, og herved bliver etiske diskussioner subjektive og irrationelle.

En sådan opdeling i følelser og fakta overser dog andre vidensformer, som vedrører gode liv og rette handlinger for mennesker.

I den oldgræske terminologi taltes her om phronesis som evnen til at træffe gode beslutninger i konkrete sager med blik for større spørgsmål og livet som helhed.

Phronesis beror på dømmekraft, der opøves gennem livserfaring og kan siges at forene følelser og et menneskes karakter på den ene side med faktuel viden på den anden.

I Det Etiske Råd behandles etiske spørgsmål om nye bio- og genteknologier, natur, miljø, fødevarer og sundhedsvæsenet. Derfor er det naturligt, at der ikke blot sidder fagfilosoffer, men også mennesker med baggrund i for eksempel psykiatri, tekniske videnskaber, sundhedsfag, psykologi (som undertegnede) og uddannelsesområdet.

Mange har beskæftiget sig med etiske spørgsmål på forhånd, men det er netop i mødet mellem den åbne etiske refleksion og de faktiske forhold vedrørende teknologi, miljø og sundhed, at der kan argumenteres klogt ved at få blik for helheden.

Måske findes der etiske sandheder – eller i hvert fald mere eller mindre velbegrundede etiske positioner – som ikke bare er rene subjektive følelser på den ene side eller rå objektive kendsgerninger på den anden.

Det Etiske Råd er relevant, fordi det skaber et refleksionsrum mellem en folkestemning og et ekspertvælde.

I det rum lever den etiske debat, og det er et fattigt samfund i åndelig forstand, som reducerer alle spørgsmål til enten subjektive følelser eller objektive fakta.

I stedet for at nedlægge Det Etiske Råd burde politikerne lade sig inspirere af diskussionsformen i rådet og øve sig i at lytte, tænke efter og revidere egne holdninger, når de mødes af andres bedre argumenter.