Vi forholder os til virkelighedens verden, og det er, at en euroafstemning ikke kan lade sig gøre.

Pia Olsen Dyhr
EU-ordfører, SF

VK-regeringen har op gennem 00'erne ønsket de danske EU-forbehold sat til afstemning. Det er blevet nævnt i regeringsgrundlag og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har sågar lovet det på Folketingets talerstol. Alligevel er de ikke blevet sat til afstemning.

"Folkeafstemninger er altid en risikabel strategi, da man har lille kontrol over dagsordenen. Derfor er man meget varsom med at udskrive sådan et valg," siger adjunkt ved Statskundskab på Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen.

Ifølge ham satsede regeringen på en aktiv EU-politik, da den kom til i 2001, og det lå i kortene, at der ville komme en forbeholdsafstemning. Men Afghanistan- og Irakkrigene tog i første omgang alt den udenrigspolitiske opmærksomhed, og senere opstod så meget uklarhed om forfatningstraktaten og derefter Lissabontraktaten, at regeringen vurderede det ikke ville give mening at udskrive et valg.

Afstemning efter valget
Og en afstemning kommer heller ikke før det næste folketingsvalg. Sådan lyder det fra regeringspartiet Venstre.

"En afstemning kan man kun afholde i den første del af valgperioden, fordi ellers vil der bare gå folketingsvalgkamp i det - og det er jo allerede sket," siger Venstres EU-ordfører Flemming Møller.

Han peger i stedet på, at en folkeafstemning om de danske forbehold vil komme lige efter valget.

"Det er lidt specielt, fordi vi snart har formandskabet for EU. Det gør, at en afstemning skal ligge enten lige før eller lige efter formandskabet. Falder folketingsvalget sent i år, så bliver det først efter formandskabet, for ellers bliver tiden til debat for kort," siger Flemming Møller.

S og SF garanterer afstemning
Socialdemokraterne og SF går endnu længere og garanterer en afstemning i den kommende valgperiode, hvis de kommer til at sidde i regering. Det bliver dog kun en afstemning om to af forbeholdene - nemlig rets- og forsvarsforbeholdet, mens en euroafstemning bliver udsat på ubestemt tid.

"Vi forholder os til virkelighedens verden, og det er, at en euroafstemning ikke kan lade sig gøre," siger SF's Pia Olsen Dyhr. Hun understreger samtidig, at sådan som situationen er nu, er det meget vigtigere at få afskaffet de to andre forbehold.

V: S vil jo også af med euroen
Hos Venstre er man ikke enige og vil i stedet bede befolkningen tage stilling til alle forbeholdene. Det er jo egentlig også holdningen hos Socialdemokraterne, hedder det.

"Jeg er af den overbevisning, at der kan ske rigtig meget, når først vi har overstået et folketingsvalg. For så kommer Socialdemokraterne også på banen og vil anbefale et ja til euroen. Jeg har i øvrigt det indtryk, at SF ikke vil gå imod. Med den udvikling, der er i økonomien, og når vi kommer på den anden side af de værste dønninger af finanskrisen, så tror jeg også, at holdningen til euroen generelt vil blive langt bedre," siger Flemming Møller.

SF's veto
Noget tyder dog på, at SF får en afgørende rolle - ligemeget hvem statsministeren bliver. I takt med, at SF har fået større tag i vælgerne er det blevet mere udtalt, at SF har en vetomagt, når det gælder EU-afstemninger. For partierne på Christiansborg har analysen været, at SF appellerer til EU-skeptiske venstrefløjs vælgere, der måske ikke helt har gjort deres holdning op. Først når SF vil anbefale et ja, vil disse vælgere kunne sikre et flertal.

Uden SF's opbakning har risikoen for at tabe en afstemning været for stor.

"Hvis man først taber en afstemning, så kan der gå mange år før vi kan få en anden folkeafstemning. For så har folket jo talt," siger Rasmus Brun Pedersen.

Oplagt med forsvarsforbeholdet
Derfor sætter Rasmus Brun Pedersen også forventningerne til antallet af forbehold, der vil bliver fjernet ved en afstemning, lavere end politikerne. Den finansielle krise gør det nemlig vanskeligt at tale om euroen, da det hurtigt kan handle om at give penge til Grækenland. Og retsforbeholdet får man også vanskeligt ved at afskaffe, da det vil røre direkte ved den danske udlændingepolitik.

"Til gengæld vil det være oplagt at kigge på forsvarsforbeholdet, da det ville passe i den overordnede strategi. Danmark ønsker at dyrke EU og de internationale samarbejdsorganisationer mere og her er forsvarsforbeholdet en hindring for at kunne deltage mere aktivt. Så på sigt er forsvarsforbeholdet et oplagt emne. De andre tre tror jeg ikke, der bliver pillet ret meget ved," siger Rasmus Brun Pedersen.