Poul Nyrup Rasmussen har inspireret mig meget. Han tog både et ansvar for at sikre, at danske familier fik det bedre og kastede sig samtidig ud i en global kamp mod uretfærdighed.

Jeppe Kofod (S)
Udenrigspolitisk ordfører

Hvorfor gik du ind i politik?

Fordi jeg på et tidligt tidspunkt blev meget engageret i elevrådsarbejde. Jeg kan huske, at vi kæmpede imod den brugerbetaling, som daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) ville indføre i uddannelsessystemet. Han ville indføre et depositum for at starte på gymnasiet og en kopiafgift, man skulle betale som studerende.

Jeg blev meget forarget over, at man ville indføre brugerbetaling på uddannelsesinstitionerne og frygtede, det ville blive en glidebane. Og rent faktisk lykkedes det også at få ham til at droppe brugerbetalingen.

For det andet så er jeg vokset op på Bornholm og blev derfor meget interesseret i østersø-samarbejdet og oplevede, hvordan de tre baltiske lande i begyndelsen af 90'erne gik fra at være sovjetisk styrede til at blive selvstændige stater.

En af de ting, der tændte mig, var det første østersø-træf for unge på østersø-øerne, og der fungerede vi som en slags regering for Østersøen. Det, der var vigtigt for mig, var at lytte til de unge i Estland, Litauen og Letland, som boede meget tæt på mig men som levede i ufrihed. De ville bare gerne leve i et frit land lige som os i Danmark. Det førte mig ind i en kamp for en mere demokratisk og fredelig verden.

Hvad er så dit vigtigste politiske mål i dag?

Det er at kæmpe imod den uretfærdighed, vi ser i Europa. Vi har fået massearbejdsløshed tilbage igen, og næsten 25 procent af de europæiske unge står uden et job. Det forarger mig dybt og er en hån imod kommende generationer. Vi er ved at overlade en ødelagt klode til vores børn, og vi har et stort ansvar for at give dem nogle bedre livsbetingelser for vores børn.

Konkret ser jeg på det danske arbejdsmarked, der er udfordret af løntrykkeri og billig arbejdskraft, hvor virksomheder dumper lønnen for at importere østeuropæisk arbejdskraft til at arbejde under andre forhold end danske. Jeg vil gerne arbejde for at få et europæisk indre marked til at fungere ordenligt og på en fair måde, så man ikke dumper lønnen, overholder miljøstandarder på virksomheder osv.

Hvilke dansk politiker har inspireret dig?

Poul Nyrup Rasmussen (S) har påvirket mig meget. Da han blev formand i 1992 og ledte partiet tilbage til magten og fik reduceret arbejdsløsheden og skabt næsten 360.000 job i sin regeringstid. I det hele taget hans kamp for socialdemokratiske værdier og kampen mod kapitalfonde og den finansielle sektors grådighed, som han fortsatte i Europa-Parlamentet. Han tog både et ansvar for at sikre, at danske familier fik det bedre, og kastede sig samtidig ud i en global kamp mod uretfærdighed.

Hvilken politisk modstander har du så størst respekt for?

Jeg har respekt for Bendt Bendtsen (K), som også stiller op til europa-parlamentsvalget. Selvom han har helt andre holdninger end mig, så er han altid redelig og ærlig. En politiker som Per Stig Møller fra samme parti har jeg også stor respekt for. Han har en stor faglig indsigt og er god til at lytte til andres faglige argumenter, selvom jeg ikke altid er enig med ham og også synes, han fordrejer nogle ting.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at restituere?

Jeg sørger for at være meget sammen med min familie. Jeg har et barn på knapt tre år, og jeg slapper meget af, når han fortæller om, hvordan hans dag har været i børnehaven.

Desuden holder jeg meget af at komme til Bornholm, hvor jeg er vokset op. Det, at gå rundt i naturen, giver ro, og jeg nyder meget at iagttage det dér særlige lys, der er, fordi havet genspejler det så kraftigt. Sådan nogle ting giver luft til det politiske.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Khaled Hosseinis mange bøger om Afghanistan. Bøgerne handler om menneskelige skæbner i Afghanistan - ikke så meget om krig og fred.

Af faglitteratur kan jeg godt lide Joseph Stiglitzs bøger om økonomi og globalisering, og hvordan man skal forstå den verden, vi lever i.

Er du stadigvæk politiker om 5 år?

Ja, jeg håber selvfølgelig at blive valgt til Europa-Parlamentet næste år.

Har du planer om på sigt at vende tilbage til dansk politik?

Det er svært at sige. Jeg har en ambition om at koble EU-politikken langt bedre til det, der foregår i Folketinget. Vi skal være bedre til at koble de to ting sammen, fordi de er så gensidigt afhængige. Så jeg kommer altid til at være meget på Christiansborg.

Er der noget, du fortryder i 2013?

Jeg havde gerne set, at Enhedslisten havde bidt til bolle og lavet en finanslov med os.

Jeg er også ærgerlig over, at Christian Friis Bach (R) måtte gå som minister, for han tilførte noget faglighed og nogle klare resultater til udviklingspolitikken, som jeg er meget stolt af.

Hvad ser du frem til i 2014?

Jeg håber, vi får en reel debat om, hvad vi vil bruge vores 13 danske mandater til i Europa-Parlamentet, altså hvad det er for en politik, de enkelte mandater vil gå ind og kæmpe for. Uanset om man er for eller imod EU, så skylder man vælgerne at forklare, hvad det er, man vil kæmpe for. Min ambition er at få en debat om, hvad det er for en politik, vi vil føre. Jeg håber, vi kan undgå en for/imod diskussion.