Analytiker: Georgiens EU-kandidatstatus vidner om, at sikkerhedspolitiske hensyn vejer tungere end værdier og principper

EU-Kommissionen anbefaler at tildele Georgien EU-kandidatstatus. Det er godt nyt for Georgiens fremtid, men det vidner også om en union, der vægter geopolitiske hensyn tiltagende højere, skriver Rasmus Greffrath Damgaard Petersen.

I maj mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) med Georgiens udenrigsminister, Ilia Darchiashvili, i Georgien. Ved at
indlemme Georgien i EU-folden, viser EU over for Rusland, at Georgien udgør en
vigtig strategisk og geopolitisk partner, skriver Rasmus
Greffrath Damgaard Petersen. — I maj mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) med Georgiens udenrigsminister, Ilia Darchiashvili, i Georgien. Ved at indlemme Georgien i EU-folden, viser EU over for Rusland, at Georgien udgør en vigtig strategisk og geopolitisk partner, skriver Rasmus Greffrath Damgaard Petersen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Rasmus Greffrath Damgaard Petersen

Fuldmægtig ved Center for Stabiliseringsindsatser, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Onsdag 8. november modtog Georgien dét svar, landet officielt har ventet på siden marts 2022, men som landet reelt har imødeset i flere årtier.

EU-Kommissionen har i dens rapport om Unionens udvidelse anbefalet, at Georgien bliver tildelt EU-kandidatstatus – ligesom Ukraine og Moldova modtog i slutningen af 2022.

Den endelige beslutning falder dog først, når stats- og regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd i slutningen af året, men det ventes, at rådet vil følge EU-Kommissionens anbefaling.

Anbefalingen er først og fremmest godt nyt for Georgiens fremtid og forholdet til EU, men det vidner også om en union, der vægter geopolitiske hensyn tiltagende højere. Fuldbyrdet overensstemmelse med centrale værdier og principper har ikke nødvendigvis forrang længere. I stedet har det sikkerhedspolitiske aspekt førsteprioritet.

Georgien spiller ny geopolitisk rolle

EU-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen understregede ved pressemødet torsdag 8. november, at anbefalingen af kandidatstatus til Georgien er betinget af Tbilisis, Georgiens hovedstad, yderligere udvikling på de 12 prioriter, de blev stillet i fjor.

At få tildelt kandidatstatus udgør et effektivt udenrigspolitisk værktøj for EU over for Georgien.
Rasmus Greffrath Damgaard Petersen
Fuldmægtig, Center for Stabiliseringsindsatser, Forsvarsakademiet

Blandt andet ønsker EU, at Georgien adresserer problemer, der relaterer sig til den politiske polarisering, der hersker i landet, foruden at tilsikre frie og fair valg og afstemning med Unionens udenrigspolitik. Det gælder særligt med hensyn til sanktioner mod Rusland.

Med andre ord ser Georgien ud til at få en betinget kandidatstatus, der ikke nødvendigvis reflekterer EU’s tilfredshed med udviklingen på de 12 prioritetsområder.

Beslutningen synes nærmere at være konsekvensen af den forøgede geopolitiske betydning, som Georgien har opnået efter krigen i Ukraine samt den massive opbakning til EU i den georgiske befolkning, hvor i omegnen af 80 procent støtter et medlemskab.

Derudover udgør kandidatstatus også et værktøj, der kan medvirke til både at bremse regeringens autokratiske tendenser og udenrigspolitiske orientering væk fra Europa. Derfor tyder alt på, at et egentligt EU-medlemskab stadig befinder sig mange år ude i fremtiden.

EU køber sig tid

Ikke desto mindre varsler beslutningen, der ligger i at anbefale, at Georgien får kandidatstatus, både godt nyt for Georgien og for EU og ikke mindst for forholdet mellem dem.

EU besidder i kraft af sin tilstedeværelse en særegen mulighed for at påvirke Georgien mod en mere demokratisk retning.
Rasmus Greffrath Damgaard Petersen
Fuldmægtig, Center for Stabiliseringsindsatser, Forsvarsakademiet

At få tildelt kandidatstatus udgør et effektivt udenrigspolitisk værktøj for EU over for Georgien. Det er tilfældet, fordi tildelingen bærer relativt lave omkostninger og nærmest ingen konkrete forpligtelser med sig. Samtidig har den stor symbolsk betydning og kan hjælpe med at binde Tbilisi til den europæiske mast.

Når Det Europæiske Råd i december forventeligt følger EU-Kommissionens anbefaling, vil de have købt sig betragtelig tid til at presse på for reformfremgang. Først, når Georgien vurderes til i tilstrækkelig grad at have samordnet sin politik og institutionelle system med EU, vil landet begynde de reelle tiltrædelsesforhandlinger, som også har for vane at strække sig over flere år.

Tyrkiet indledte eksempelvis sine forhandlinger om EU-medlemskab i 2005, og for nærværende er forhandlinger lagt på is.

EU bør italesætte autokratiske tendenser

Det tættere forhold mellem Georgien og EU betyder, at sidstnævnte får mulighed for og bør adressere de autokratiske tendenser, som det nuværende regeringsparti, Georgian Dream, har udvist.

Der er ingen tvivl om, at Georgien frygter fornyet russisk aggression som følge af krigen i Ukraine.
Rasmus Greffrath Damgaard Petersen
Fuldmægtig, Center for Stabiliseringsindsatser, Forsvarsakademiet

Det er blandt andet kommet til udtryk i forbindelse med den såkaldte foreign agents-lov, som regeringspartiet fremlagde i begyndelsen af året.

Loven, der på en del punkter ligner sin russiske pendant, havde til formål at registrere alle civilsamfundsorganisationer, der modtager over 20 procent af deres finansiering fra udlandet. Det ville give regeringen mulighed for at forfølge eventuelt kritiske organisationer.

Derudover er Georgian Dream også for nyligt blevet beskyldt for at forsøge at skærme fire georgiske dommere og en tidligere statsanklager fra at blive sanktioneret af USA.

Læs også

Overblik: Her er landene i EU’s venteværelse

EU er repræsenteret ved Unionens ambassade i Tbilisi, men EU er også repræsenteret i form af dén monitoreringsmission, der opererer tæt på de såkaldte administrative grænselinjer for de russisk-okkuperede regioner Abkhasien og Tskhinvali - også kaldet Sydossetien -, der blev etableret i kølvandet på den russisk-georgiske krig i 2008.

Ved at indlemme Georgien i folden, viser EU over for Rusland, at Georgien udgør en vigtig strategisk og geopolitisk partner.
Rasmus Greffrath Damgaard Petersen
Fuldmægtig, Center for Stabiliseringsindsatser, Forsvarsakademiet

I kraft af sin tilstedeværelse besidder Unionen således en særegen mulighed for at påvirke Georgien mod en mere demokratisk retning. Hvis det skal realiseres, er det yderst vigtigt at nedfælde konkrete delmål og sætte en tidshorisont, for hvornår disse bør være opnået.

Frygter russisk aggression

Desuden er tildelingen af kandidatstatus en troværdig måde at invitere Georgien ind i den formelle europæiske familie, og det sender et tydeligt signal om, at landet bør genoverveje dets nuværende udenrigspolitik over for blandt andet Rusland og Kina.

Der er ingen tvivl om, at Georgien frygter fornyet russisk aggression som følge af krigen i Ukraine.

Den manglende – og på grænsen til ikkeeksisterende – vestlige støtte i forbindelse med den russisk-georgiske krig i 2008 udgør på mange måder et kollektivt traume for landet. Tbilisi ved, at det er meget usandsynligt, at landet kan afskrække endsige forsvare sig mod en russisk invasion, som eksempelvis på linje med den i Ukraine, uden ekstern støtte fra særligt EU og Nato.

Grundet de lave forhåbninger, om at Nato kommer Georgien til undsætning, har Tbilisi i den seneste tid afsøgt samarbejde med alternative partnere såsom Kina, som landet underskrev en strategisk partnerskabsaftale med i 2023, og Rusland, som landet har forsøgt at fastholde et pragmatisk forhold til.

Læs også

EU må trække Georgien til sig med de risici og omkostninger, der følger med

Kommentar

Siden krigen i Ukraine er der eksempelvis blevet genoptaget direkte fly mellem Tbilisi og Moskva, og samtidig har hundredtusindvis af russere haft mulighed for at emigrere til Georgien og relativt nemt opnå opholdstilladelse.

Ved at indlemme Georgien i folden, viser EU over for Rusland, at Georgien udgør en vigtig strategisk og geopolitisk partner. Gennem øget samarbejde kan EU være med til at afhjælpe udenrigspolitiske drejning væk fra Vesten. Det gælder ikke blot økonomisk, men det gælder også på forsvarsområdet, hvor Unionen siden 2021 har investeret i alt 62,75 millioner euro til at forstærke Georgiens militære styrker.

Risiko for øget russisk aggression

Det er dog fortsat vigtigt at have forståelse for det dilemma, Georgien befinder sig i givet landets geografiske nærhed til Rusland. Det skal nemlig ikke underkendes, at Georgien med EU-kandidatstatus på ingen måde har vundet de sikkerhedsgarantier, som landet ideelt set ønsker sig.

Selvom anbefalingen samlet set er godt nyt for Georgien, EU og forholdet mellem parterne, kræver en egentlig indlemmelse en lang række reformtiltag, som medlemslandene bestemt ikke er enige om.
Rasmus Greffrath Damgaard Petersen
Fuldmægtig, Center for Stabiliseringsindsatser, Forsvarsakademiet

Netop derfor vil Georgien givetvis forsøge at få EU til at forstærke det forsvarsmæssige samarbejde.

Opnåelsen af kandidatstatus vil utvivlsomt forårsage øget risiko for russisk aggression mod Georgien. Moskva vil i den forbindelse forsøge at anvende en lang række hybride virkemidler for at trække Tbilisi væk fra EU – eller i yderste konsekvens direkte straffe landet.

Det omfatter blandt andet desinformationskampagner samt oprettelsen af den annoncerede nye russiske flådebase i Abkhasien foruden flere voldelige episoder på de administrative grænselinjer, hvor en georgier for nyligt blev dræbt af russiske styrker.

Georgien vil stå i skyggen af Ukraine

Selvom EU-Kommissionens anbefaling samlet set er godt nyt for Georgien, EU og forholdet mellem parterne, kræver en egentlig indlemmelse af Georgien i Unionen en lang række reformtiltag, som medlemslandene bestemt ikke er enige om.

Spørgsmål om EU’s fremtidige struktur og system skal naturligvis besvares, før nye lande optages. Det står imidlertid til troende, at EU-Kommissionen, med dets anbefaling af kandidatstatus til Georgien og indledningen af forhandlinger med Ukraine og Moldova, har et tiltagende geopolitisk sigte, der dog indledningsvis vil være skarpt indstillet på krigen i Ukraine.

Georgien må i den forbindelse frygte, at landet - til trods for det positive svar i nærmeste fremtid - vil stå i skyggen af Ukraine og ikke mindst af dén betydning, som krigen har for EU’s fokus og ressourceallokering.

Læs også