Bittert opgør over afsked med EU-topforsker midt i coronakrise

OPGØR: EU-forskningschef smækker med døren på grund af Unionens coronahåndtering, men var allerede blevet bedt om at gå. Hans afsked var "hverken elegant eller i overensstemmelse med sandheden", siger dansk professor.

BRUXELLES: EU-verdenen vågnede onsdag op til voldsomme anklager fra chefen for EU's basisforskningshøjborg, Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Efter tre måneder på posten smækkede den italienske professor i nanomedicin Mauro Ferrari eftertrykkeligt med døren i et afskedsbrev, hvor han hælder sit vrede ud over et system, som i hans øjne har fejlet eklatant i håndteringen af coronakrisen.

I sin følelsesladede salut erklærer han sig "ekstremt skuffet over det europæiske svar" på pandemien og anklager systemet for at have stået i vejen for hans forsøg på at kaste ERC-midler efter et særligt covid-19-program, som skulle give "de bedste forskere i verden ressourcer og muligheder for at bekæmpe pandemien".

Anklager, som svider på et tidspunkt, hvor Unionen allerede står anklaget for at have fejlet i coronakrisen, og hvor der bliver kæmpet bitre kampe blandt særligt eurolandene om, hvordan den økonomiske genopretning skal ske.

Men Ferraris udtalelser står i et noget andet lys, efter at ERC's ledende organ, Det Videnskabelige Råd, onsdag gjorde klart, at Ferrari allerede 27. marts med enstemmighed var blevet bedt om at træde tilbage på grund af sin "totale mangel på forståelse for hele eksistensberettigelsen af ERC," som er at støtte grund- og basisforskning i Europa. Andre kasser under EU's forskningsrammeprogram giver penge til særlige prioriteter som for eksempel coronabekæmpelse.

Samtidig retter de alvorlige anklager mod Ferrari for at være fraværende, prioritere andre aktiviteter over sit job hos ERC og at tage "personlige initiativer" i forhold til EU-Kommissionen og "bruge sin position til at fremme egne idéer".

Ikke i overensstemmelse med sandheden
Jesper Svejstrup, professor ved Crick Institute i London, sidder med i ERC's Videnskabelige Råd og var med til at træffe beslutningen. Han mener, at Ferrari helt grundlæggende havde misforstået meningen med Det Europæiske Forskningsråds fokus på grundforskning og på idéer, der kommer fra forskerverdenen selv.

"Efter Mauro Ferrari tog over som præsident, blev det meget hurtigt klart, at han slet ikke forstår, hvad ERC står for. Han havde en lang række idéer, som det ville være imod ERC's fundats at gennemføre. Det Videnskabelige Råd måtte således ved flere lejligheder stå sammen imod sin egen præsident. Mauro begyndte derfor i al hemmelighed at sætte nye initiativer i gang, som var i direkte modstrid med den rolle, han og Det Videnskabelige Råd spiller i ERC og EU."

"Da det blev klart, havde vi ganske enkelt ikke andet valg end at bede ham træde tilbage. Den måde, han til sidst gjorde det på, var hverken elegant eller i overensstemmelse med almindelig god omgang med sandheden," forklarer han til Altinget.

Også EU-Kommissionen holder ham ud i strakt arm.

Talsmand for EU-Kommissionen, Eric Mamer, afviser blandt andet Ferraris påstande om, at han skulle have arbejdet tæt sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen om et videnskabeligt coronarespons, hvilket – efter Ferraris udsagn – skulle have skabt "et tordenvejr" i EU-systemet.

"Von der Leyen bad ikke om forslag fra hr. Ferrari. Det var den anden vej rundt," siger Mamer, der også påpeger, at der allerede er fundet 140 millioner euro til at finansiere coronarelaterede forskningsprogrammer, og at andre midler er frigjort både af Den Europæiske Investeringsbank og Det Europæiske Innovationsråd.

Lidt af en cowboy
Ifølge kilder i ERC er de i en tilstand af chok, men er ikke overraskede over, at Ferraris ansættelse nu kommer til ophør. En videnskabelig medarbejder beskriver Ferrari som "en cowboy".

"Det var my way or the highway helt fra starten. Vi var alle sammen lidt chokerede over det totale egotrip, han var på," lyder vurderingen inde fra huset.

Her er analysen også, at han har misforstået hele idéen med et grundforskningsprogram, der fungerer ved, at forskerne selv byder ind, i stedet for at blive pålagt noget ovenfra.

"Han tænkte sikkert, at det da var en vidunderlig idé at gøre sådan bare for en enkel ansøgningsrunde. Men så skulle vi have taget budgettet fra alt det andet, for eksempel klimaforandringer," siger kilden, der også peger på, at den relevante forskning strækker sig langt ud over den medicinske tilgang, som Ferrari lagde ned over problemstillingen.

"Det er også forskning i adfærd, hvordan vi spiser dyr, ressourceforvaltning, forurening, tech – alle disse ting, der spænder over alle de forskellige videnskabelige discipliner, og som der er brug for til at håndtere den nuværende krise og kommende pandemier."  

En anden kilde med kendskab til ERC påpeger, at alle de, der lige nu forsker på ERC-midler på felter, der har relevans for løsningen af coronakrisen, allerede i januar fik frie hænder til at dreje deres forskning i den retning.

Kan have politiske konsekvenser at pille ved modellen
David Dreyer Lassen, der er bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, der er den danske pendant til ERC, kalder ERC "en kronjuvel" i hele forskningsfinansieringssystemet, netop fordi det i den grad fokuserer på, hvad forskerne selv kommer med af idéer, og ikke hvad for eksempel politikerne gerne ser dem forske i.

"Det er penge, man skal give ud, og som man lidt skal glemme, at man har givet ud, fordi resultaterne måske først kommer om ti år. Og den politiske vilje til at gøre det risikerer man at miste, hvis man først åbner for hanen der."

Derfor mener han også, at det ville have været en farlig vej at gå ned ad for ERC, hvis det var lykkedes Ferrari med sit forehavende.

"Der er da masser af steder i Europa, også inden for forskningspolitikken, hvor man gerne så de penge, der bliver brugt på ERC, gå til noget, der for eksempel skaber arbejdspladser på kort sigt. Det skal man være opmærksom på, hvis man gør sådan noget. For de politiske konsekvenser er svære at overskue."

Forkert mand på forkert post
På trods af PR-stormen og den uheldige omtale, som det har givet både ERC og EU-samarbejdet på et sårbart tidspunkt, mener David Dreyer Lassen ikke, at det får store konsekvenser i forskningsmiljøet.

"En meget stor del af forskersamfundet vil nærmest per refleks støtte op om ERC's Videnskabelige Råd. Mange af dem, der sidder der, er nogle store kanoner, som selv har lavet forskning i årtier helt fremme i forreste række, så de ved godt, hvordan man organiserer forskning. Hvis nu det var et politisk sammensat råd, så kunne man være bekymret. Men det er det ikke," siger han.

Han konkluderer, at det nok er til alles bedste, at Ferrari kun fik tre måneder på posten, hvis han var så grundlæggende ude af takt med organisationen.

"Hvis matchet ikke er rigtigt, så er det bedre, man holder op med det samme," siger David Dreyer Lassen.

Forrige artikel Erhvervsliv: Enighed om EU-hjælpepakke godt for Danmark Erhvervsliv: Enighed om EU-hjælpepakke godt for Danmark Næste artikel Det sker i EU: Mens Danmark lukker op, er der lang vej igen for andre Det sker i EU: Mens Danmark lukker op, er der lang vej igen for andre
Medier: Kommissionen hæver støtten til landbruget

Medier: Kommissionen hæver støtten til landbruget

LANDBRUGSSTØTTE: I forhold til forslaget fra 2018 lægger Kommissionen op til at øge støtten til landbrugserhvervet med cirka 24 milliarder euro under den fælles landbrugspolitik, skriver to internationale medier.