Af Emilie Turunen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

For et par uger siden blev der endelig sat punktum for mere end ti måneders intense forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og EU's regeringer, da forhandlerne bankede det sidste søm i en aftale om det såkaldte kapitalkravdirektiv. Et af elementerne i de mere end 1000 siders lovgivning er et nyt krav om loft over bankansatte bonusser. Som udgangspunkt må den fremover ikke overgå grundlønnen. 

Det er glædeligt, da bonusserne har været en sand bombe under finanssektorens stabilitet og bæredygtighed. Finanskrisen blev i høj grad understøttet af en grådig kultur, hvor medarbejdere i finanssektoren blev belønnet for risikable, kortsigtede handler og investeringer.

Bonusloft til ansatte i investeringsforeninger
Nu gælder det om at overføre reglerne til de dele af sektoren, som ikke er en del af det omtalte kapitalkravdirektiv. Det gælder eksempelvis for investeringsforeningerne, der håndterer opsparinger fra flere millioner europæere.

Alene i Danmark sparer omkring 800.000 private og 40.000 virksomheder op i investeringsbeviser. Investeringsforeningerne er i forvejen kædet tæt sammen med bankerne, der tjener store penge på at rådgive deres kunder om, hvilke investeringsbeviser de skal placere deres penge i. Men for at sikre, at kundernes penge ikke indgår i et spekulationscirkus, er der behov for også at se på forholdene i investeringsforeningerne.

Stort flertal har stemt ja til et bonusloft
Derfor er det også glædeligt, at der nu er udsigt til, at bonusloftet kan komme til også at gælde relevante ansatte i investeringsforeningerne. I hvert fald hvis det står til et flertal i Europa-Parlamentets økonomiudvalg, der netop har stemt for et bonusloft i revideringen af et EU-direktiv på området.

Vi skal have gjort kål på bonusmanien i den finansielle sektor, så medarbejderne ikke længere kan score enorme bonusser på spekulation og risikobetonet adfærd, som risikerer at skabe en ny bobleøkonomi.

Emilie Turunen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det betyder, at de personer, der har indflydelse på, hvad foreningens penge investeres i, ikke vil have samme incitament til at spekulere i kortsigtet gevinst. Og i modsætning til hvad man kan få indtryk af fra kritikerne, så vil jeg mene, at der var rigelig med motivation til at gøre en ekstra indsats med udsigten til en samlet årsløn på op til det dobbelte af, hvad man er blevet lovet i sin kontrakt.

Vi skal have gjort kål på bonusmanien i den finansielle sektor, så medarbejderne ikke længere kan score enorme bonusser på spekulation og risikobetonet adfærd, som risikerer at skabe en ny bobleøkonomi. Den næste kamp står om investeringsforeningerne.