Chefjurist: Den geopolitiske techkamp kan sprænge EU’s kinapolitik indefra

Halvledere er et afgørende parameter for amerikansk national sikkerhed, hvilket Biden-administrationens Chips Act, de efterfølgende strammede eksportkontrolregler og den amerikanske strategi for national sikkerhed har sat tyk streg under. Men avancerede halvledere er ikke den eneste teknologi, der har betydning for amerikansk national sikkerhed.

I den nationale sikkerhedsstrategi nævnes en række andre eksempler. For eksempel mikroelektronik, avanceret databehandling og kvanteteknologier, kunstig intelligens, bioteknologi og fremstilling af syntetiske bioprodukter, avanceret telekommunikation og ren energi teknologier. Hvis man vender sig mod den amerikanske myndighed Bureau of Industry and Security under Handelsministeriet, er listen imidlertid betydelig mere omfattende med 14 repræsentative kategorier af nye teknologier.

Enegang i techkampen

Men det er ikke blot det internationale erhvervs- og forretningsmiljø, som nye potente teknologier gør til en geopolitisk kampplads, hvor handels- og sanktionspolitiske instrumenter meget hurtigt ændrer spillepladen. Den digitale urbanisering er en del af Kinas nationale udviklingsstrategi, og sammen med de nye Silkeveje har det gjort det muligt for Kina at udbrede sine Smart City teknologier og koncepter.

Europæiske lande, hvis virksomheder opnår centrale globale positioner inden for disruptive teknologier, vil blive genstand for øget amerikansk interesse og pres.

Anders Aaselund Høier
Chefjurist

Amerikanske og europæiske byer, der tænker i smarte løsninger og med stigende anvendelse af data og IoT teknologi, søger at optimere og effektivisere infrastruktur, offentlige forsyninger, services og governance. Som nøglen til den demokratiske styreform, stabilitet og dermed national sikkerhed, placerer Smart Cities sig derfor også i frontlinjen mod digital autoritarisme.

Europæiske lande, hvis virksomheder opnår centrale globale positioner inden for disruptive teknologier, der er et parameter i amerikansk national sikkerhed, vil blive genstand for øget amerikansk interesse og pres. Og det er heri, at de omsiggribende perspektiver ligger: Enegang fra EU-medlemslande når det kommer til at sikre egne nationale sikkerhedsinteresser i form af beskyttelse af teknologi, virksomheder og byer.

Det Hvide Hus præsenterede 2. marts en ny strategi for cybersikkerhed. USA vil ”genskabe cyberspace som et værktøj til at nå sine mål på en måde, der afspejler USA’s værdier: økonomisk sikkerhed og velstand, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, tillid til demokrati og demokratiske institutioner og et retfærdigt og mangfoldigt samfund”.

Det vil blive sværere i takt med den teknologiske udvikling at holde sammen på en fælles europæisk tilgang til Kina som ”forhandlingspartner, økonomisk konkurrent og systemisk rival”.

Anders Aaselund Høier
Chefjurist

I strategien udnævnes Kina til at udgøre ”den bredeste, mest aktive og mest vedvarende trussel mod både regerings- og privatsektornetværk, og er det eneste land, der både har til hensigt at omforme den internationale orden og i stigende grad den økonomiske, diplomatiske, militære og teknologiske magt til at gøre det”.

Sammen med strategien for national sikkerhed baner den vejen for en mere aggressiv amerikansk politik over for Kina – en tilgang USA søger også at få sine allierede og øvrige samarbejdspartnere til at købe ind på, som udover ovennævnte eksportkontrolaftale også er set i forbindelse med forbuddene mod for eksempel Huawei og til dels ZTE og Tiktok.

EU tør ikke tage stilling

EU ønsker at holde især den handelspolitiske linje til Kina åben. Dertil har EU skabt sin åbne strategiske autonomi, der handler om at EU skal se verden gennem sin egen prisme og derigennem bevare en åben økonomi og således mindske EU’s afhængighed af andre. Men det vil blive sværere i takt med den teknologiske udvikling at holde sammen på en fælles europæisk tilgang til Kina som ”forhandlingspartner, økonomisk konkurrent og systemisk rival”.

Konsekvensen er, at EU's medlemsstater halter efter USA, som de alligevel i sidste ende ender med at følge.

Anders Aaselund Høier
Chefjurist

Konsekvensen er, at EU's medlemsstater halter efter USA, som de alligevel i sidste ende ender med at følge. Værre er, at det skaber tvivl om, hvorvidt EU reelt er i stand til at beskytte europæisk teknologi. Af hensyn til Kina har EU bevidst undladt at handle for at opnå en fælles politik på området. Netop derfor, og med risikoen for tab af teknologisk førertrøje, tilsluttede Holland sig aftalen med USA, noget som den hollandske premierminister Mark Rutte lod forstå er en opgave for EU.

Handelskommisær Valdis Dombrovskis forsøgte da også efterfølgende at gyde olie på vandene ved at tale for stærkere EU-involvering i at sikre sammenhæng inden for sikkerhed, handel og teknologi. Men det ændrer ikke ved, at den seneste fælles udtalelse af 10. marts fra Biden og von der Leyen om fælles økonomiske og nationale sikkerhedsudfordringer bekræfter billedet på netop EU’s ambitioner såvel som evner for reelt at beskytte europæisk teknologi: Kina er ikke nævnt én eneste gang – og det skyldes ikke Biden-administrationen.