Dansk dobbeltspil om familiesammenføringer
Malene Kristensen
Den konsensuskultur, vi har i Danmark, giver gode vilkår for at føre dobbeltspil mellem EU-retten og den nationale lovgivning.
Marlene Wind
Professor
Maria Bøegh-Lervang og Laura Madum, der står bag specialet, beskriver, at EU har påvirket den danske familiesammenføringspolitik på flere områder, og at dobbeltspillet er blevet særligt tydeligt under den nuværende regering.
"Særligt den nuværende regering har ført dobbeltspil, i og med at man på nationalt plan har lavet mange stramninger med DF og samtidig forhandlet med EU om et opholdsdirektiv, som stadfæster EU-borgerens ret til at tage sin ægtefælle med hjem efter endt ophold i et andet EU-land," forklarer Maria Bøegh-Lervang.
Meget mørkegråzone
Som sådan er der ikke tale om en ulovlig handling fra regeringens side, men Maria Bøegh-Lervang og Laura Lervang vurderer alligevel regeringens handlinger på området til ikke at være helt stuerene.
"Regeringen har manøvreret i en meget mørkegrå zone på området. Man kan ikke konkludere, at regeringen har handlet ulovligt, for der skal være plads til national fortolkning af EU-rettens implementering, men man har helt sikkert været bevidst om, at man har lagt sig op ad nogle strategier, som ikke har været holdbare," udtaler Laura Madum.
Direktivet fra 2004 er en opdatering af en række direktiver, der i forbindelse med Rom-traktaten fastlagde betingelserne for EU-statsborgeres ophold i andre EU-medlemsstater. Opholdsdirektivet fastlægger de nærmere betingelser for udøvelse af retten til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne for unionsborgere og deres familiemedlemmer samt unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til tidsubegrænset ophold i EU's medlemsstater.
Metock-dommen:
I Metock-dommen fik fire EU-borgere, som ikke havde irsk statsborgerskab, men arbejdede midlertidigt i Irland, i 2008 medhold i, at de havde ret til familiesammenføring med deres afrikanske ægtefæller. Dommen betød, at EU-lande fremover ikke kunne kræve, at personer fra tredjelande skal have haft lovlig ophold i et EU-land for at kunne familiesammenføres med EU-borgere. Udover Danmark fik dommen betydning for ti andre EU-lande, som tæller Cypern, Finland, Grækenland, Irland, Malta, Nederlandene, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.