Debat

Dansk Energi: Kampen for de brølende, grønne 20’ere er fælles for Danmark og EU

For 100 år siden stod Europa på tærsklen til de brølende 20’ere. Dengang revolutionerede Picasso, Dali og Hemingway kunsten og litteraturen. I dag skal EU skubbe grænserne for klimapolitikken, skriver Anders Stouge.

Danmark skal presse på for, at målet for andelen af vedvarende energi i energiforbruget i 2030 bliver højere end de 40 procent, som EU-Kommissionen har foreslået i lovpakken ’Fit for 55’, mener Dansk Energi.
Danmark skal presse på for, at målet for andelen af vedvarende energi i energiforbruget i 2030 bliver højere end de 40 procent, som EU-Kommissionen har foreslået i lovpakken ’Fit for 55’, mener Dansk Energi.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Anders Stouge
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er et lille land med store klimaambitioner. Regeringen og Folketinget har sat en ambitiøs grøn retning, og samtidig har vi et stærkt erhvervsliv, som står klar i forreste linje med grønne løsninger i klimakampen.

Temadebat

Skal Danmark være i hjertet af EU?

I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab. Altinget benytter anledningen og starter en debat om Danmarks EU-medlemskab og vores plads i Unionen.

Spørger man statsminister Mette Frederiksen skal Danmark være "i hjertet af vores eget kontinent". Men hvad betyder det at være i hjertet af kontinentet? Og kan vi i så fald beholde vores forbehold? Og hvad med ambitionerne om en klimaunion? EU's forsvarspolitik, asylpolitik og finanspolitikken? Og de fælles europæiske værdier; hvor skal Danmark placere sig i debatten her? Kort sagt: Hvordan skal Danmarks europapolitik se ud?

Mød panelet her.

  • Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
  • Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet
  • Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører
  • Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet
  • Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og tidligere klimaminister
  • Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen
  • Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi
  • Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri
  • Bjarke Møller, forfatter og tidligere direktør for Tænketanken Europa
  • Claus Kragh, journalist og europaredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen

Men Danmark kan ikke alene. Klimaudfordringen løses kun i fællesskab. Hvordan vores ambitioner bliver til virkelighed, afhænger meget af beslutninger i EU og andre medlemslande. Vi kommer selv nemmere, billigere og mere smidigt i klimamål, når EU arbejder med os, og vi arbejder med EU.

Derfor er det godt, at statsministeren i sin nytårstale understregede vigtigheden af, at Danmark forsat arbejder aktivt for, at dét, der begyndte som en kul- og stålunion, bliver til en stærk klimaunion.

Grøn strøm i klimaunionens kredsløb

Grøn strøm fra vindmøller og solceller udgør hjertet i sådan en klimaunion. Derfor er det også skævt, at EU-Kommissionen nu vil kategorisere naturgas og atomkraft som grønne teknologier, hvilket den danske regering også har kæmpet bravt imod.

Vores egen rute mod 70 procent reduktion i 2030 bliver mindre kringlet, når EU arbejder med os, og vi arbejder med EU. Vi skal i fællesskab gribe mulighederne.

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Naturgas et sort brændsel. Godt nok mindre sort end kul, men sort. Punktum. Og atomkraft er kun en overgangsløsning, som kan være et nødvendigt onde de steder i EU, hvor kul og naturgas er de eneste alternativer. Men når stemmebrættet gøres op i både Rådet og Europa-Parlamentet, synes der ikke at være stemmer nok til at forhindre Kommissionens forslag. Så derfor må kriterierne, der arbejdes med, som minimum gøres så restriktive som muligt.

Den bedste løsning er at sætte speed på den grønne omstilling ved at kanalisere investeringer og finansiering i retning af vedvarende energi. Derfor spiller Danmark også en vigtig rolle i at sikre, at EU’s ambitioner i forhold til udbygning af vindmøller og solceller bliver så høje som mulige.

Konkret handler det om at presse på for, at målet for andelen af vedvarende energi i energiforbruget i 2030 bliver højere end de 40 procent, som EU-Kommissionen har foreslået i lovpakken ’Fit for 55’. Samtidig skal den danske regering sikre, at ambitionerne i Kommissionens strategi for havvind forbliver store. Det vil gavne klimaet og Danmark, som med Nordsøen og Østersøen ligger et smørhul for den havvind, der er en hovedpulsåre i den omfattende direkte og indirekte elektrificering, EU’s klimamål kræver.   

Behov for grøn gentænkning

Desværre mangler EU politisk retning for elektrificering af industri, transport, opvarmning og andre sektorer over samt konkrete tiltag, der understøtter elektrificering og udfasning af fossile brændsler. 

Faktisk beskattes sort energi typisk mindre end vedvarende energi. Det skyldes, at EU’s nuværende energibeskatning består af uklare definitioner og nationale smuthuller. Derfor er det på høje tid at få revideret direktivet for minimumsbeskatning af energikilder, som blokerer for at få den grønne strøm ud alle sektorer.   

Det samme kan den elinfrastruktur, som udgør hele klimaunionens kredsløb og skal få den grønne strøm ud til forbrugernes elbiler og varmepumper. Transmissionsnettet, der fører store energimængder over lange afstande, er nøglen til handel og udveksling af grønne ressourcer på tværs af landegrænser i Europa. Vind- og solenergi kan ikke nå de europæiske forbrugere uden en markant opgradering af transmissionsnettet.

Der er behov for en opdateret tilgang til at udbygge transmissionsnettet, så det står mål med de øgede klimaambitioner, den hurtige udbygning af vedvarende energi og stigende elektrificering af Europa. Danmark skal arbejde for, at investeringer i transmissionsnettet realiseres langt hurtigere end de ti år, det typisk tager.

Det samme gælder for det distributionsnet, som fører strømmen helt ud til forbrugerne. Her er er der behov for at øge de årlige investeringer med næsten 300 milliarder euro årligt. Det er en hel del mere, end der årligt skal investeres i det europæiske eltransmissionsnet.

Brølende, grønne 2020’ere

For 100 år siden stod Europa på tærsklen til de brølende 20’ere. Dengang revolutionerede Picasso, Dali og Hemingway kunsten og litteraturen. I dag skal EU skubbe grænserne for klimapolitikken.

Det fordrer politisk mod, handlekraft og hurtige klimabeslutninger, og her har Danmark en nøglerolle. Vi har de virksomheder og ideer, der kan skabe de brølende, grønne 2020’ere.

Vores egen rute mod 70 procent reduktion i 2030 bliver mindre kringlet, når EU arbejder med os, og vi arbejder med EU. Vi skal i fællesskab gribe alle de muligheder, det europæiske samarbejde byder på, for at bane vejen for ambitiøse danske klimambitioner.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00