Dansk Erhverv: CO2-tunge industrier skal ikke have EU's grønne stempel

Med EU’s genopretningsfond vil der i sensommeren i år blive sprøjtet milliardinvesteringer ud over de europæiske økonomier. De mange milliarder skal blandt andet gå til grøn omstilling i medlemslandene.

Det er forbundet med enorme potentialer for danske virksomheder inden for blandt andet vindteknologi og bioteknologiske klimaløsninger.

Men det kræver, at pengene går til reelle grønne investeringer. Djævlen er som altid i detaljen. Og under overfladen af skåltaler om EU’s grønne omstilling og ambitiøse klimamål, ulmer kampen om at definere, hvad der er grønne drivmidler og grønne teknologier – og hvad der ikke er.

Vi skal undgå "greenwashing"
For Dansk Erhverv er det vigtigt, at vi undgår såkaldt ”greenwashing”. Altså at forurenende teknologier ender med at vinde indpas i bæredygtighedens navn.

Vi håber, at vi i samarbejde med regeringen kan lægge pres på Bruxelles, så genopretningsfondens investeringer i grøn teknologi målrettes de bæredygtige løsninger, som dansk erhvervsliv er verdensmestre i.

Vi vil arbejde målrettet for, at det alene er vedvarende energikilder, der får EU’s grønne stempel

Lasse Hamilton Heidemann
EU- og International Chef, Dansk Erhverv

Takket være blandt andet pres fra dansk side endte Rådet med at øremærke 37 procent af de i alt 5.600 milliarder kroner i EU’s genopretningsfond til grøn omstilling.

Siden har der været travlhed i EU-landene og i Kommissionen med at få genopretningsplanerne klar til fristen 30. april 2021. Nu venter godkendelsesprocessen, hvor først Kommissionen og derefter Rådet skal godkende planerne.

Her bliver det vigtigt, at EU-institutionerne sikrer, at de mere end 2.000 miliarder kroner, der er øremærket grøn omstilling, reelt går til bæredygtige investeringer.

Indtil videre tyder det på, at medlemslandene vil investere i vedvarende energikilder, og at Kommissionen er gået hårdt til landenes planer.

Nu bliver det vigtigt, at vi får et setup, hvor vi kan følge implementeringen af planerne de kommende år, så de grønne ambitioner med genopretningsfonden også indfries. Der er ingen tvivl om, at mere vind i EU, er vand på vores mølle.

Djævlen er i detaljen
Udfordringerne med at overvåge de grønne investeringer hænger også sammen med, at EU's fælles klassificering af, hvilke investeringer der er miljømæssigt bæredygtige, stadig er under udarbejdelse. I daglig tale "taksonomien". Og det har vist sig at være en svær øvelse.

Dilemmaerne handler blandt andet om, hvordan vi i en overgangsfase frem mod et fossilfrit samfund håndterer eksempelvis anvendelse af gas. Gas kan på kort sigt erstatte kul, som er den mest forurenende energikilde, men gas udleder stadig store mængder CO2.

Med investeringer i gas risikerer vi en lock-in effekt, som låser os fast til grå investeringer i mange år frem. Det giver anledning til stor politisk uenighed og konflikten om "grøn" gas er langt fra løst endnu.

For Dansk Erhverv er der ikke så meget at rafle om. Vi vil arbejde målrettet for, at det alene er vedvarende energikilder, der får EU’s grønne stempel. Vi skal kigge på de forskellige drivmidler som eksempelvis brint i et vugge-til-grav perspektiv, så vi ikke ender med at blåstemple grå teknologier som vejen til at indfri vores klimamål.

For Dansk Erhverv er det også vigtigt, at man nøje overvejer, hvordan EU bedst fremmer den grønne omstilling i industrien. Skal vi for eksempel poste milliarder af skattekroner i grøn omstilling af kemikalieindustrien, som er blandt de mest klimabelastende industrier, hvilket Kommissionen lægger op til med sine industristrategier?

Eller er vejen frem snarere at satse på biobaserede alternativer til kemikalier i EU ved at sørge for smidigere godkendelsesprocedurer og testfaciliteter for eksempelvis biobaserede alternativer til pesticider?

Kæmpe potentiale 
Danske virksomheder er blandt de førende i verden inden for vindenergi og inden for bioteknologiske klimaløsninger. Klimapotentialerne i vindenergi er velkendte.

Men bioteknologiske klimaløsninger – også kaldet bio solutions – har et enormt reduktionspotentiale ifølge analyser fra Dansk Erhverv, og omfatter blandt andet biobaserede plantebeskyttelsesmidler, biobrændsel, bioplastik og alternative proteiner.

Fra dansk side skal vi sikre, at EU bliver foregangsregion – både når det kommer til et principfast fokus på vedvarende energi og når det kommer til udviklingen af bioteknologiske klimaløsninger. Det vil både gavne klimaet og ordrebøgerne hos danske virksomheder.

De mange genopretningsmilliarder, der p.t. investeres på tværs af hele EU, rummer et kæmpe potentiale for danske virksomheder og for klimaet. Der er behov for en fælles indsats fra regeringen og danske interesseorganisationers side for at sikre, at vi ikke ender med at fastholde CO2-belastende industrier og teknologier i klimaets navn.