Debat

Dansk Erhverv: Sådan bliver EU klar til den digitale tidsalder

DEBAT: Margrethe Vestager skal i sin rolle i Europa-Kommissionen håndhæve konkurrencepolitikken og udvikle reguleringen på det digitale område. Dansk Erhverv har fire råd til, hvordan EU bliver klar til den digitale tidsalder, skriver Lasse Hamilton Heidemann og Janus Sandsgaard.

Margrethe Vestager, der er blevet udpeget til den nye rolle som kommissær for konkurrence og skal sikre ”A Europe fit for the Digital Age”.
Margrethe Vestager, der er blevet udpeget til den nye rolle som kommissær for konkurrence og skal sikre ”A Europe fit for the Digital Age”.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lasse Hamilton Heidemann og Janus Sandsgaard
Henholdsvis chef for EU og International og fagchef for IT og Digitalisering, Dansk Erhverv

Data fylder mere og mere i vores hverdag.

Det giver fordele, men det har også givet anledning til bekymring.

EU har med Databeskyttelsesforordningen, GDPR, sat den globale bare for beskyttelse af persondata. Det har været en stor investering for virksomhederne, men samtidig en investering i tilliden i det digitale samfund.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fire råd til udvikling af AI
Den tillid skal vi vedligeholde, samtidig med at vi bruger den som fundament til den digitale omstilling og sikrer, at vi udnytter potentialet.

Det gælder Danmarks og EU's små og mellemstore virksomheder, som anvender teknologier, og de virksomheder, der udvikler ny teknologi. Her glæder vi os især til en europæisk plan for kunstig intelligens, som Vestager har givet sig selv 100 dage til.

Virksomhederne har behov for vejledning i, hvordan de lovligt kan dele data og incitamenter til at gøre det, for eksempel gennem finansielle fordele eller strategiske offentlige udbud.

Lasse Hamilton Heidemann og Janus Sandsgaard
Henholdsvis chef for EU og International og, fagchef for IT og Digitalisering, Dansk Erhverv

Vi har her fire råd til, hvordan EU bliver klar til den digitale tidsalder og sikrer de bedste vilkår for udvikling af AI:

1. Brug konkurrencepolitikken til at undgå misbrug af datamonopoler
Vestager har allerede indledt en sag imod Amazon angående platformens brug af virksomhedsbrugernes data. Det kan blive en skelsættende sag, da den kan give klarhed om dataejerskab og adgang til data.

I en økonomi, hvor data er et vigtigt råstof, er det essentielt, hvem der har adgang til dem, og under hvilke betingelser.

Dataværdikæderne er komplekse, og vi mener derfor ikke, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at vedtage lovgivning, men det er nødvendigt at finpudse brugen af konkurrencepolitikken, så der kommer fokus på konsekvenserne af datamonopoler og misbrug af dominerende stilling, både online og offline.

2. Giv incitamenter til datadeling
Der er samtidig behov for yderligere incitamenter for virksomheder til frivilligt at dele data med hinanden. Det gode ved data er, at det kan bruges flere gange.

Mange virksomheder er dog fortsat påpasselige med at dele data, og det med god grund. Der er mange hensyn at tage, både til privatlivets fred, hvis det omhandler persondata, konkurrencehensyn og ejendomsrettigheder.

Datadeling er en risiko, og incitamentet til at dele er lille for den enkelte virksomhed, selvom det er stort for samfundet. Virksomhederne har behov for vejledning i, hvordan de lovligt kan dele data og incitamenter til at gøre det, for eksempel gennem finansielle fordele eller strategiske offentlige udbud.

3. Styrk cybersikkerheden
Tillid er en grundforudsætning for det digitale samfund. Solid cybersikkerhed i EU er derfor altafgørende.

Dansk Erhverv anbefaler, at EU’s nye system for cybersikkerhedscertificeringer hurtigst muligt tages i brug, og at det overvejes, om et basisniveau af sikkerhed skal gøres obligatorisk på nogle produkter eller services, for at de kan få adgang til EU.

Samtidig skal både EU og medlemslandene investere massivt i cybersikkerhedsforskning og uddannelse.

Læs også

4.Gentænk ePrivacy
GDPR sætter en høj standard for beskyttelse, samtidig med at der er givet plads til innovation. Den balance er desværre ikke blevet opnået i forslaget til en ny ePrivacy-forordning.

Gennemføres forordningen, som den ser ud nu, vil det få store negative konsekvenser for udviklingen af nye forretningsmodeller som AI og forebyggelse af svindel og og føre til en endnu større koncentration af data hos de store spillere.

Det var ikke hensigten, og derfor opfordrer vi den nye Kommission til at trække forslaget tilbage og fremsætte et nyt afbalanceret forslag i forbindelse med evalueringen af GDPR i maj 2020.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Janus Sandsgaard

Fhv. digitaliseringspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 2006)

Lasse Hamilton Heidemann

Underdirektør, Digitaleurope
cand.scient.adm. (Aalborg)

0:000:00