DI: Vestager kan gøre ”Made in EU” til en digital styrkeposition

DEBAT: Digitaliseringen er et kapløb, som Europa ikke må tabe. Hvis Europa laver standarder for etik og databeskyttelse, som forbrugerne ønsker, så vil det udgøre en konkurrencefordel for europæiske it-virksomheder, skriver Lars Frelle-Petersen.

Af Lars Frelle-Petersen
Digital direktør, Dansk Industri

Digitalisering er berømt og berygtet for sin samfundsforandrende kraft.

USA har mere end noget andet land været drivkraft for den digitale revolution.

Siden midten af 90’erne har Silicon Valley har været fødselssted for den ene store amerikanske tech-virksomhed efter den anden.

Kina følger lige efter i et bemærkelsesværdigt højt tempo.

EU skal blive fit til det digitale
Nu skal Europa tage kampen op. Den nye EU-kommission med Ursula von der Leyen i spidsen vil gøre Europa ledende for den digitale fremtid. Og som en af de tungeste kommisærer i den nye Kommission får Margrethe Vestager ansvaret for at sikre et "Europe fit for the Digital Age".

Succeskriteriet for Vestager og den nye Kommission er klart. Men hvad skal der til for at lykkes?

Skal den næste store platformsvirksomhed a la Amazon være europæisk? Ja, hvorfor ikke.

Vestager har i hvert fald erklæret, at hun vil se EU’s konkurrenceregler efter i sømmene for at sikre fri og fair konkurrence inden for den voksende platformsøkonomi.

Men den digitale transformation af Europa handler om mere end håndteringen af amerikanske tech-giganter som Google og Amazon, hvis succes begge er bygget på forbrugerrettede services. Europa kan meget andet.

Europa må ikke tabe det digitale kapløb
Europa har en enorm stærk fremstillingsindustri. Men hvis Europa også i fremtiden skal være hjemsted for højteknologisk produktion af produkter, der sælges over hele verden, skal der sættes yderligere fart på den digitale transformation af industrien.

Og hvis standarder for sikkerhed, etik og databeskyttelse kan blive skabt i Europa, så har vi en større forhåbning om en ansvarlig linje, der nyder stærk opbakning hos forbrugerne og dermed i sidste ende kan give europæiske it-virksomheder en konkurrencefordel, fordi de er ”Made in EU”.

Mange produkter er allerede i dag gået online. De er blevet ”intelligente”. Det gælder alt fra biler, køleskabe til termostater.

Denne udvikling vil i de kommende år accelerere i takt med, at nye teknologier som kunstig intelligens, robotter, blockchain og virtuel teknologi flytter det digitale ud i den fysiske verden på helt nye måder.

Digitaliseringen vil bidrage til at gøre virksomhederne hurtigere, dygtigere og bedre. Derfor er den digitale omstilling et kapløb, som Europa ikke må tabe.

Vinderne bliver de virksomheder, der kan anvende teknologien til at vinde markedsandele, skabe bedre arbejdsmiljø, mindske klimabelastningen og frem for alt skabe effektivitet og innovation.

Når virksomheden Berendsen eksempelvis ved hjælp af sensorer altid ved, om deres tekstiler er i brug, til vask eller ligger på hylden, eller når århusianske CADpeople kan uddanne vindmølle-montører i en digital simulator i stedet for i en vindmølle, rykker det ikke kun vores virksomheder ind i en digital verden, det løfter også produktiviteten og fremmer virksomhedernes konkurrenceevne.

Den vej skal Europa videre fremad.

Lovgivning skal blive klar til digitalisering
I kølvandet på, at nye teknologier finder vej ind i vores produkter, vil der blive stillet nye krav til EU’s regler for produktsikkerhed og produktansvar. Når en vindmølle kan fjernstyres via internettet, kan den også hackes.

Så udviklingen mod internet of things, hvor produkter og services kobles på nettet, vil samtidig stille nye krav til cybersikkerhed for vindmøller, biler, køleskabe, lyspærer mv.

Skal omstillingen lykkes, skal store dele af EU’s tekniske indre markedslovgivning til digitalt eftersyn. Lovgivningen skal gøres digitaliseringsklar. Målet er et digitaliseret indre marked, hvor produkter, services og data er fuldt integreret.

Samtidig skal Margrethe Vestager sikre, at data kan bruges til at skabe værdi for europæiske virksomheder. Data er nemlig drivkraften i den digitale omstilling.

Hvad kan EU gøre for at skabe bedre adgang til data? Og hvem skal have adgang til data, og under hvilke betingelser? Hvordan skal vi udnytte de store potentialer ved kunstig intelligens, for eksempel til udviklingen af personlig medicin og fremtidens transportsystem?

Det bliver et stort spørgsmål for den nye Kommission og endnu en af de opgaver, der kommer til at ligge i bunken på Vestagers nye skrivebord i Kommissionen.

Vi skal have sikkerhed og bruge mulighederne
Den digitale omstilling er en kæmpe mulighed for Europa.

Skal vi lykkes, kræver det, at vi på en og samme tid tager hånd om produktsikkerhed, så for eksempel en hacket græsslåmaskine ikke pludselig bliver farlig for forbrugeren, eller databeskyttelse så forbrugerens persondata ikke lækkes og samtidig giver vores virksomheder mulighed for at gribe mulighederne i nye teknologier til at løfte deres produktion ind i en digital fremtid.

Det er en balance.

Danske virksomheder er allerede i fuld gang med den digitale transformation. Men vi skal have hele Europa med.

EU’s rolle bliver at skabe de nødvendige rammevilkår for den digitale omstilling og sikre det ”drive”, der kan give danske virksomheder en hjemlig markedsplads på storskala-niveau. Det bliver ingen lille opgave. Selv for Margrethe Vestager.

Forrige artikel Bosse: Nationale interesser bremser EU’s klimaambitioner Bosse: Nationale interesser bremser EU’s klimaambitioner Næste artikel IT-Advokat: Vestager skal fortsat arbejde aggressivt på konkurrenceområdet IT-Advokat: Vestager skal fortsat arbejde aggressivt på konkurrenceområdet
Det sker i EU: Brexit og EU-mindsteløn tilbage i rampelyset

Det sker i EU: Brexit og EU-mindsteløn tilbage i rampelyset

OVERBLIK: Det er – endnu en gang – sidste udkald i brexit-forhandlingerne inden et spændt afventet topmøde, og så tager EU-Kommissionen næste skridt mod en europæisk mindsteløn, der får den danske regering op i det røde felt.