S: EU vil misbruge den sociale søjle, hvis ikke vi holder øje med dem

Det blev fejret med skåltaler, da et EU-topmøde i 2017 endte med bred enighed om en historisk aftale.

De europæiske regeringsledere, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet ville skabe et mere lige Europa med den såkaldte 'søjle for sociale rettigheder'. Efter årtiers fokus på fri bevægelighed, det indre marked og en stram økonomisk politik skulle der nye boller på suppen i EU.

Den sociale søjle slog fast, at alle har ret til en god uddannelse, betalelige boliger og et ordentligt arbejdsmiljø. Også børns ret til at blive beskyttet mod fattigdom, de arbejdsløses ret til understøttelse og ældres ret til en værdig alderdom blev nedfældet.

Hensigterne var uden tvivl gode, og den sociale søjle var et friskt pust i kølvandet på finanskrisen, hvor hensynet til virksomhedernes profit stod over europæernes velbefindende, og hvor den borgerlige spareiver havde ført til massive nedskæringer på de offentlige budgetter i medlemslandene. 

EU bryder det danske krav med lov om mindsteløn
Nu satte man en ny retning, og det var på sin plads.

Fra dansk side var det dog en ufravigelig betingelse, at den sociale søjle på ingen måde måtte give nye beføjelser til EU. Såfremt den sociale søjle skulle gøres til virkelighed, så skulle det ske inden for rammerne af det nuværende EU-samarbejde. Således blev dette også skrevet ind i den sociale søjle.

Den sociale søjle kan ikke implementeres gennem lovgivning og "one size fits all"-løsninger fra EU

Marianne Vind
Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Men hvis man nærlæser EU-Kommissionens forslag om lovbestemt EU-mindsteløn, så ser det ud til, at de har glemt dette. Hævet over enhver tvivl er det nemlig, at løndannelse er en national kompetence. Således har EU ikke mandat til at blande sig i danskernes løn.

Derfor forsøgte EU-Kommissionen at forsvare forslaget om lovbestemt EU-mindsteløn med, at retten til en anstændig løn jo var indskrevet i den sociale søjle, hvorfor ny lovgivning fra EU måtte være på sin plads.

Med afsæt i den sociale søjle forsøgte EU-Kommissionen altså at lovgive om noget, som EU slet ikke har mandat til. Og det er altså på trods af, at man i 2017 skrev sort på hvidt, at den sociale søjle ikke kunne bruges til at give EU nye beføjelser.

EU må ikke udvide sine beføjelser ud i det uendelige
Dette bør give anledning til bekymring hos danske politikere og andre, som er optagede af, at EU ikke udvider sine beføjelser ud i det uendelige. 3. marts barsler EU-Kommissionen nemlig med en handlingsplan for implementeringen af den sociale søjle.

Vi skal derfor holde tungen lige i munden i de kommende måneder, så sådan en handlingsplan ikke ender med at give EU kompetence på flere af de områder, der i dag er nationale anliggender.

Med andre ord: Vi skal sørge for, at EU ikke misbruger den sociale søjle til at snige omfattende lovgivning og nye beføjelser ind ad bagdøren.

Misforstå mig ikke: Den sociale søjle skal gøres til virkelighed, og ambitionerne om et socialt Europa skal føres ud i livet. Faktisk er jeg overbevist om, at kampen for sociale fremskridt i hver enkelt medlemsstat er nøglen til at revitalisere det europæiske samarbejde.

Man kan ikke lave en one-size-fits-all løsning for Europa
Men vi er nødt til at stå fast på, at nogle områder er bedst tjent med at forblive nationale anliggender. Vores uddannelsessystemer, sundhedssystemer og arbejdsmarkeder er vidt forskellige. I Danmark har vi universel velfærd. I Tyskland har de et forsikringsbaseret system. I andre lande er man sin egen lykkes smed.

Derfor kan den sociale søjle ikke implementeres gennem lovgivning og "one size fits all"-løsninger fra EU.

Med den sociale søjle som vejledende principper kan EU-Kommissionen dog sagtens sætte mål og fremhæve de lande, som klarer sig godt, så andre kan lade sig inspirere. Samtidig kan de sikre sig, at ny EU-lovgivning ikke direkte strider imod medlemslandenes muligheder for at leve op til principperne.

Men de initiativer og den lovgivning, som skal bane vejen for at beskytte alle børn mod fattigdom, skaffe alle en god uddannelse, give alle ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, sikre alle en værdig alderdom og indfri alle de andre rettigheder og målsætninger i den sociale søjle må for alt i verden ikke blive gennemført ved fælles EU-lov.

Hvis det sker, så vil medlemslandene, arbejdsmarkedets parter og vores velfærdsmodel blive kørt ud på et sidespor, og det kan ingen være tjent med.