DI: Danmark skal i offensiven i ny EU-strategi

Om Mette Frederiksens ønske om ’Danmark i hjertet af Europa’ automatisk skal føre til en afskaffelse af de danske EU-forbehold bør ikke være startpunktet for en debat om det danske EU-medlemskab. Forbeholdene er jo i virkeligheden noget temmelig teknisk, juridisk – og ikke mindst historisk betinget.

Vi skal starte debatten et andet sted, nemlig med udgangspunkt i fremtiden, og hvad vi ønsker os af EU fremover. Når vi har opstillet vores fremadrettede interesser, mål og prioriteter, skal vi selvfølgelig også drøfte, hvordan vi bedst når dem, og så fordomsfrit være parat til at tage de nødvendige skridt.

Det er sagt mange gange, men det er helt fundamentalt stadig utroligt vigtigt at sige: EU og det indre marked er helt afgørende for de danske virksomheders succes i Europa. Når danske virksomheder vinder i Europa, så vinder hele Danmark.

En fordel at have EU i ryggen

Siden starten på det danske EU-medlemskab er vores eksport steget voldsomt og har skabt jobs og indtjening til Danmark. I dag er så mange som 485.000 danske jobs knyttet til eksporten til det indre marked.

Det er resultatet af den stadige udbygning af de fælles europæiske spilleregler for erhvervsvirksomhederne, som er blevet opbygget ikke mindst med Danmarks aktive deltagelse gennem årtier.

Den stigende nationalisme og konfrontation peger på tættere samarbejde på områder, som ikke er klassisk erhvervspolitiske.

Anders Ladefoged
Underdirektør, Dansk Industri

Vi har nu som lille land adgang til et kæmpe europæisk hjemmemarked, hvor man principielt konkurrerer på pris og kvalitet; ikke på national favorisering og bureaukratiske benspænd, sådan som det var i tiden før det indre marked.

Danmarks succes ude i den store verden er også langt hen ad vejen muliggjort EU’s handelsaftaler med resten af verden og den fordel, som det er for et lille land at have hele EU i ryggen, når der er brug for svære forhandlinger med magtfulde lande.

Behov for et bredere samarbejde

Men når vi ser fremad, er det imidlertid klart, at der er mere og mere brug for et europæisk samarbejde på mange andre områder end samhandel.

For de mange internationale udfordringer og spændinger i dag kalder i dén grad på europæisk samarbejde over en bred kam: Det gælder alt fra klima, miljø, digitalisering, fremtidens industrielle satsninger og investeringer til mangel på råstoffer og arbejdskraft, forsyningssikkerhed, bekæmpelse af international protektionisme, etc.

Uden et bedre og tættere europæisk samarbejde om sådanne temaer, vil virksomheder i EU ganske enkelt være dårligere stillet. På disse områder skal udviklingen af europæiske svar og løsninger speedes op, samtidig med at vi bekæmper tilløb til protektionisme i forhold til resten af verden.

EU er modgiften til nationalisme

Den stigende nationalisme og konfrontation i verden peger endvidere på tættere samarbejde på områder, som ikke er klassisk erhvervspolitiske, men som ikke desto mindre er vigtige for vores tryghed i bredere forstand, og også af stor betydning for trygge rammer om vores økonomi og virksomheder.

Det er områder så forskellige som udviklingspolitik, migration, bekæmpelse af pandemier, økonomiske sanktioner, og også i sidste ende spørgsmål af mere udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk karakter.

Vi har grundlæggende så meget at bidrage med i EU fra dansk side, både i form af høje ambitioner og stærke løsninger. Lad os komme i offensiven.

Anders Ladefoged
Underdirektør, Dansk Industri

Hertil kommer endelig debatten om forsvaret af ’europæiske værdier’ og europæisk demokrati og retssikkerhed for borgere og virksomheder.

Grundlæggende er spørgsmålet – både for EU og Danmark – hvor og hvordan der er brug for samarbejde om de forskellige temaer. Det kan der være delte meninger om. I Danmark er vi f.eks. meget optaget af, at vi ikke ønsker europæiske arbejdsmarkedstiltag, der undergraver den danske model.

Danmark skal i offensiven

Men kommer man først frem til, at der er behov for at samarbejde på et givet område, er det svært at se – i hvert fald for mig – hvorfor Danmark ikke som udgangspunkt skulle have samme interesse som de andre europæiske lande og have ambitionen om at sætte sit præg på den konkrete udformning af samarbejdet.

Lad os i forlængelse af statsministerens melding starte med at udarbejde en egentlig strategi for, hvad vi fra dansk side gerne vil med EU: Ambitiøst klimasamarbejde, fælles investeringer i fremtidens infrastruktur og teknologi, bekæmpelse af protektionisme etc. – og derefter se på, hvilken specifik indsats og hvilke konkrete handlinger, det kræver af os.

Hvis der viser sig en bred politisk opbakning til en sådan dansk offensiv EU-strategi, kunne den blive rygraden i en europapolitisk aftale i Folketinget, som der forventes indledt forhandlinger om i år. Forskellen denne gang kunne være, at vi tog et mere strategisk og langsigtet udgangspunkt.

Vi har grundlæggende så meget at bidrage med i EU fra dansk side, både i form af høje ambitioner og stærke løsninger. Lad os komme i offensiven.