Første kvinde i 30 år

Ved de seneste to valg har spidskandidaten heddet Jeppe Kofod (S), der ved regeringsskiftet i 2019 blev kaldt hjem af Mette Frederiksen for at blive udenrigsminister.

Først og fremmest skal vi forstå, at vi ikke bare kan forvente, at andre dele af verden kommer og redder os.  At vi bliver nødt til at tage et større ansvar selv.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker (S)

Nu bliver Christel Schaldemose den første kvindelige spidskandidat for Socialdemokratiet i 30 år, hvis medlemmerne ved partiets årsmøde til september bekræfter hovedbestyrelsens indstilling, sådan som det er forventningen.

S er nu i gang med at lave sit europæiske valgprogram. Her er det tydeligt, at Christel Schaldemose fortsætter i samme spor som statsminister Mette Frederiksen med at tale om tryghed og sikkerhed i et hav af kriser.

Her lyder beskeden fra Schaldemose, at Europa skal være mere opmærksom på at beskytte sig selv, og at europæerne skal ”være lidt mindre naive”. At globaliseringen er på vej ind i en ny fase. At EU’s rolle med at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne er mere vigtig end nogensinde.

”Men først og fremmest skal vi forstå, at vi ikke bare kan forvente, at andre dele af verden kommer og redder os.  At vi bliver nødt til at tage et større ansvar selv,” siger hun.

Så hvad kommer til at karakterisere Socialdemokratiets europapolitik? Hvor kommer I til at adskille jer fra andre?

”Jeg tænker ikke så meget i adskillelse af andre. Jeg tænker mere i, hvad er vores politik, og hvad synes vi, der er vigtigt at gå til valg på. Og vi kommer til at få tydeliggjort, at vi er i EU, og EU er vigtigt for os, og at vi vælger det europæiske samarbejde. Det skal styrkes, og vi kan gøre ret meget sammen i Europa. På klimaområdet for eksempel, på indsatsen mod tech-giganterne, på skattelyområdet, og også når vi taler om at blive bedre til at beskytte vores forsyningskæder og så videre,” siger Christel Schaldemose.

SVM i EU?

For første gang kommer Socialdemokratiet til at skulle føre en europæisk valgkamp, mens de sidder i en midterregering hjemme på Borgen.

Det vil sige, at de derhjemme vil befinde sig på samme politiske platform som Venstre og Moderaterne dikteret af et fælles regeringsgrundlag både før, under og efter EU-valget, hvis altså alliancen holder.

Spørgsmålet er, hvordan det så skal lykkes at levere en klar rød kant til de mere blå og lilla sengekammerater. Det mener Christel Schaldemose dog godt, at de kan.

”Vi er jo forskellige partier, og det tror jeg også vil være tydeligt i valgkampen. Det er jo ikke sådan, at SVM går til valg sammen i Europa-Parlamentet. Men det kendetegner os hernede, og ikke bare os, der repræsenterer de tre partier, men også de andre danskere, der sidder i Parlamentet, at vi er supergode til at samarbejde om rigtig mange ting, der er vigtige for Danmark. Vi har et tæt samarbejde, vi bruger hinanden meget. Når vi laver stemmelister, så ringer vi til hinanden - ikke alle lige meget, men vi bruger hinanden.”

”Men når vi går til valg, så går vi til valg på at være tre forskellige partier. Det tror jeg sagtens kan fungere. Jeg tror endda, at man kan vende det om og sige, at europaparlamentsvalget kan være et meget godt sted at vise, at der er en virkelighed i en dansk kontekst i Folketinget, og så kan der være en anden virkelighed hernede.”

Kan du se, om den danske EU-politik er anderledes under den her regering, end den var under en ren S-regering?

Christel Schaldemose holder en lang pause, mens hun mentalt scanner de første par måneder med regeringens nye såkaldte arbejdsfællesskab.

”Jeg oplever ikke en kæmpestor forskel i min hverdag, når vi prøver at koordinere hjemad til, i forhold til hvad linjen er. Men det er klart, at krigen i Ukraine, det europæiske samarbejdes rolle i den, geopolitikken, IRA (USA’s store grønne støttepakke, der har presset EU industripolitisk, red.) og alt det, der er kommet til de seneste måneder, har været med til at skubbe det europæiske samarbejde tættere sammen. Det tror jeg også, du vil kunne se i Folketinget, at der ikke er helt så langt mellem partierne derhjemme, som der måske var for fem år siden. Det tror jeg også præger europapolitikken.”

Hun har dog konstateret, at Danmarks nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kører en ret markant ny og meget åbenmundet stil.

”Det er klart, at vi har en meget aktiv udenrigsminister, og jeg synes altid, det er interessant at høre Lars Løkke fortælle om, hvordan han ser på det fra sin side ovre i Rådet. Det var jo noget, vi i højere grad klarede af på de indre linjer og ikke så meget gennem pressen, da vi havde en rent socialdemokratisk regering.”

Og er det en god eller en dårlig ting? 

”Jamen, jeg synes, at i og med at det er den rigtige linje, der bliver lagt, så er det fint.”

Men vil det så sige, at vi havde en svag udenrigsminister før?

”Nej, vi klarede bare mange ting på de indre linjer og drøftede dem med hinanden. Vi holdt mange møder,” siger hun.

Hvis du spørger, om jeg skal ud at lave noget, der er fuldstændig vanvittigt for at blive kendt? Det kommer ikke til at ske. For sådan er jeg ikke. Jeg kommer ikke til at lave noget skørt. Men jeg kommer til at arbejde solen sort for at skabe så godt som muligt et valg for mit parti.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker (S)

 Hun fremhæver, at tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod også tit inviterede EU-parlamentarikerne ind i varmen, hvilket Lars Løkke Rasmussen ikke har gjort endnu.

Det ville være en god idé, mener hun.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at man i Danmark, i hele Folketinget og uanset, hvem der sidder som regering, husker, at vi danske MEP’er (medlemmer af Europa-Parlamentet, red.) kan spille en enorm vigtig rolle i politikudviklingen og i at sikre og varetage danske interesser. Vi varetager jo selvfølgelig europainteresser, men der er ikke nogen andre end danskerne hernede til at varetage danske interesser. Så jeg synes, det er godt, at man husker på også at bruge os i lovgivning og i de debatter. Og jo tættere en dialog vi har, jo bedre er det selvfølgelig,” siger hun.

Et ukendt felt

Schaldemose er ikke meget for at sætte et mål for, hvor mange socialdemokratiske partifæller hun håber at få med sig ind i Parlamentet ved næste års valg. Hun mener, at tre pladser, sådan som S har i dag, er realistisk.

Endnu er feltet stadig ukendt. Nogle partier er så småt ved at få deres kandidater i stilling. Morten Løkkegaard ser ud til endnu engang at skulle lede Venstres kampagne. Enhedslisten forventes at pege på tidligere folketingsmedlem Per Clausen. Men det efterlader stadig en masse åbne spørgsmål. For eksempel  hvad partier som Liberal Alliance, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Alternativet, der i dag ikke er repræsenteret i Parlamentet, kan komme til at gøre ved balancerne.

Spørgsmålet er også, om der vil blive trukket en potentiel landskendt stemmesluger op af hatten, der kan være med til at forskyde billedet. Det gjorde tidligere forsvarsminister og nuværende formand for Folketinget, Søren Gade, for eksempel for Venstre ved sidste valg, hvor han fiskede 200.000 personlige stemmer til partiet, selv om han ikke var spidskandidat.

Schaldemose fastholder dog, at hun ikke tror, det vil få den store betydning.

”Hvis det virkelig skal forskubbe de tektoniske plader mellem partierne, så tror jeg, at du skal op i en forhenværende statsminister. Altså en virkelig kæmpe liga,” siger hun.

”Morten Messerschmidt gjorde det. Han ramte guldåren ved det valg i 2014 og lavede en rigtig god kampagne. Ellers så tror jeg, at man gennem årene har set, at forskellige kendte og halvkendte har stillet op. Nogle gange giver det noget, andre gange ikke meget.” 

Hun anerkender dog, at hun nu skal gøre sit for at slå igennem lydmuren mellem Bruxelles og Danmark.

”Men hvis du spørger, om jeg skal ud at lave noget, der er fuldstændig vanvittigt for at blive kendt? Det kommer ikke til at ske. For sådan er jeg ikke. Jeg kommer ikke til at lave noget skørt. Men jeg kommer til at arbejde solen sort for at skabe så godt som muligt et valg for mit parti,” siger Christel Schaldemose.