EL: Vi skal have en fælles bund under selskabsskatten i EU

DEBAT: For at stoppe ræset mod bunden er det nødvendigt at sikre en bund under selskabsskatten. Det skal være en bund fremfor en ensartet sats, skriver finans- og skatteordfører Rune Lund (EL).

Det er vigtigt, at der for skattebasen bliver tale om minimumsstandarder og ikke totalharmonistering, skriver finans- og skatteordfører Rune Lund (EL).Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Rune Lund (EL)

Finans- og skatteordfører

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selskabsskatten er gennem en række år blevet sat ned. Både i Danmark og i udlandet.

Der er tale om et ræs mod bunden. I Danmark skete det blandt andet i forbindelse med selskabsskattelettelserne fra Vækstplan DK i 2013, hvor SRSF-regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti satte selskabsskatten ned fra 25 til 22 procent.

Ved at tilbagerulle denne skattelettelse ville statskassen få en ekstraindtægt på mindst tre milliarder kroner om året. Med en sats på 25 procent ville Danmark fortsat være midt i feltet af europæiske lande, hvad angår niveauet for selskabsskat. En tilbagerulning betyder således ikke, at Danmark ligger markant over de fleste andre lande i EU.

For at stoppe ræset mod bunden er det nødvendigt, også i EU, at sikre en bund under selskabsskatten. Men det skal være en bund.

Temadebat

Skal vi have en ensartet selskabsskat i EU?
45 procent af danskerne bakker op om en flad selskabsskat i EU, som vil sikre, at virksomheder i alle EU-lande betaler den samme skatteprocent. Det viser en rundspørge, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Selskabsskatterne i EU er ifølge Eurostat faldet markant siden midten af 1990'erne. Danmarks selskabsskat lå på omkring tre procentpoint under den gennemsnitlige skattesats i EU i 1995, men selvom Danmark har sænket skatten yderligere mellem 2013 og 2016, lå Danmark i 2018 knap 0,5 procentpoint over gennemsnittet.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som vil give indspark til, hvorvidt EU-landene skal være omfattet af en ensartet selskabsskat.

Hvilke fordele og ulemper får en ensartet selskabsskat i EU? Skal Danmark fortsætte ræset mod bunden for at gøre os mere attraktive for udenlandske virksomheder, eller skal Danmark stå af toget? Vil en ensartet selskabsskat i alle EU-lande være løsningen, eller skal EU alene vedtage en bund for, hvor lav landenes selskabsskatter skal være?

Her er deltagerne:

Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør, Cevea
Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv
Henrik Fugmann, formand og direktør, Tekniq Arbejdsgiverne
Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, Dansk Industri
Kim Valentin (V), erhvervsskatteordfører og medlem af Folketinget
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet og næstforkvinde i parlamentets skatteudvalg
Martin Ågerup, direktør, Cepos
Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef, SMVdanmark
Morten Bødskov (S) skatteminister og medlem af Folketinget
Ole Birk Olesen (LA), skatteordfører og medlem af Folketinget
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet
Rune Lund (EL), skatteordfører og medlem af Folketinget
Stine Bosse, formand, Europabevægelsen
Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ikke en ensartet sats. Det skal altid være muligt for de enkelte lande at gå videre og have bedre regler i form af en højere procentsats.

Lav minimumsregler for skattebasen
Det samme skal gælde i forhold det, som procentsatsen skal beregnes ud fra, nemlig skattebasen. Her er der også meget forskellige regler fra land til land.

Vi skal have en fælles bund under selskabsskatten i EU. Ikke en undergravning af selskabsskatten i EU
Rune Lund (EL)
Finans- og skatteordfører

Skal der være en reel bund under selskabsskatten, skal der også være minimumsregler for skattebasen. Det drejer sig for eksempel om, hvilke fradragsregler der findes for rentebetalinger for interne lån i en multinational virksomheder. Regler, som store selskaber kan bruge til at flytte overskud til lavskattelande fra et land som Danmark.

Eller hvilke regler der findes for afskrivninger, hvilket også kan give lavere skattebetaling. I øjeblikket har vi skatteundgåelsesdirektivet, der bygger på minimumsstandarder. Disse minimumsstandarder skal løftes.

Igen er det vigtigt, at der også for skattebasen bliver tale om minimumsstandarder og ikke totalharmonistering. Ellers vil det ikke være muligt for lande som Danmark at beholde vores værnsregler i forhold til skattebasen, som er bedre og højere end langt de fleste andre landes.

Undergrav ikke selskabsskatten
Desværre er EU-Kommissionens tilgang indtil videre den, at der skal være totalharmonisering, hvor flere værnsregler for den danske skattebase vil blive undergravet med et årligt tab i milliardklassen til følge.

Det er en blindgyde. Skatteministeriet i Danmark er heldigvis opmærksomme på faren ved Kommissionens forslag, der, såfremt det vedtages, skal vedtages med enstemmighed i Ministerrådet.

Skatteministeriet skriver, at samlet set vurderes forslaget "umiddelbart at medføre en væsentlig smallere og mindre robust selskabsskattebase end efter de gældende danske regler. Dette vil isoleret set trække i retning af en betydelig reduktion i selskabsskatteprovenuet".

Vi skal have en fælles bund under selskabsskatten i EU. Ikke en undergravning af selskabsskatten i EU.

Politik har aldrig været vigtigere