Energi-direktiv fremlagt

EU: Som Altinget | Energi & Klima kunne berette i sidste uge, så har EU-Kommissionen i onsdags fremlagt et direktiv for energibesparelser, der ligner den danske model.
Hjalte T. H. Kragesteen

EU's overordnede mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent i 2020 er slet ikke på rette spor. Vi ser desværre ud til kun at nå halvvejs, og jeg tror ikke, det nye forslag vil bringe os tættere på målet.

Bendt Bendtsen (K)
MEP
Nu er det sort på hvidt. EU-Kommissionen satser på at få gennemført en model, der giver danske energiselskaber forpligtelser til at spare på energien. Helt præcist skal energiselskaberne i EU hente besparelser for 1,5 procent af det samlede salg.

I sidste uge jublede Dansk Energi over udsigten til store danske eksportmuligheder (læs mere), og nu hvor udkastet er officielt, er begejstringen ikke blevet mindre. I en pressemeddelelse siger EU-chef Ulrich Bang:

"Den danske model for energibesparelser er en effektiv og billig måde at opnå besparelser og CO2-reduktioner på. EU-direktivet cementerer, at den danske model er en succes, og det åbner for et meget stort marked for dansk ekspertise i energirådgivning." 

Dansk Energi skriver, at direktivet ifølge Kommissionen vil åbne for investeringer for cirka 80 milliarder euro i danske nærmarkeder.

Europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) udtrykte i sidste uge stor tilfredshed over, at EU vælger den danske model. Også Bendt Bendtsen (K) er tilfreds med valget af model, men han påpeger, at ambitionsniveauet burde være højere.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00