EU skal sætte sig i førersædet for at formulere nye internationale mål for et anstændig liv for alle.

Det var et af hovedbudskaberne, da EU-Kommissionen onsdag den 27. februar præsenterede sit bud på, hvordan de nye mål, der skal erstatte FN's 2015-mål, skal se ud.

De nye mål skal ramme endnu bredere end 2015-målene, der især handler om at sikre de vigtigste livsfornødenheder for mennesker. 

Kommissionen lægger op til, at det internationale samfund skal finde en ny fælles strategi, der på én gang følger op på FN's 2015-mål om menneskers livsvilkår og på sidste års Rio+20 konference, der handlede om klodens vilkår.

"Målet om at udrydde ekstrem fattigdom på hele kloden i løbet af en generation er inden for rækkevidde. Det handler ikke om ressourcer, men snarere om at have den politiske vilje og de rette rammer. De næste to år vil være afgørende for, at det internationale samfund kan vise sine ambitioner," sagde EU's udviklingskommissær, Andris Piebalgs, på et pressemøde i Bruxelles.

EU's udspil indeholder ikke nogle konkrete bud på de nye mål. De skal defineres i en international forhandlingsproces i FN-systemet. Men EU-Kommissionen foreslår, at verdens lande enes om relativt klare mål, der sætter en nedre grænse for betingelserne for hele verdens befolkning i 2030. Se alle fem fokusområder i faktaboksen.

På papiret er det en god idé, at de to processer om bæredygtigheds- og udviklingsmål sammen. Men det er også farligt. Man har ikke kunnet blive enige om, hvordan man skal bekæmpe klimaforandringerne. Derfor frygter jeg, at den uenighed vil gøre det sværere at nå til enighed om udviklingsmålene.

Lars Engberg-Pedersen
Seniorforsker hos DIIS

Rigtig, men farlig vej
EU-Kommissionen foreslår, at dén proces bliver integreret med opfølgningen på sidste års topmøde i Rio de Janeiro, der handler om klima og miljø.

Men seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS frygter, at denne del af EU's udspil kan gøre det svært at skabe enighed i FN-systemet.

"På papiret er det en god idé, at de to processer om bæredygtigheds- og udviklingsmål tænkes sammen. Men det er også farligt. Man har ikke kunnet blive enige om, hvordan man skal bekæmpe klimaforandringer. Derfor frygter jeg, at den uenighed vil gøre det sværere at nå til enighed om udviklingsmålene," siger han.

Samtidig påpeger han, at det kan blive "meget svært" at overbevise lande som USA og Kina om, at udefrakommende organisationer skal måle, hvordan landene klare sig på en række parametre.

Et vigtigt skridt
EU vil også have de nye mål til at gælde for både rige og fattige lande. I 2015-målene er rige lande kun inkluderet i mål nummer otte, der blandt andet handler om at sikre øget bistand og gældslettelse til udviklingslandene.

Og det vækker glæde i Concord Danmark.

"Det er positivt, at også de rige lande forpligtes i EU's udspil. Det kan være med til at nedbryde nogle af de strukturelle barrierer for forandringer, som man ikke tog fat på med de gamle 2015-mål," siger Nils Brøgger Jakobsen, der er formand for Concord Danmark.

Også Lars Engberg-Pedersen ser det som et nyt skridt i den rigtige retning.

"I 2015-målene er de rige lande kun med som bistandsydere. Men at målene nu også skal gælde for dem er vigtigt og godt, fordi der har været skabt en slags første- og andenklasses lande, hvor udviklingskravet kun var for nogle," siger han og forsætter:

"Der har været giver- og modtagerlande. Giver-relationen fratager ansvaret fra modtagerlandene, der ofte har skullet indrette sig efter giverlandenes forskellige forestillinger om udviklingsarbejde. Det har underminimeret modtagerlandenes ejerskab for udviklingsarbejdet."

Det er planen, at FN's Generalforsamling til september skal gøre status og overveje en opfølgning på de otte såkaldte Millennium Development Goals (MDG) fra FN's millenniumtopmøde i 2000.