Debat

Europæisk Ungdom: Regeringens budgetkrig skader de unge generationer

DEBAT: Det nye syvårige budgetforslag fra EU-Kommissionen er en stor gevinst for hele Europa. Især for de unge generationer i Sydeuropa, skriver bestyrelsesmedlem i Europæisk Ungdom.

Regeringen har en tydelig manglende forståelse for den skade, som deres holdning til EU-budgettet vil forårsage i ly af coronakrisen, mener Europæisk Ungdom.
Regeringen har en tydelig manglende forståelse for den skade, som deres holdning til EU-budgettet vil forårsage i ly af coronakrisen, mener Europæisk Ungdom.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Konrad Kjeldsen Wind
Bestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom København

"Uden fuldstændig forståelse af den skade, krig forårsager, er det umuligt at forstå den mest fordelagtige måde at føre den på".

Citatet stammer fra verdens mest ikoniske bog om strategi skrevet for over 2.500 år siden, 'Kunsten at føre krig' af militærstrategen Sun Tzu.

På samme måde er Danmark sammen med den famøse sparebande gået i budgetkrig mod resten af Europa. Men regeringen har en tydelig manglende forståelse for den skade, som deres kurs vil forårsage i ly af coronakrisen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Venstre, der ellers har brystet sig af at være "partiet for de blå EU-sokker", er nu hoppet med ombord på sparebåden. For første gang i 47 år Venstre således valgt ikke at stå sammen med Socialdemokratiet om EU-mandatgivningen i Europaudvalget. Socialdemokraterne må i stedet nu tage af sted til EU-topmøde uden.

Det nye syvårige budgetforslag fra EU-Kommissionen er imidlertid en kæmpe gevinst for hele Europa – især for de unge generationer i Sydeuropa.

Den danske regering skal droppe sit tunnelsyn og tænke på fremtidige generationer, der skal bære Europa videre efter coronakrisen.

Jakob Konrad Kjeldsen Wind
Bestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom København

Finanskrisen gjorde unge arbejdsløse
Finanskrisen satte sig nogle stygge ar på Sydeuropas unge allerede inden coronakrisen.

Værst så ungearbejdsløsheden ud i Grækenland i 2019, hvor over 35 procent af de 15- til 25-årige var uden for arbejdsmarkedet. Spanien og Italien fulgte efter med en ungearbejdsløshed på henholdsvis 32 og 29 procent.

Nu er arrene blevet til åbne sår igen i kølvandet på den aktuelle økonomiske krise relateret til corona. Under nedlukningen er ungearbejdsløsheden i Sydeuropa nærmest fordoblet til 40 til 50 procent og i Grækenlands tilfælde over 60 procent.

De unge i disse lande har følt de økonomiske konsekvenser af pandemien helt ud i tåspidserne. Det var samtidig de brancher, som domineres af mange unge, der først blev ramt af nedlukning af Europa: Barer, restauranter, caféer og hoteller.

Men unge i hele Europa har betalt en pris for de sidste tre måneders nedlukning. For eksempel alle de unge under uddannelse og som har måtte leve med virtuel undervisning af lærere, hvis teknologiske evner ofte kun har strakt sig så langt som til brugen af en spolebåndoptager eller slet ingen undervisning overhovedet.

Det er derfor yderst velkomment, at Kommissionen nu lægger op til et kæmpemæssigt boost til Europas ungdom med det nye budgetforslag.

"Unge forventes at blive særlig hårdt ramt af krisen," lyder det fra Kommissionen. 15 procent – svarende til cirka 110 milliarder kroner – af den spritnye Europæiske Sociale Fond Plus (ESF+) tildeles efter planen de EU-lande med særlig høj ungdomsarbejdsløshed.

Kommisionens forslag er banebrydende
Som en del af det nye budget, er der som bekendt også planer om en helt ny genopretningsplan, nemlig Next Generation EU.

Tanken bag det hele er, at vi skal viderebringe et robust Europa til de kommende europæiske generationer og allokere yderligere 400 milliarder kroner blandt andet til den ungearbejdsløshed, som coronakrisen har forsaget.

Ydermere er ungdomsuddannelser også højt på Kommissionens budgetdagsorden. EU's paneuropæiske program til støtte af uddannelse, Erasmus+, der involverer over 4 millioner EU-borgere, står til et markant løft. Programmets budget lyder lige nu på omkring 110 milliarder kroner, men dette fordobles til over 200 milliarder kroner.

Det er ganske rigtigt mange penge, som flyver i luften lige nu. Men med en arbejdsløshed, der siger spar to, er Kommissionens forslag banebrydende. Ikke kun for mig og mine jævnaldrende i Europa, men faktisk også for Danmark.

Læs også

Regeringen skal droppe sparekursen
Man skal passe på med konstant at spørge, "hvad gør det her godt for mig", men det er åbenlyst, at bedre uddannet arbejdskraft og opkvalificering samt øget beskæftigelse i hele Europa også er en fordel for Danmark. En fordel, som danske virksomheder lever af og dermed også de unge, der er på vej ud på arbejdsmarkedet.

Der er også en risiko for, at Sydeuropas unge generationer ikke vil have klimakrisen højest på dagsordenen fremover, hvis de ikke har brød på bordet og skal kæmpe for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Derfor skal den danske regering vende skuden og droppe sparekursen, hvis de virkelig mener det, når de taler om en europæisk klimaunion.

Lad os nu i Danmark tænke lidt langsigtet og støtte op om det nye forslag, som Kommissionen har lagt frem. Den danske regering skal droppe sit tunnelsyn og tænke på fremtidige generationer, der skal bære Europa videre efter coronakrisen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00