Vi er i øjeblikket vidner til en todelt europæisk krise. Den ene krise er gældskrisen, hvor regeringer har problemer med at fylde hullerne i statsbudgettet. Den anden er krisen, vi ser på EU-plan, hvor EU har vist sig svag og uforberedt på de udfordringer, der er dukket op de sidste par år. Sådan lyder diagnosen fra den tjekkiske professor og direktør for Instituttet for Internationale Relationer i Prag, Petr Drulak, der har fordybet sig i den nuværende europæiske krise.

Den Kolde Krigs eftertid
Og graver man dybere ned i krisen, er der ifølge Drulák en række faktorer, der gør sig gældende, når man skal forstå den europæiske krise.

"En vigtig faktor, som har bidraget til krisen, er den Kolde Krig. Vi befinder os stadig i den Kolde Krigs eftertid, selvom mange vil påstå, at 11. september markerede begyndelsen på en ny tid," siger Drulák.

Den Kolde Krigs eftertid præger nemlig stadig vores billede af Vesten som én homogen blok. Den Kolde Krig gav en klar følelse af homogenitet i Vesten, og vi fik et fælles værdisæt omkring frihed og demokrati.

"Det var forskellen på øst og vest, som hjalp Vesten med at finde sin identitet," forklarer Drulák.

Vesten blev nærmest ensrettet idet, man blev klar over ligheden mellem de europæiske lande. Men da muren faldt, og Sovjetunionen blev opløst, havde Vesten ikke på samme måde den fælles fjende, man kunne stå sammen om. 

Fraværet af politisk broderskab
En af konsekvenserne af afslutningen på Den Kolde Krig har siden vist sig at være fraværet af det politiske broderskab i Europa.

"På grund af fraværet af et politisk broderskab oplever vi lige nu en gennationalisering af beslutningstagningen i EU. EU ligger i hænderne på de stærke lande, Frankrig og Tyskland, og det er en farlig udvikling for alle," lyder det fra Drulák. 

På grund af fraværet af politisk broderskab oplever vi lige nu en gennationalisering af beslutningstagningen i EU. EU ligger i hænderne på de stærke lande, Frankrig og Tyskland, og det er en farlig udvikling for alle.

Petr Drulák
Direktør, Institut for Internationale Relationer i Prag

Fortidens europæiske broderskab
Ifølge Drulák har der tidligere været muligt for Europa at skabe politisk broderskab.

"Vi så det med kristendommen, og vi så det senere med nationalismen. Vi oplevede, hvordan det 20. århundrede startede med store konflikter, og hvordan den fascistiske strømning førte til et broderskab".

I Vesten fandtes to øvrige strømninger som modspiller til fascismen nemlig socialismen, som gik ind for lighed og liberalismen, som gik ind for frihed. Da fascismen blev nedkæmpet efter 2. verdenskrig, stod europæerne tilbage med socialismen og liberalismen som de førende strømninger. Den nye kamp mellem de to førte, ifølge Drulák, til at broderskabet blev efterladt ude i kulden.

"Efter Den Kolde Krig har broderskabet igen til en vis forstand været gældende. Men Vesten har haft svært ved at finde dens samlede fjende. Det er problematisk, for der er brug for et broderskab. Også som modvægt til til den stigende konkurrence der er opstået mellem nationerne," uddyber han.

Europa har gjort forsøg på at genskabe det politiske broderskab, men det har været forsøg på at skabe fælles europæiske symboler. Det har været et seriøst forsøg, som dog ikke har vist sig at være robust nok. Konstruktionen af et europæisk flag og hymne har ikke givet genlyd hos de europæiske befolkninger.

Det tredelte i Europa
Et andet problem i EU er den manglende erkendelse af de indre europæiske brudlinjer.

"Efter Den Kolde Krig forventede alle, at Østeuropa ville blive en del af Vesteuropa. Det gjorde det ikke, og er det stadig ikke".

Ifølge Drulák befinder vi os i dag i et tredelt Europa; et Øst-, Vest- og Centraleuropa. Centraleuropa består af en blanding af øst - og vestelementer, hvilket har betydet, at Centraleuropa er en del af det perifere Vesteuropa. Vesteuropa skal altså ses med sine mange udkantsregioner. Der er den sydlige udkant i Syditalien, Spanien og Portugal og den nordlige udkant i Norden. Ifølge den tjekkiske professor består Vesteuropa af et territorium domineret af de store EU-lande, England, Tyskland og Italien. Tre lande, som alle kæmper indre kampe for at finde deres nationale identiteter.

Løsning i institutionerne
Men skal Europa overkomme kriserne, må man indse, hvor opdelt det er, og EU bør i højere grad tage stilling til den diversitet, der findes. Og det kan EU-institutionerne gøre.

"Vi oplever, hvordan Tyskland forsøger at redde den synkende skude ved at få tyske løsninger igennem. Og det er jo klart. Men problemet er, at det ikke vil fungere i længden. Det er en kortsigtet løsning på grund af de store skel, der er i Europa. Det er derimod de europæiske institutioner, der skal redde EU," siger Drulák.

EU-institutionerne gør det dog ikke alene, de bliver nødt til at blive fornyet, hvis EU i fremtiden skal kunne klare de udfordringer, der kommer. Skal de have en legitimitet, bliver EU-institutionerne nødt til at forholde sig til europæernes store diversitet, for derigennem at opbygge det politiske broderskab, lyder budskabet fra Petr Drulák.