Her er resultatet: DF vandt historisk sejr

EP2014: Søndag var der valg til Europa-Parlamentet. DF blev valgets store vinder. S, V og SF mister hver et mandat. Se valgresultatet her.
Dansk Folkeparti blev valgets store vinder, da danskerne søndag 25.maj stemte til Europa-Parlamentet.
Dansk Folkeparti blev valgets store vinder, da danskerne søndag 25.maj stemte til Europa-Parlamentet. Foto: Altinget.dk
Anne JustesenAnders Jerking
Søndag valgte danskerne de 13 kandidater, som skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet for de næste fem år. 

Dansk Folkeparti står som valgets klare vinder. Partiet går hele 11,3 procentpoint frem til 26,6 procent af stemmerne, hvilket giver 4 mandater. For første gang i partiets historie bliver DF største parti ved et valg. 

Socialdemokraterne bliver det andetstørste parti med 19,1 procent, hvilket er en tilbagegang på 2,4 procentpoint i forhold til valget i 2009. Partiet mister dermed et mandat og ender med tre.  

Venstre går 3,5 procentpoint tilbage og ender med et valgresultat på 16,7 procent af stemmerne, hvilket giver to mandater mod partiets nuværende tre. 

Radikale Venstre får 6,5 procent af stemmerne og bliver igen repræsenteret i Europa-Parlamentet med et mandat.  
 
Folkebevægelsen mod EU bevarer sit mandat med 8,1 procent af stemmerne.

Konservative
 ender med en tilbagegang på 3,6 procentpoint og ender med 9,1 procent af stemmerne. Partiet beholder dog sit ene mandat i parlamentet. 

SF mister 5 procentpoint, men sikrer sig med 10,9 procent af stemmerne et mandat. 

Liberal Alliance går 2,3 procentpoint frem med 2,9 procent af stemmerne. Det er dog ikke nok til et mandat, og partiet bliver dermed ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet. 

Valgdeltagelsen ligger på 56,3 procent. 
 
Spænding om personlige stemmer 
Mandag optælles de personlige stemmer, og først herefter vides det, hvem der skal besætte de danske pladser i parlamentet. 

Morten Messerschmidt (DF), Jeppe Kofod (S), Ulla Tørnæs (V), Bendt Bendtsen (K), Morten Helveg Petersen (R), Margrete Auken (SF) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen) er med stor sikkerhed valgt. 
 
Derimod er det helt åbent, om Jens Rohde eller Morten Løkkegaard får Venstres andet mandat, ligesom de personlige stemmer skal afgøre, hvilke DF'ere som skal følges med Messerschmidt til EU. På forhånd regnes Anders Vistisen og Rikke Karlsson som oplagte bud. 
 
Hos Socialdemokratene kan både Christel Schaldemose, Britta Thomsen og Ole Christensen blive valgt.
 
  
 
 
Dokumentation
<iframe height=371 width=451 src="//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheets/d/1Szch-CGcnLSUtGRABr69txAYY0Jjx4T0hnGV5_-VWa4/gviz/chartiframe?oid=1766091252" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe>

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00