Debat

LA: Europa vil ikke gå i takt

DEBAT: Europa har ikke brug for en ny fortælling, som Morten Løkkegaard blandt andre har argumenteret for. Europa skal i stedet for besinde sig på den gamle fortælling om, at frihandel skaber fred. Det mener kulturordfører for LA Mette Bock.
Europa skal besinde sig på den gamle fortælling om, at fred skabes gennem frihandel. Det mener Mette Bock (LA), der afviser Morten Løkkegaards (V) initiativ om en ny europæisk fortællling.
Europa skal besinde sig på den gamle fortælling om, at fred skabes gennem frihandel. Det mener Mette Bock (LA), der afviser Morten Løkkegaards (V) initiativ om en ny europæisk fortællling. Foto: ft.dk
Jesper Birch
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis ikke Morten Løkkegaard (V) og hans såkaldt liberale kolleger indser, at de er blevet socialdemokrater i deres forkvaklede ønske om at skabe fælles værdier og ensartet, strømlinet europæisk kultur, vil der ske det stik modsatte af det, de egentlig ønsker.

Mette Bock (LA)
Kulturordfører
Fakta

Kulturdebatten har til formål at styrke den kulturpolitiske debat. Altinget | Kultur inviterer derfor alle kulturpolitiske stemmer i kulturlivet til at være med til at sætte kulturen på dagsordenen. 

Involvér dig!
Du er altid velkommen til at deltage i debatten - hvad enten det er med klaps eller kindkys til kulturpolitikken.

Send dit indlæg på cirka 500-600 ord til [email protected]

Af Mette Bock (LA)
Kulturordfører 

Et nyt, storstilet projekt skal genopfinde fortællingen om Europa.

Ifølge MEP Morten Løkkegaard (V) er begrundelsen, at unge mennesker "ikke forstår" fortællingen om fred gennem frihandel.

Derfor er opbakningen til EU dalende - og så må vi da naturligvis finde et nyt raison d'etre.

EU handler angiveligt om meget mere end økonomi og vækst. Det handler om fælles værdier og kulturel identitet.

Jeg står fuldstændig af over for den slags. Europa er mangfoldigt, det spænder i dag fra syd til nord, fra øst til vest, og samarbejdet omfatter en myriade af kulturer, som vi ikke skal tvinge i samme retning, men tværtimod værdsætte i al deres forskellighed og mangfoldighed. Europæere vil gerne gå i flok - men vi har mildt sagt dårlige erfaringer med at gå i takt!

Løkkegaard er blevet socialdemokratisk 
Det undrer mig såre, at den liberale gruppe i EU-Parlamentet er blevet så socialdemokratiske i deres tankegang.

Projektet bygger på ingen måde på den visionære og smukke ide om fællesskab, frihed og fred opnået gennem noget så basalt som samhandel, skabt af aktive borgere i de forskellige lande.

Nej, projektet bygger i hele sin konstruktion på tanken om, at man ovenfra kan skabe sammenhængskraft. Et frygteligt begreb, som mange politikere i dag anvender i stedet for det gode begreb fællesskab, der i modsætning til sammenhængskraft skabes frivilligt og fra neden.

Hvis ikke Morten Løkkegaard (V) og hans såkaldt liberale kolleger indser, at de er blevet socialdemokrater i deres forkvaklede ønske om at skabe fælles værdier og ensartet, strømlinet europæisk kultur, vil der ske det stik modsatte af det, de egentlig ønsker.

De europæiske folkeslag vil sige fra, og hele det oprindelige fundament for det europæiske samarbejde risikerer at erodere.

En ny fortælling kan blive begyndelsen til enden for EU 
Vi skal derfor se i en helt anden retning, når EU skal reformeres. Vi skal ikke opfinde en ny historie, men besinde os på den gamle: At europæiske lande har en fælles interesse i at skabe fred og frihed, hvilket historien klart har dokumenteret, bedst sker gennem samhandel.

Vi skal med andre ord genfinde det smalle, fokuserede samarbejde og lade alle de forstyrrende og formynderiske udenomsværker ligge. 

Overnational styring af kultur og en såkaldt ny fortælling om fælles værdier vil fjerne os fra det oprindelige formål. Og kan blive begyndelsen til enden for EU.

Hvilket vil være katastrofalt og udsætte både fred, frihed og frihandel for alvorlig fare. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00