I dag, næsten halvandet år siden dit besøg til Ukraine, fru statsminister, kan vi alle tydeligt se, at størstedelen af verden er ligesom Danmark. Nu med os, og vi føler det. Det er en stor støtte for os. 

Da russiske missiler ramte vores byer og advarede verden om en fuldskala krig midt i Europa, var risikoen simpelthen vanvittig. Risikoen for, at Europa endnu en gang ville miste sig selv, som det allerede er sket i vores historie. 

Det var en risiko for, at tyranni ville vinde igen, og det var en risiko for, at vores kultur ville tabe igen. Den værste ting i den henseende, og det er fundamentet for vores frie og forenede Europa, kunne blive ødelagt: Respekten for hver enkelt nation, for hvert enkelt samfund og for hvert enkelt menneske. 

Når Europa ikke er regeret med respekt, så ville diktaturer dominere Europa, men vi reddede vores Europa fra dette. Vi reddede det sammen. I gjorde det, tusind tak. 

Hvad er prisen på et liv? Hvad er prisen på liv? Krig rejser altid det spørgsmål. Det er sandt. 

Da jeg talte med vores soldater på frontlinjen, fortalte de mig om motivationen for de russiske besættere: Russiske soldater er mindre bange for at blive dræbt i krig, end de er for at stoppe aggressionen og vende hjem.

Et frit menneske kan næppe forestille sig det. Forestil jer, hvad Rusland er i dag? Hvis dets folk frygter mere for at vende hjem end at blive dræbt i krig? Dette er det værste, som tyranni gør ved sit folk. Det eliminerer værdien af liv fuldstændig. 

Vi vil aldrig tillade, at Ukraine eller noget andet land bliver en del af det territorie, hvor man ikke respekterer liv, ikke respekterer mennesker og menneskelig mangfoldighed, som den russiske stat har udviklet sig til at være og ønsker at gøre ved andre lande. 

Vi skal altid huske på, hvad der står imod os. Og indtil sejren kommer, skal vi handle på den måde, som vi gør sammen med jer. Sammen med jer, Danmark. 

Når Ukraine har brug for våben, så hjælper I. Og jeg takker jer. Jeg takker jer, hele Danmark, for de våben, som I har doneret for at beskytte frihed og for de F-16, som vi har aftalt. Tusind tak. 

Da russiske missiler ramte vores kraftværk sidste vinter for at udløse en mørklægning af Ukraine, hjalp I os med at overleve vinteren. 

Da der var behov for at huse og tage imod vores folk, tilbød I dem meget generøse muligheder. Mange tak for jeres holdning og tilgang til vores folk. For alle jeres hjem, for alle jeres mennesker, og alle jeres byer. Tusind tak. 

Da jeg spurgte jer om hjælp til vores havneby i Mykolajiv-regionen, som lider under russisk terror, gav I os støtte uden forsinkelse. Tusind tak. 

Kære venner. I dag er vi overbeviste om, at Rusland vil tabe denne krig, men det er ikke den eneste væsentlige ting. Den væsentligste ting er, hvad vi beviser med vores sejr. Med jeres samarbejde, som I beviser, når I hjælper Ukraine. 

Sammen beviser vi, at livet har en værdi. At mennesker betyder noget. At frihed betyder noget. At Europa betyder noget. 

Jeg er sikker på, at det vil stå i historiebøgerne. Også på grund af det faktum, at I er med Ukraine. Igen, mange tak. 

Ved I hvad? Jeg er sikker på, at vi vil vinde, fordi sandheden er på vores side. Jeg tror godt, at I ved, at vores folk venter på dette øjeblik. At det vil blive en fællessejr for sandheden og demokratiet. For vores folk. For vores nationer. 

Jeg håber, at efter denne sejr, at vi vil komme til jer. Måske er det ikke traditionen, at præsidenter siger dette, men jeg vil gerne sige: Ja, vi kommer til jer, måske sidder vi sammen et sted, og så vil vi sige "skål". 

Mange tak, Danmark. Slava Ukraini.