Miljøbevægelse: Tre punkter kan afgøre, om EU's emballage-regler ender som en grøn fuser

På sin rejse gennem EU-systemet er det ellers ambitiøse forslag nemlig blevet udvandet under hver eneste afstemning som følge af et ekstraordinært pres fra industrien. Flere parlamentarikere, herunder også danske, har udtalt, at de aldrig har oplevet så massiv lobbyisme som i dette forløb.

Nu er der kamp om tre konkrete tiltag, som er afgørende for, om lovgivningen vil komme til at gøre en reel grøn forskel.

Genbrugsmål for emballager

Den endelige forordning bør indeholde genbrugsmål for emballager til blandt andet takeaway-mad, drikkevarer og varetransport.

Lige nu ser vi ind i stigning i emballageaffald på 19 procent inden 2030, så det er bydende nødvendigt, at der bliver sat skub i at skabe en genbrugsøkonomi i Europa, som kan forebygge affald. Vi skal i langt højere grad erstatte engangsemballage med emballage, der vaskes og genbruges. Helt som det fremgik af det oprindelige forslag til forordningen.

Vi har set en nyere tendens: Industrien har forsøgt at så tvivl om det videnskabelige fundament, som de grønne tiltag bygger på.

Malene Høj Mortensen
Politisk chef, Plastic Change

Netop i forbindelse med genbrugsmålene har industripresset haft sin tydelige effekt.

Ud over at parlamentarikerne har modtaget rekordmange henvendelser fra lobbyister, har vi også set en nyere tendens: Industrien har forsøgt at så tvivl om det videnskabelige fundament, som de grønne tiltag bygger på.

Det har de gjort ved at købe sig til såkaldte livscyklusanalyser, der viser, at netop deres produkt er bedre for miljøet og/eller klimaet end de genbrugelige alternativer.  

Problemet er bare, at industriens analyser er af en ganske anden metodisk kvalitet, end de mange års forskning på området. Med den rette indretning af et genbrugssystem er det utvivlsomt bedre på en lang række grønne parametre, viser forskningen.

Derfor var en stor gruppe forskere også ude at advare politikerne imod at rette sig efter resultaterne i de industribetalte rapporter. Alligevel er genbrugsmålene i overhængende fare for at blive stærkt amputerede eller helt ryge ud af den endelige forordning.

Forbud mod unødvendig emballage

Unødvendige emballageformater bør forbydes som en del af emballageforordningen.

Det gælder for eksempel miniatureindpakninger til shampoo på hoteller eller breve til ketchup, men også – mere omdiskuteret – et forbud mod at servere i engangsemballager, når kunden spiser eller drikker på stedet i en restaurant eller café.

Sidstnævnte forbud, som er blevet kaldt "McDonald's-forbuddet", kom i fare, efter fastfood-giganten kastede sig ind i kampen for at fjerne det i lovgivningen og udvande de førnævnte genbrugsmål. Det skete i samarbejde med producenter bag plastik-, pap-, papir- og kompositemballager, som alle har økonomiske interesser i et fortsat stigende forbrug af engangsemballage.

At stille krav om vask og genbrug, når kunden spiser eller drikker på stedet, er en frugt, der er ganske moden til at plukke. Det kræver egentlig bare, at fastfood-kæder og kaffebarer gør det samme, som mange andre restauranter og caféer gør.

Den store bekymring er nu, at forbuddet kommer med, men undtager engangsemballager af pap og papir, som industrien har lobbyet for. Engangsemballage er problematisk uanset materialet, og i øvrigt er selv emballage af pap og papir ikke fri for plastik og kemikalier.

Kommer undtagelsen med, vil det ikke løse affaldsproblemet men blot sikre, at forbruget af engangsemballager fortsat kan stige.

Forbud mod skadelige kemikalier

Endelig bør lovgivningen indeholde et forbud mod at bruge skadelige kemikalier i indpakning til fødevarer.

Det burde være en selvfølge, at man ikke bliver udsat for stoffer som PFAS og Bisphenol A i den emballage, som vores mad er pakket ind i. Men PFAS er massivt til stede i mademballager i europæiske lande, undtagen i Danmark, hvor vi har haft et forbud siden 2020.

Hvor stor skuffelsen over den endelige emballageforordning bliver for os i miljøbevægelsen, og hvor stor en sejr den bliver for industrien, afhænger i høj grad af af de tre nævnte tiltag.

Malene Høj Mortensen
Politisk chef, Plastic Change

Også Bisphenol A bruges i dag i emballage, selvom det er veldokumenteret, at stoffet er hormonforstyrrende og blandt andet kan skade fertiliteten. PFAS kan være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, og derfor bør de to stoffer forbydes i mademballage i den nye lovgivning. Disse forbud hænger også i en tynd tråd.

Hvor stor skuffelsen over den endelige emballageforordning bliver for os i miljøbevægelsen, og hvor stor en sejr den bliver for industrien, afhænger i høj grad af af de tre nævnte tiltag. Kommer de med i den endelig aftale? Og formår EU's forhandlere at nå til enighed om et bundniveau af reel grøn forandring?

Indtil nu er lobbyisterne langt hen ad vejen lykkedes i deres ærinde. Der er flere tiltag fra det oprindelige forslag, vi havde håbet at se i forordningen, som vi for længst har opgivet håbet om.  

Den ekstreme lobbyisme har dog også betydet, at Europa-Parlamentet nu har sat sig for at undersøge, om industrien er gået for vidt i sine metoder for at påvirke lovgivningen. Imens venter vi på meldingen fra forhandlingslokalet.