Nyt Europa svarer igen: Forslag om mindsteløn rammer ikke Danmark

Johan Moesgaard Andersen fra Dansk Metal skriver på Altinget 15. januar, at vi tager fejl vedrørende EU-Kommissionens forslag til passende mindstelønninger i EU.

Det er en vigtig debat, fordi den for os indgår i diskussionen om at give "den sociale søjle" mere power, så samarbejdet i Europa ikke alene handler om økonomi. Det satser vi på, at vi helt overordnet kan være enige med Moesgaard Andersen om.

Om forslaget medvirker i kampen for et mere socialt Europa eller ej, er hovedspørgsmålet for os. Vi tror, det kan hjælpe. Vi mener ikke, det er en mirakelkur, og vi mener, at der skal meget mere til. 

Omfatter ikke Danmark
EU-Kommissionen er bestemt heller ikke "fjenden", når det gælder de nordiske arbejdsmarkedsmodeller, som den ofte skamroser. Forslaget handler da også om at fremme anvendelsen af kollektive overenskomster.

Forslagets artikel 1, stk. 3 tydeliggør det: "Intet i dette direktiv gælder som en forpligtelse for de medlemsstater, hvor lønfastsættelsen udelukkende sikres via kollektive overenskomster, til at indføre lovbestemt mindsteløn eller til at gøre de kollektive overenskomster alment gældende".

Dermed gøres det klart, at direktivforslaget ikke omfatter Danmark med høj overenskomstdækning, men i stedet de alt for mange EU-lande, der har lav overenskomstdækning. Det er altså ikke et forslag om lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Dermed gøres det klart, at direktivforslaget ikke omfatter Danmark med høj overenskomstdækning, men i stedet de alt for mange EU-lande, der har lav overenskomstdækning. Det er altså ikke et forslag om lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Steen Gade og Søren Keldorff
Bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Den eneste måde at opnå reel forandring
I lande, der har lovbestemte minimumslønninger, går Kommissionens forslag ud på, at de nationale lovgivere skal lave et tjek af, om minimumslønnen er på et rimeligt niveau. Ikke noget om, at EU-politikere skal fastsætte lovbestemte lønninger, som det ofte lyder i debatten.

Det er vel også derfor, at folketingsflertallets "gult kort"-forsøg på at stoppe forslaget med henvisning til nærhedsprincippet kun blev støttet af to andre lande.

Moesgaard Andersen skriver, at han personligt mangler at møde en organisation, der euforisk og jublende erkender, at forslaget vil give et reelt lønhop for de svageste europæere. Så meget er vel heller ikke nødvendigt for, at det kan blive et fremskridt, tænker vi.

Vi er enige med Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), der repræsenterer 90 fagforeninger og 45 millioner arbejdere i Europa. De er hverken euforiske eller jublende, men ganske tydelige: ”Kommissær Schmits direktivforslag er et positivt skridt, da det er den eneste måde at opnå reel forandring." 

Vi tror, de har ret. Det er vores opfattelse, at forslaget kan bruges, men at det selvfølgelig fortsat kræver politisk og faglig evne og vilje i medlemsstaterne at få gode kollektive overenskomster eller gode lovfastsatte minimumslønninger. 

EU-Domstolen fortolker alle direktiver
Den egentlige diskussion handler i stedet om, at der skjult i forslaget kan være en konsekvens, hvor EU-Domstolen kan gennemtvinge afgørelser, som undergraver den danske model med kollektive forhandlinger indenfor de rammer, vi kender som forligsmandslov, arbejdsretslov og ferielov.

Moesgaard Andersen skriver, at det vil være op til EU-Domstolen at fortolke. Og ja - det er det jo altid med direktiver, men traktaten er - som Moesgaard Andersen selv skriver  - tydelig med hensyn til kompetencefordelingen.

Løn, foreningsretten, strejke- og lockoutretten hører ikke under EU-kompetence. Lige nu venter vi på Rådets juridiske tjenestes vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med traktatteksten. Indtil den diskussion er afklaret, går vi ud fra, at forslaget ligger indenfor traktaten.  

At EU-Domstolen på den baggrund skulle påtvinge Danmark bestemte lønforhold, forekommer os derfor urealistisk. Direktivforslaget har jo ikke til intention at fastsætte individuelle rettigheder eller direkte lønfastsættelse.

Der er måske i direktivforslagets afsnit om klager og tvister formuleringer, som kan tolkes i retning af at give individuelle rettigheder. Hvis det er tilfældet, må det ændres under forhandlingerne, så forslaget ikke kan få utilsigtede følger for det fagretlige system. 

Mangel på progressive tiltag
Så mener Moesgaard Andersen, at vi bagatelliserer dårlige erfaringer, og henviser til arbejdstidsdirektivet, der jo - i modsætning til dette direktiv - giver individuelle rettigheder. Den henvisning mener vi derfor ikke gælder her.

Endvidere må vi konstatere, at både den danske model og danske politikere desværre har haft vanskeligheder ved at levere progressive tiltag på ligestillingsområdet, på arbejdstidsområdet og ansættelsesret. Her mener vi, at det har været godt, at der kom forslag fra EU-Kommissionen for at sikre fremskridt i Danmark.

Vi håber, at det kan lykkes at skabe en løsning, der bidrager til at gøre samarbejdet i Europa mere socialt som en start på de næste års store projekt for mere lighed.