Euro-zonen styrter mod afgrunden, og flere lande kan være på vej ud af euroen. Og når Tyskland endnu en gang betaler til det kriseramte Grækenland, fejer man skidtet ind under gulvtæppet. Sådan lyder meldingen fra græske Yanis Varoufakis, professor i økonomisk teori ved Athen Universitet.

"Vi forsøger at se igennem fingrene med problemerne. Vi forsøger faktisk at snige os udenom ved hjælp af krisepakker. Vi må indse, at det ikke er nok," siger Varoufakis, der fredag var i København i forbindelse med et seminar på DIIS omkring eurokrisen.

Ikke Grækenlands skyld
For selvom de fleste europæeres øjne lige nu er rettet mod Grækenland og deres problemer med de nationale budgetter, er eurokrisen ikke kun Grækenlands skyld. Det mener Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet.

"Grækenland skal ses som toppen af isbjerget," lyder det fra Jespersen.

Ifølge ham startede krisen med bankkrakket i USA i 2008 og har bevæget sig fra at være en finansiel bankkrise til at være en alvorlig gældskrise i Europa. Jespersen peger derfor på, at en stor del af problemet i dag ligger i den manglende forståelse, man har haft for det økonomiske system, der er blevet opbygget i Europa.

"Vi har med 17 politisk og kulturelt forskellige lande at gøre, som deler den samme valuta. Det kan ikke undgås at have spill-over effekt, når nogle enkelte lande har interne problemer. Det var sket før eller siden," siger Jesper Jespersen.

Gælds - og opsparingskrise
Selvom vi står midt i den største gældskrise, er det ikke kun gælden, som er problemet. Europæerne sparer simpelthen for meget op i øjeblikket.

"Problemet er i ligeså høj grad opsparingsproblemet. Vi skal ud af opsparingsboblen og investere meget mere i Europa," mener Varoufakis.

Og at der opspares, det kan ses på væksten, som er gået i stå, lyder det fra Jesper Jespersen. Han peger på, at den lave vækst er tydeligt afspejlet i arbejdsløsheden, som i øjeblikket er på et historisk højt niveau i Europa. Og med den høje arbejdsløshed kommer stigende underskud på betalingsbalancen og stigende offentlig gæld.

"Hvis den offentlige gæld skal ned, bliver man nødt til at fokusere på at få mindsket arbejdsløsheden. Det hele hænger sammen, og man kan ikke løse problemerne hver for sig," siger han.

Strukturelle løsninger  
Varoufakis beskriver det mere metaforisk:

"Euroen er som en skyskraber - det er ikke på grund af dens vægt, men på grund af strukturen, at den vælter".

Han peger på, at en løsning er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke bare skal trykke penge, men derimod kunne låne penge. På den måde kan euro-gælden omstruktureres. Desuden burde Den Europæiske Centralbank kunne udstede sine egne obligationer.

"Hvis vi skal have vækst i Europa, skal der ske nye ting. Gives ECB større kompetence til at låne penge, er der måske en vej ud af krisen," siger han.

Samtidig ser han Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) som en "giftig" løsning. EFSF, som blev stiftet i maj 2010, fungerer som en mellemstatslig aftale mellem eurolandene og har til formål at skabe en beroligende effekt i krisetider. Igennem finansiel støtte til euro-lande i vanskeligheder har EFSF været med til at sikre flere af landenes midlertidige økonomiske overlevelse.

"Domino-effekten, som vi oplever i euro-zonen, kommer fra EFSF. EFSF bør derfor helt nedlægges," mener Varoufakis.

Vær realistisk, Europa!
Varoufakis opfordrer folk til at se anderledes på krisen, end mange gør i dag. Og så bør føderalisterne begynde at se mere realistisk på situationen.

"Hvis vi ser på føderalismen som en løsning ud af krisen, så vil den dø. For så mister vi euroen, og så dør føderalismen," lyder vurderingen fra Yanis Varoufakis.

Og mister vi euroen, er Varoufakis ikke i tvivl om, at konsekvenserne vil blive uoverskuelige. Ikke mindst for det økonomisk stærkere Tyskland, som formentlig vil miste store dele af blandt andet det asiatiske handelsmarked.

Jesper Jespersen ser dog ikke helt tingene på samme måde. Han går i højere grad ind for et stærkt Europa, uden euroen. Ifølge Jespersen kan vi se tilbage på en europæisk union, der har bevæget sig alt for hurtigt.

"Jeg er stor tilhænger af det samarbejde, vi har fået op i Europa og stor tilhænger af den europæiske tanke. Men tag det roligt, Europa. Du har gjort alting alt for hurtigt. Vi må være realistiske og indse, at EU ikke var klar til et monetært system, og at ECB i dag slet ikke har en politisk enhed i ryggen, som kan støtte den. Vi må være realistiske og komme med fornuftige alternativer. Det er vores ansvar som europæere," siger Jesper Jespersen.