Professor: EU's vaccinepolitik har været nødvendig regulering af markedsfejl

Uden Danmarks deltagelse i EU’s vaccinepolitik havde vi næppe fået en vaccine hurtigt, billigt og i store antal. EU spillede en vigtig rolle i at nedbryde de markedsfejl, der stod i vejen for en agil og hurtig vaccineudvikling, skriver professor i sundhedsøkonomi Lars Ehlers.

Vi skal være glade for, at vi har deltaget i EU's vaccinepolitik, der har nedbrudt betydningsfulde barrierer for hurtig udvikling og distribution af vacciner. Foto: Dinuka Liyanawatte/Reuters/Ritzau Scanpix

Lars Holger Ehlers

Administrerende direktør, Nordic Health Economics A/S

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Corona-pandemien har vist os fordelene ved et stærkt internationalt fælleskab og offentligt-privat samarbejde gennem EU. Danmarks deltagelse i EU’s vaccinepolitik er økonomisk set en succes. Uden dette havde Danmark næppe fået en vaccine så hurtigt, til så billige penge, og i så stort antal.

Debatten herhjemme savner imidlertid både en saglig beskrivelse af de danske fordele ved EU, men også en mere konstruktiv kritik af EU’s vaccine politik og det danske bidrag.

Dette indlæg argumenterer for, at EU-politikken har været en nødvendig regulering af markedsfejl, gennemført i samarbejde med en dygtig medicinalindustri.

Da covid-19 pandemien ramte verden, udgjorde mindst fem indbyggede markedsfejl barrierer for en hurtig udvikling af vaccine til et hungrende verdensmarked. Kritikken af EU’s manglende evner til at garantere leverancerne af den lovede vaccine bør også vende indad og fokusere på at give forhandlerne endnu bedre konkrete arbejdsbetingelser fremadrettet.

1. markedsfejl: Manglende incitament til udvikling af vaccine
Da pandemien ramte for et år siden 2020 eksisterede hverken behandling eller vaccine. Efterspørgslen på verdensmarkedet var enorm, men markedet kunne ikke garantere, at der overhovedet ville komme en vaccine inden for den nærmeste fremtid.

Bureaukratiet har under pandemien vist sig at skabe langt større økonomisk værdi for Danmark end Danmark betaler i årlige bidrag til bureaukratierne i EU og Lægemiddelstyrelsen.
Lars Ehlers
Professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet

Industrien manglede incitamenter. Dels ville udvikling af vaccine være dyrt og tidskrævende (normalt tager udvikling af ny vaccine op til ti år), dels var der ingen garanti for succes i udviklingsfasen.

Markedet for den enkelte virksomhed kunne vise sig hurtigt at forsvinde, enten fordi epidemien døde hen, eller fordi andre konkurrenter var hurtigere, bedre og billigere.

Gennem massive offentlige investeringer fra EU på over en milliard euro i risiko-deling til de mest lovende forsøg i samarbejde med (primært) europæiske virksomheder, og tilsvarende investeringer i USA på over en milliard dollars (til primært amerikanske virksomheder) lykkedes det imidlertid at sætte skub i udvikling og produktion af vacciner.

2. markedsfejl: Monopolistisk konkurrenceforhold
Med et monopolitisk marked for ny medicin kunne markedsprisen for en covid-19 vaccine sagtens have ligget langt højere end tilfældet i dag. Prisen per dosis kunne have ligget på 10.000 kroner per dosis, og Danmark havde formentlig alligevel indkøbt vacciner til hele befolkningen, selv til denne pris.

I maj måned lød det på vandrørene, at prisen formentlig ville komme til at ligge i omegnen af 2.500 kroner per dosis. Men blandt andet fordi EU vedvarende investerede i forkøbsaftaler med mange virksomheder er prisdannelsen sket ud fra industriens forventninger om et voksende konkurrencemarked.

Priserne ligger i dag helt nede omkring 100 kroner per dosis.

3. markedsfejl: Ingen garanti for patientsikkerhed
EMA’s strenge krav til dokumentation for sikkerhed, kvalitet og effekt ved ny medicin er en regulering af medicinmarkedets egen fejl til at garantere kvalitet.

Med markedets egen regulering af fejl er det normalt, at virksomheder trækker sit produkt tilbage. Konsekvensen kan blive en retssag, der rammer virksomheden. Denne markedsmekanisme er imidlertid utilstrækkelig på et medicinmarked, hvor mistillid til et præparat kan få afsmittende konsekvenser på andre præparater og føre til en generel mistillid til sundhedsvæsen og medicinsk behandling.

Læs også

V om ny EU-kræftplan: Gold moralisme ændrer ikke adfærd

Debat

Politikernes krav om udelukkende at have effektiv og sikker medicin på markedet har den bivirkning, at der en behandlingstid på op til syv måneder. Dette er således en reguleringsfejl afledt af en markedsfejl, og det vil kræve et langt større bureaukrati, såfremt sagsbehandlingstiden skal reduceres væsentligt.

Gennem særlige foranstaltninger og løbende tæt samarbejde omkring afprøvning og dokumentation af vaccinerne har det alligevel været muligt at godkende vacciner næsten lige så hurtigt, som virksomhederne har været klar med lanceringen.

4. markedsfejl: For lav produktionskapacitet på markedet
Ingen af de involverede virksomheder kunne fra starten levere den efterspurgte mængde uden hjælp udefra.

EU forsøgte gennem en række initiativer med blandt andet favorable lånemuligheder at bidrage til forøgelse af virksomhedernes kapacitet. USA kunne mere agilt end EU betale tidligt i forløbet for opbygning af nye produktionsfaciliteter i USA.

5. markedsfejl: Ingen vaccine til udviklingslandene
I en verdensomspændende pandemi er det utilstrækkeligt kun at vaccinere befolkningen i de industrialiserede lande, både politisk, etisk, sundhedsfagligt og økonomisk.

Risici for mutationer kan ophæve den beskyttende effekt af vaccinationer. Normalt sikres international distribution gennem prisdiskrimination, hvorved hvert enkelt land indkøber til priser svarende til landets købekraft, og kun en mængde svarende til eget forbrug og ikke til videresalg.

Kritikken af EU’s manglende evner til at garantere leverancerne af den lovede vaccine bør også vende indad og fokusere på at give forhandlerne endnu bedre konkrete arbejdsbetingelser fremadrettet.
Lars Ehlers
Professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet

Udviklingslande kan dermed købe til mindre priser. Problemet er dog stadig, at vaccinerne ikke er rentable at sælge i de allerfattigste lande. Her vil ikke af sig selv ske et salg uden regulering af markedsvilkår.

Gennem massive tilskud fra blandt andet EU arbejdes der nu sideløbende på at sikre bedre muligheder for at tilbyde et vaccinationsprogram internationalt.

Er kritikken af EU's vaccinepolitik berettiget?
Kritikken af EU’s vaccinepolitik handler i dag primært om, at nogle lande er hurtigere med at vaccinere end Danmark. En stor del af befolkningen tror endda fejlagtigt, at Danmark kunne have fået vaccinerne hurtigere uden om EU.

Kritikken bør dog også vende indad. Danmark bør på dette område melde sig ud af ”spare-banden”, der kritiserer både EU-bureaukratiets og Lægemiddelstyrelsens budgetstørrelse.

Bureaukratiet har under pandemien vist sig at skabe langt større økonomisk værdi for Danmark end Danmark betaler i årlige bidrag til bureaukratierne i EU og Lægemiddelstyrelsen.

Fremadrettet bør vi i stedet overveje, hvordan forhandlerne kan gives større mulighederne for at handle agilt. Det vil være pengene værd, når næste pandemi rammer.

Politik har aldrig været vigtigere