Debat

Økonomer: Sådan undgår vi, at inflationen stikker af

Krigen i Ukraine har ført til stigninger i priser. Grundet Danmarks fastkurspolitik er vores eneste muligheder at sænke det offentlige forbrug, investeringer, hæve skatterne eller vente på, at ECB hæver renten, skriver Katja Mann og Birthe Larsen.

På energiområdet rammer inflationen især lavindkomsthusholdningerne, da de bruger en større del af deres budget på el og varme, skriver Katja Mann og Birthe Larsen.
På energiområdet rammer inflationen især lavindkomsthusholdningerne, da de bruger en større del af deres budget på el og varme, skriver Katja Mann og Birthe Larsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Birthe Larsen
Katja Mann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ukrainekrigens mange ofre er smerteligt og beskæmmende for ukrainere og deres kære i andre lande. Derudover er det, hvad vi økonomier kalder et negativt udbudschok for mange lande i Europa. Der har været en direkte indvirkning på udbuddet af råvarer, der bliver produceret i Rusland eller Ukraine. Tag for eksempel landbrugsprodukterne.

Rusland og Ukraine udgør tilsammen omkring en tredjedel af verdens hvedeforsyning. Rusland er også en stor eksportør af metal og, vigtigst af alt, en stor energileverandør til Europa.

Temadebat

Sender krigen i Ukraine EU ud i ny økonomisk krise?

Efter flere årtier med lave inflationsrater er både Danmark, Europa og USA ramt af højere inflation.

Altinget spørger derfor i en temadebat:

Hvad kommer de stigende priser til at betyde for europæerne og europæisk økonomi? Hvilke konsekvenser kommer vi til at se ud over stigende inflation? Kan vi for eksempel forvente større arbejdsløshed og lavere vækst de kommende år? 

Kort sagt: Går vi en tid med økonomisk krise i møde? Og hvad skal vores svar være? 

Udbudschok fører til stigning i priser

Næsten 45 procent af EU’s gasimport og 27 procent af dets olieimport kommer fra Rusland. Der er også en afsmittende effekt på andre sektorer. For eksempel kan en mangel på halvfabrikata, der er nødvendig for at producere biler, føre til en reduktion af bilproduktionen i Europa med omkring 15 procent.

Resultatet af dette udbudschok har været en stigning i priserne. I april måned skulle forbrugerne i Danmark betale 6,7 procent mere end året før. Det er den højeste stigning i over 40 år. Energipriserne er den vigtigste drivkraft bag denne udvikling.

Efterhånden som krigen fortsætter, fortsætter prisstigningerne. Det gælder i særdeleshed, hvis EU beslutter sig for en embargo for russisk olie, som det bliver diskuteret i øjeblikket, eller gas, som endnu ikke er på dagsordenen, men som kan ske i sidste ende.

Rusland kan også beslutte sig for at afbryde gas for Europa, som Rusland allerede har gjort for Polen og Bulgarien. Selvom denne handling ikke har drastiske konsekvenser, da de to lande kan sikre deres gasforsyninger andre steder, ville et lignende skridt være meget mere problematisk for større importører som Tyskland og Italien.

Stigende inflation skaber usikkerhed

Krigen rammer Europa på et dårligt tidspunkt. De europæiske økonomier er stadig i gang med at komme sig over coronapandemien.

Produktionen lider fortsat under coronarelaterede afbrydelser af forsyningskæder og opbremsningen af ​​industriproduktionen i nogle dele af Kina som følge af nedlukninger. På den anden side er efterspørgslen høj, da forbrugerne foretager køb, som de udsatte under pandemien. Derfor steg priserne allerede før krigen.

Inflationen i Danmark var 4,9 procent i januar og 5,3 procent i februar - det højeste niveau siden finanskrisen. En del af denne prisstigning er midlertidig og vil forsvinde, når verdensøkonomien igen bliver normal. Men en anden del af prisstigningen er mere permanent, og det er det, der bekymrer økonomer.

På energiområdet rammer inflationen især lavindkomsthus-holdningerne, da de bruger en større del af deres budget på el og varme

Katja Mann og Birthe Larsen
Hhv. Adjunkt og lektor, Copenhagen Business School

Der er gode grunde til, at økonomer ikke bryder sig om høj inflation, og hvorfor centralbanker verden over sigter efter at holde inflationen på et niveau på omkring to procent. Inflation skaber usikkerhed, og usikkerhed presser udgifterne, investeringerne og i sidste ende den økonomiske vækst.

Inflation har også ujævne virkninger, hvor nogle dele af befolkningen påvirkes stærkere end andre. På energiområdet rammer inflationen især lavindkomsthusholdningerne, da de bruger en større del af deres budget på el og varme.

Høj inflation risikerer også nemt at komme ud af kontrol. Når arbejdere står overfor højere priser, vil de bede om højere lønninger for at sikre en uændret realindkomst. Men det gør produktionen endnu dyrere, hvilket fører til endnu en omgang prisstigninger og så videre.

Opbremsning af inflation skal bryde spiral

For at bryde denne spiral, er der brug for handling. Det er centralbankernes mandat at forhindre, at inflationen stikker af. Ved at hæve renten reducerer centralbankerne efterspørgslen i økonomien.

I USA er centralbanken allerede begyndt at øge renterne massivt og vil fortsætte med at gøre det. ECB er mere forsigtig og hævder, at en forhøjelse af renten for tidligt risikerer at kaste eurozonens økonomi tilbage i en recession. Men nylige udtalelser fra ECB-præsident Christine Lagarde tyder på, at vi kan forvente en rentestigning til sommer.

En troværdig handling til opbremsning af inflation vil højst sandsynlig forhindre en løn-pris-spiral

Katja Mann og Birthe Larsen
Hhv. Adjunkt og lektor, Copenhagen Business School

For Danmark er det en udfordring. Det er det af to årsager. For det første fordi især lavindkomstgruppen bliver presset af forhøjede priser, hvis deres budget i forvejen knap nok hang sammen. For det andet fordi Danmark fører fastkurspolitik og ikke selvstændigt kan hæve renten.

Vi venter nu på at ECB hæver renten, hvorefter vi kan følge efter. Danmarks muligheder er derfor at sænke det offentlige forbrug, investeringer eller hæve skatterne for at reducere efterspørgslen og dermed presse priserne ned.

Den ekstra krølle er nu, at hvis regeringen hjælper lavindkomstgruppen med en check eller to, skal de ekstra penge gerne modsvares af lavere offentligt forbrug eller investeringer, højere skatter eller højere rente. Vel og mærke uden at ramme de selvsamme, som man gerne ville hjælpe.

Danmark er godt hjulpet af en solid økonomi med en arbejdsløshed på 2,5 procent og en høj grad af tillid i befolkningen. En troværdig handling til opbremsning af inflation vil højst sandsynlig forhindre en løn-pris-spiral og lede til en sikker og blød landing.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birthe Larsen

Lektor, ph.d, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, leder af ulighedsplatformen, Copenhagen Business School
Msc econ (London School of Economics, 1993), cand.polit (Københavns Uni., 1994), ph.d.polit (Københavns Uni., 1999)

Katja Mann

Adjunkt, Copenhagen Business School
ph.d. i økonomi (Bonn Graduate School of Economics 2018), KA i international økonomi (Geneva Graduate Institute of International and Development Studies 2013), BA i europæiske studier (University of Osnabrück 2011)

0:000:00