Debat

SF: Lavindkomstgrupper skal kompenseres for krigens økonomiske konsekvenser

Prisstigningerne som følge af krigen i Ukraine rammer lavindkomstgrupper hårdest. Derfor må vi være vores sociale ansvar bevidst og sikre en retfærdig kompensation for dem, der er mest udsat, skriver Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Prisstigningerne rammer særligt lavindkomstgrupper, herunder pensionister, som ikke har andet end folkepensionen, skriver Lisbeth Bech-Nielsen (SF).<br>
Prisstigningerne rammer særligt lavindkomstgrupper, herunder pensionister, som ikke har andet end folkepensionen, skriver Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Lisbeth Bech-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste af os har efterhånden bemærket, at prisen på en bakke æg, en liter mælk og en pakke pasta har taget et gedigent hop opad.

Og de rekordstore stigninger i forbrugerpriserne kan efterhånden mærkes på pengepungen hos særligt lavindkomstgrupper i samfundet. For deres indkomst er mærkbart ikke det samme værd, som den var for ganske få måneder siden. 

Derfor er vi som samfund nødt til at kompensere dem, som har allermest brug for det, så hverdagen kan hænge sammen. Men vi skal gøre det klogt. Ellers risikerer vi blot at puste til inflationsilden, og så er vi lige vidt.

Temadebat

Sender krigen i Ukraine EU ud i ny økonomisk krise?

Efter flere årtier med lave inflationsrater er både Danmark, Europa og USA ramt af højere inflation.

Altinget spørger derfor i en temadebat:

Hvad kommer de stigende priser til at betyde for europæerne og europæisk økonomi? Hvilke konsekvenser kommer vi til at se ud over stigende inflation? Kan vi for eksempel forvente større arbejdsløshed og lavere vækst de kommende år? 

Kort sagt: Går vi en tid med økonomisk krise i møde? Og hvad skal vores svar være? 

Derfor kan vi ikke bare ty til ufinansierede og brede skattelettelser. Det vil nemlig opretholde en kunstigt høj efterspørgsel, hvormed man vil trække pinen med inflationen ud.

Solidaritetsskat og socialt ansvar

Således er vi nødt til at se ind i en socialt ansvarlig finansiering af kompensationen, hvor de, som har mest, bidrager en smule mere, så alle fortsat kan få smør på brødet.

Det er personer, som de seneste år har tjent stort på boligpriser i himmelflugt, et aktiemarked, der brød gennem lydmuren, og som generelt set er kommet bedst igennem corona-krisen. Således er de rigeste i dette land blevet 30 procent rigere igennem de sidste to år.

Og vi må bare konstatere, at vi rammes ekstremt forskelligt af prisstigninger i det her land.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
MF

I vores nabolande diskuteres det samme. I Sverige er der for eksempel en såkaldt ’krigsskat’ på bordet. Vi kalder det en solidaritetsskat. Vi står nemlig i en helt særlig situation. Ruslands invasion af Ukraine er først og fremmest en humanitær katastrofe for ukrainerne.

Men det medfører også prisstigninger, som rammer dem i Danmark med de laveste indkomster. De pensionister der ikke har andet end folkepensionen. De studerende. De der er på overførselsindkomster og de børnefamilier med de allerlaveste lønninger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vurderet at regeringsforslag om kompensation kun øger inflationen med 0,02 procentpoint, det vil sige stort set ikke.  

Vi skal rykke sammen i bussen og sikre, at vi sammen kommer igennem det her. Og vi må bare konstatere, at vi rammes ekstremt forskelligt af prisstigninger i det her land. Derfor skal vi sikre en social ansvarlig og retfærdig kompensation til dem, som er økonomisk udsat. Det har vi sagtens råd til. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

0:000:00