Kronik

Radikal EP-kandidat: SVM-regeringen svigter fælt i EU

Til næste år skal danskerne – og resten af borgerne i EU – stemme til europaparlamentsvalget. Det bliver et afgørende valg om Europas fremtid. Og valget er klart: Skal vi stoppe udviklingen og de fælles løsninger – eller rykke Europa fremad i fællesskab? Svaret fra SVM-regeringen blafrer i vinden, skriver Anne Sophie Callesen.

EU er nødt til at være garanten for, at vi løser flygtningeproblematikken ved at bekæmpe de grundlæggende årsager til flugt og migration. Ikke ved at tage grundlæggende rettigheder fra flygtninge. Heri svigter SVM-regeringen fælt, skriver Anne Sophie Callesen.
EU er nødt til at være garanten for, at vi løser flygtningeproblematikken ved at bekæmpe de grundlæggende årsager til flugt og migration. Ikke ved at tage grundlæggende rettigheder fra flygtninge. Heri svigter SVM-regeringen fælt, skriver Anne Sophie Callesen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anne Sophie Callesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa står ved en korsvej.

Det lyder måske som noget, EU-parlamentarikere plejer at sige hvert femte år, når det næste parlamentsvalg nærmer sig.

Men se engang ud over europakortet og vurdér, om der ikke er noget om snakken:

Der er krig i Ukraine. Med det også en flygtningestrøm østfra vi ikke har set magen til siden 90’erne.

Og vi står overfor et aggressivt Rusland, der ruller trusselsbilledet 30 år tilbage. I Polen er den nationalkonservative regering i gang med at sætte uret endnu længere tilbage med deres angreb på LGBT-miljøet, kvinders ret til abort og flygtninges rettigheder.

EU har brug for politikere, som viser vejen ud af mismod, national enegang og klimaskepsis. Dem er der desværre for få af – både herhjemme og i parlamentet

Anne Sophie Callesen (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

I Grækenland hærger naturbrande turistøerne, ved Gardasøen smadres bilerne af kæmpehagl, og herhjemme plages vi af regn og sommerstorm.

Som progressiv europæer med et socialliberalt værdisæt tror jeg på det europæiske projekt. Men jeg er også bekymret.

Hvordan skal det gå EU efter det kommende parlamentsvalg?

Kan vi lykkes med et standse den nationalkonservative bølge og overbevise danskerne og resten af europæerne om, at der er brug for flere fælleseuropæiske løsninger, mere klimahandling og mere ligestilling – ikke mindre?

Europa har brug for flere bølgebrydere. Flere som vil kæmpe imod den fejlagtige tro på, at løsningen på globale udfordringer er at melde sig ud af verden, og at det hele bliver nemmere, hvis vi bare er os selv.

EU har brug for politikere, som viser vejen ud af mismod, national enegang og klimaskepsis. Dem er der desværre for få af – både herhjemme og i parlamentet.

EU har brug for klimahåndværkere – ikke klimahyklere

Det vigtigste eksempel på, at der er behov for større ambitioner, er selvfølgelig klima- og naturområdet.

Her svigtede både den danske regering og flere danske EU-parlamentarikere, da de kort før sommerferien modarbejdede ambitionerne i en ny biodiversitetslov i EU.

En sommer med skovbrænde på Rhodos, oversvømmelser i Norden og varmerekorder over hele kontinentet burde ellers have gjort det tydeligt for enhver.

Både miljøminister Magnus Heunicke og Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet stillede sig sammen med landbrugslobbyen

Anne Sophie Callesen (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Klimaforandringerne ikke er på vej, men er her allerede. Og man skulle tro, at dét ville få de ansvarlige politikere til at træffe de nødvendige beslutninger til at nedbringe CO2-udledninger.

Men både miljøminister Magnus Heunicke og Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet stillede sig sammen med landbrugslobbyen.

Ambitionerne og mængden af bindende mål for at genoprette naturen skulle simpelthen ned, for at de ville være med.

Og hykleriet var så tykt, at det var til at skære igennem, da de efter at have modarbejdet de progressive målsætninger forsøgte at sælge loven – der knebent overlevede første runde i parlamentet – som en grøn sejr på sociale medier.

For Radikale Venstre handler den grønne omstilling ikke om gode opslag på sociale medier. Det handler om resultater og politisk håndværk.

Og det er en EU-opgave at beskytte naturen og biodiversiteten i Europa. EU skal sikre beskyttede naturområder svarende til mindst 30 procent af EU’s land- og havområder, og plante flere træer – blandt andet ved at omlægge landbrugsarealer til skov.

Det kan ikke være rigtigt, at der i dag er lige så meget af EU’s areal, der er landbrug som skov.

Dét kræver politikere, der tør være ambitiøse og sætte klare rammer for den grønne omstilling. Og så kræver det, at vi gør op med de politikere, der er grønne på Instagram – men ikke til afstemningerne.

Læs også

EU skal garantere minoriteters rettigheder

Desværre er det grønne område ikke det eneste eksempel på, at den danske regering står samme sted som højrefløjen i Europa.

Vi ser gang på gang, hvordan nationalkonservative vinder frem rundt om i Europa med en fortælling om, at alting var bedre i gamle dage, og at den eneste måde at bevare sit land på er ved at tage rettigheder fra minoriteter og særligt flygtninge.

I min tid som europaordfører var jeg gang på gang vidne til, at først Mattias Tesfaye og siden Kaare Dybvad ikke formåede at tage afstand fra højrefløjens løsninger på flygtningekrisen

Anne Sophie Callesen (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Og vi ser en dansk regering, som ikke melder klart ud om, hvor de står.

Antallet af tabte menneskeliv på Middelhavet er ifølge tal fra FN’s Migrationsorganisation stigende, selvom det fylder mindre og mindre i mediebilledet.

Det er en virkelighed, som EU er nødt til at forholde sig til og tage et fælles ansvar for.

Men løsningen er ikke at skyde hul i flygtninges gummibåde, som det er blevet foreslået eller at efterlade regningen til Syd- og Østeuropa, som det er tilfældet.

Med skrækkelige scener med uledsagede flygtningebørn, der sættes alene i fængsel og ulovlige push-backs, hvor flygtninge og migranter fysisk skubbes væk fra Europas grænser uden først at have fået deres sag behandlet.

Også her svigter den danske regering.

Læs også

I min tid som europaordfører var jeg gang på gang vidne til, at først Mattias Tesfaye og siden nuværende udlændingeminister Kaare Dybvad ikke formåede at tage afstand fra højrefløjens løsninger på flygtningekrisen, når de forud for rådsmøder optrådte i Europaudvalget. Tværtimod.

Socialdemokratiet var lodret imod ethvert forslag om en fælles fordeling af flygtninge i EU. Intet tyder på, at dét har ændret sig, selvom partiet nu er er i regering med Moderaterne, der forsøger at sælge sig selv som et humanistisk parti.

EU er nødt til at være garanten for, at vi løser flygtningeproblematikken ved at bekæmpe de grundlæggende årsager til flugt og migration.

Ikke ved at tage grundlæggende rettigheder fra flygtninge. Og det er fællesskabets opgave at sætte foden ned, når lande som Polen og Ungarn ønsker nye beføjelser til netop dette. Heri svigter SVM-regeringen fælt.

Europa eller kaos

På samme måde er der brug for politikere, som tør stå ved behovet for flere fælles beslutninger i EU. For det er gennem EU, at vi kan skabe en mere sikker fremtid – både for Danmark, Europa og for vores omverden.

Der er behov for at gøre op med vetoretten gennem traktatændringer, så laveste fællesnævner ikke står i vejen for de nødvendige fælles løsninger

Anne Sophie Callesen (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Men det kræver løsninger, der hæver sig over laveste fællesnævner, så EU kan stå mere på egne ben og gøre mere i fællesskab.

Sidste år afskaffede et stort flertal af danskerne forsvarsforbeholdet. Det skete på et sort bagtæppe af krig og konflikt i Europa.

Og en erkendelse af at EU skal kunne mere selv og ikke kan forlade os på den amerikanske sikkerhedsgaranti.

Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet var den rigtige beslutning. Men vi er nødt til at gøre mere. For alt for ofte blokeres de gode beslutninger af medlemslandes særinteresser.

Ganske vist har Lars Løkke åbnet døren på klem for at afskaffe om vetoretten. Men det er slet ikke tilstrækkeligt.

Der er tværtimod behov for at gå all in i arbejdet for at gøre op med vetoretten gennem traktatændringer, så laveste fællesnævner ikke står i vejen for de nødvendige fælles løsninger.

Afskaf retsforbeholdet

Det samme gælder retsforbeholdet. For det er gennem EU, at vi kan bekæmpe terrorisme og anden grænseoverskridende kriminalitet.

Det er på tide, at en regering, som påstår at samarbejde for at løse de store udfordringer og virkelige problemer, får udskrevet en ny folkeafstemning om retsforbeholdet

Anne Sophie Callesen (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

At Danmark står udenfor samarbejdet i Europol, udgør en stadigt større hindring af muligheden for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Den danske grænsekontrol – der stadig ikke er endegyldigt afskaffet – er i denne sammenhæng en helt latterlig demonstration af afmagt.

For nej, kriminaliteten standses ikke af et skur i Kruså. De kriminelle ved udmærket hvilken vej, de skal tage for at undgå at blive fanget i politiets net.

Og imens danske politibetjente spilder tiden på meningsløst arbejde i grænseskuret, bliver narkoen trukket op af bundtrawlernes net i Hanstholm, uden at politiet kan deltage i opklaringsarbejdet gennem Europol.

Det danske retsforbehold er dårligt for danske interesser.

Og det er på tide, at en regering, som påstår at samarbejde for at løse de store udfordringer og virkelige problemer, får udskrevet en ny folkeafstemning om retsforbeholdet.

For retsforbeholdet er nyttesløs symbolpolitik. Det skal vi have mindre af i Europa.

Der er brug for mere end moderat EU-begejstring

Danmark og Europa har brug for politikere, som tør at stille sig foran og tale værdien af det europæiske samarbejde op.

Radikale Venstre skal gøre det tydeligt, at vi er det mest EU-begejstrede parti

Anne Sophie Callesen (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Som vil gå all in for at løse de store kriser gennem et stærkere EU. Politikere som vil stå i spidsen for at give et bedre Europa videre til de næste generationer.

Radikale Venstre skal gøre det tydeligt, at vi er det mest EU-begejstrede parti. Dét progressive parti, der tør tage kampen op med de nationalkonservative kræfter.

Partiet, der tør kaste os ind i debatten og vise vejen til klimahandling. Ikke fordi 80 procent at danskerne synes godt om det i målinger, men fordi det er det rigtige at gøre.  

Her svigter SVM-regeringen og ikke mindst Moderaterne.

For godt nok er beskyldninger om EU's dårligdomme og statsministerens tidligere udtalelser om, at det er ”gak gak” at bruge flere midler på at løse fælles udfordringer erstattet af pæne ord og floskler om, at Danmark skal være i hjertet af EU.

Men hvor er viljen til at sætte handling bag ordene og investere mere – både økonomisk og politisk kapital – i det europæiske fællesskab?

Der er brug for mere end moderat EU-begejstring. Mere end moderat klimahandling

Anne Sophie Callesen (R)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Viljen til at tage et fuldtonet opgør med den danske forbeholdne EU-politik? Den udebliver.

Og er regeringen overhovedet enige om EU-politikken, eller er Løkkes snak om at ville gøre op med vetoretten i EU blot en prøveballon fra Moderaterne? Svaret blafrer i vinden.

For mig er svaret klart: Der er brug for mere end moderat EU-begejstring. Mere end moderat klimahandling.

Og mere end moderate værdier. Der er brug for et stærkt, progressivt og klimavenligt EU.

Og der er brug for politikere, som tør gå foran og ikke blot taler om et stærkere EU, men også fører det ud i livet.

Politikere som går all in for at give et bedre EU videre. Og derfor er der brug for et stærkt Radikale Venstre i Europa-Parlamentet, også efter næste valg.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00