Rohde: Kan Merkel gå efter en mindretalsregering?

DEBAT: En tysk mindretalsregering er stadig en utænkelig tanke, men tyske regeringspolitikere må belave sig på, at der fremover vil være flere end tre partier, som vil have noget at skulle have sagt, skriver Jens Rohde (R). 

Af Jens Rohde (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

I politik skal man nogle gange tænke det utænkelige. I Tyskland hører mindretalsregeringer til den slags tanker. Ikke en eneste gang siden 1949 har en tysk regering skullet manøvrere med skiftende flertal, sådan som det mestendels er tilfældet i de skandinaviske lande. 

Det hænger sammen med tyskernes historiske erfaringer. For en tysker er ustabilitet farligt. Derfor går stabilitet foran stort set alt andet i tysk politik.

Hos det tyske folk er der altid ønsker om lidt ændringer hist og her. Bare det ikke ændrer noget.

Med AfD’s ankomst som tredjestørste parti i forbundsdagen kunne man forledes til at tro, at dette ønske om stabilitet står for fald. Men tag ikke fejl. AfD-vælgerne vil om nogen ikke have forandringer. Det er netop dem, de protesterer imod.

Hele den tyske politiske kultur er indrettet efter, at oven på et valg skal regeringen have arbejdsro. Parlamentet er mestendels en kulisse, så længe der ikke sker for store forandringer.

Søndagens valg kan ændre meget i tysk politik
Forbundsdagen tæller nu 7 partier mod 5 i indeværende periode. AfD er der ingen, som vil samarbejde med. De er alt for ekstreme, og erfaringerne fra for eksempel delstaten Sachsen-Anhalt, hvor AfD fik 24 procent af stemmerne ved delstatsvalget, viser, at det er en løjerlig forsamling, som helt og aldeles vil ændre på debatniveauet i forbundsdagen men ikke byde på ret mange konkrete politiske forslag. Flertallene skal til venstre for CDU/CSU.

At få De Grønne og det liberale FDP til at enes om for eksempel energipolitik, er som at få vand til at løbe opad. Det ved enhver europaparlamentariker. Men det kan som bekendt godt lade sig gøre med visse kraftanstrengelser, og dem er Merkel uden tvivl villig til at gøre.

Så kan meget sikkert løses, om end det bliver svært. Om ikke andet kan Merkel true med nyvalg på det grundlag, at ingen ønsker at tage regeringsansvar, og den situation ønsker hverken FDP eller De Grønne at komme i. Der skal ikke store tab til, før de igen vil nærme sig spærregrænsen på 5 procent.

Man skal have god spændvidde for at rumme CDU, FDP og De Grønne i en koalition, men det kunne med god vilje løses alt sammen af en både pragmatisk og viljefast Merkel. Hvis ikke det lige var, fordi hun med Horst Seehofers CSU i Bayern står med en såret bayersk løve. 

CSU er nede på 38 procent af stemmerne i Bayern. Det lyder jo umiddelbart som et flot resultat, men de plejer at ligge omkring de 50, og Seehofers forgænger lå på 60 procents tilslutning.

Aldrig har CSU stået så ringe efter et valg. Og CSU skal møde vælgerne til delstatsvalget allerede næste år. Seehofers analyse og budskab blev da også sendt mod Berlin som et nordkoreansk missil.

”Fra nu skal flanken mod højre lukkes af og vel at mærke med kant. CSU underskriver ikke et regeringsgrundlag uden en øvre grænse for, hvor mange flygtninge Tyskland kommer til at tage i fremtiden,” lod CSU-lederen forstå.

Flygtningegrænse kan udløse nyt valg
Budskabet om en øvre grænse kan man for en god pris godt få FDP med på. Den unge leder Christian Lindner er en hård hund, som gør, hvad han mener, er nødvendigt. Men at forsøge at få De Grønne til at underskrive en aftale med en øvre grænse for flygtninge, vil være som at forsøge at ændre månens bane i rummet med en pil. Det kommer ikke til at ske. Og hvad så?

Ja, så kan Merkel enten true med at udskrive nyvalg. Hun kan også bare gøre det og håbe på, at folket så vælger det ansvarlige og regeringsduelige til. Eller også kan hun vælge at danne en mindretalsregering. Alene med CSU eller med FDP.

En mindretalsregering er stadig en utænkelig tanke, men tyske regeringspolitikere må belave sig på, at der fremover vil være flere end tre partier, som vil have noget at skulle have sagt i parlamentet.

Der har aldrig været 7 partier i forbundsdagen før. Og hvem ved? Måske lidt ægte parlamentarisme kan være den rigtige medicin mod netop protestpartierne.

Nogle meget grundige forskningsresultater fra universitet i Leipzig viser, at 90 procent af stemmerne til protestpartierne ikke så meget handler om enighed med partiernes politik, som det handler om skuffelsen over, at de andre alle sammen er begyndt at ligne hinanden. Så hvorfor ikke fortsætte med at skrive historie nu, hvor ånden er ude af flasken?

En kættersk tanke, ja, og bare rolig: Foreløbig vil der blive forhandlet på jamaicansk mellem sort, grøn og gul – og formentlig helt frem til jul.  

Forrige artikel Tænketanken Frej: Gør EU’s klimakrav til klimamuligheder Tænketanken Frej: Gør EU’s klimakrav til klimamuligheder Næste artikel Jeppe Kofod: Hallo, er der en socialdemokrat til stede? Jeppe Kofod: Hallo, er der en socialdemokrat til stede?
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Glæd dig ikke for tidligt Jens Rohde

    Hvis du havde fulgt med ville du vide at alt ligger stille i 3 uger indtil Landdagsvalget i Niedersachsen. Derefter går det løs med at få Seehofer og Schulz udskiftet og kongres i november for CDU hvor Merkel meget sandsynligt bekendtgør at hun tager et år mere og så er det slut.

    Det første Markus Söder kan forventes at gøre vil være at ophæve koalitionsfællesskabet med CDU. Derefter synes vejen banet for at CSU kan lade Frauke Petry indtræde i partiet som leder af en CSU i Sachsen. Der er intet de er så glade for i CSU som en succesrig valgagitator. Det er Petry med 27% i netop Sachsen.

    Det er næppe nogen tilfældighed når fru Petry leger med tanken om at starte "Die Blauen", lige netop farven for CSU.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    AfD.

    At AfD gik så voldsomt frem bør være et vink med en vognstang til de klassiske partier om at nok er nok.
    Befolkningen vil simpelthen ikke længere finde sig i den slendrian, som hidtil har præget det politiske billede i Tyskland.
    Vi ser jo hvad der sker, ikke alene i Tyskland, men over det hele i EU/Europa.
    Migranter vælter i horder ind over EU sydgrænse. Ikke nok med det fortsætter EU sine bestræbelser på at indføre en føderalstat. Ligeledes blander EU sig i snart sagt alt i de enkelte lande. Det vil befolkningerne ikke blive ved med at finde sig i. Hvis dette fortsætter i ret meget tid til, Kan det godt være at Kansler Merkels rolle, som Europas "Mutti" snart vil få en ende . Forhåbentligt.

Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

PARLAMENTET#83: Statsministeren ”svinger godt” med Trump, sagde hun under denne uges NATO-topmøde. I næste uge bliver det så EU's tur til at holde topmøde, og der kaster Frederiksen sig igen ind i den hårde budgetdebat. Hør Danmarks nye EU-ambassadør fortælle om en dagsorden fyldt med penge, klima og fremtidssnak.